Emissioner og tegningsretter – hvad er det?

Det har handlet om Bitcoins de sidste par uger og det er da også gået fuldstændig amok med meget medieomtale og høje stigninger. Vi tager lige en pause herfra og vender tilbage til aktieverdenen for at tage et kig på emissioner og tegningsretter. Læs med, hvis du ønsker at blive klogere på disse to begreber.

Hvis et børsnoteret selskab mangler kapital kan de foretage en aktieemission. Det har HUGO Games gjort for nyligt, det er faktisk sket to gange imens jeg har været aktionær, og det giver os en mulighed for at se nærmere på, hvad det betyder og, hvordan det fungerer på Nordnet.

 

Emissioner

Mig bekendt er der to former for emissioner, fondsemissioner og nyemissioner. Lad os kigge lidt nærmere på dem og finde ud af, hvad man skal forholde sig til ved sådan en nyemission som HUGO Games har foretaget.

 

Fondsemission

Jeg er ikke helt spids på det her med fondsemissioner, men jeg forstår det som en øgning af aktierne uden tilførelse af merværdi. Dvs. at hvis der er 1000 aktier i et selskab og de handles til 500,- kr. stykket, så kan man ændre antallet af aktier til eksempelvis 2000, hvilket gør, at prisen så vil være 250,- kr. Den enkelte aktionær har således samme værdi af investeringen, men flere aktier. Det kan eksempelvis bruges, hvis prisen på en aktie er høj og man ønsker mere omsætning og derved dels en højere likviditet og dels en lavere pris pr. aktie, hvilket kan medføre, at flere aktionærer kan være med. Jeg håber det var nogenlunde korrekt beskrevet. Skulle der være en læser der kan fange mig på det gale ben og give en mere korrekt beskrivelse, så skriver jeg det gerne om. Den helt store pointe med en fondsemission er derfor ikke at skaffe ny kapital, men at øge omsætningen af aktierne. Som aktionær skal man ikke foretage sig noget ved en fondsemission.

Nyemission

En nyemission har til formål at skaffe kapital. Der udstedes nye aktier enten til markedskurs eller underkurs. Ved en nyemission tilbydes de nuværende aktionærer tegningsretter i forhold til deres nuværende aktiebeholdning. Vi vender tilbage til det her med tegningsretter om lidt.

Har man aktier i et selskab der laver en sådan nyemission, kan man på Nordnet klikke på ‘Depot’ og herfra klikke på ‘Mine corporate actions’:

Her ses det, at der en startdato og en slutdato på emissionen. Yderligere kan man læse vilkårene for emissionen og man kan give sit svar. Lad os kigge lidt nærmere på, hvad der gemmer sig under svar og hermed vender vi tilbage til tegningsretter.

Ved en nyemission kan man som aktionær i selskabet udnytte en tegningsret, som giver en en ret til at købe et antal nye aktier til en fast kurs. I tilfældet med HUGO Games gælder dette en kurs på 0,63 norske kroner pr. aktie. Afhængigt af, hvor mange aktier man har i selskabet, får man et antal tegningsretter, i dette tilfælde er jeg blevet tildelt 1316. Hvordan dette regnes ud er jeg faktisk ikke klar over, men mon ikke det står i vilkårene det var muligt at tilgå på det tidligere billede. Ønsker jeg at udnytte denne tegningsret, skal jeg i øverste felt angive, hvor mange af mine tegningsretter jeg ønsker at udnytte. Ydermere, har jeg mulighed for at tegne yderligere aktier. Hvordan sidstnævnte fungerer ved jeg ikke, men mon ikke det er muligt at købe flere aktier baseret på tegningsretter der ikker er blevet gjort brug af eller solgt. Man skal have udfyldt dette inden dagen hvor emissionen slutter, sidste svardato i billedet før. Det er sådan set det, bortset fra, at man selvfølgelig skal sørge for, at der penge på kontoen til rent faktisk at købe aktierne. Men som jeg skrev, kan tegningsretter også sælges, hvilket faktisk også fremgår af billedet ovenover, hvor der står ‘Handle tegningsretter’.

 

Salg af tegningsretter

Man kan sælge en tegningsret på lige fod med en aktie. Kigger vi i mit Depot på Nordnet, så tegningsretten således ud:

Den har et navn, en valuta, antal, min gennemsnitlige anskaffelseskurs, procentuel udvikling for dagen, en kurs, lokal valuta værdi og værdi i DKK, mit afkast i procent og mit afkast i DKK. Alt sammen fuldstændig som en aktie.

Klikker man på ‘sælg’, kommer man videre til salgssiden, som også fungerer på samme måde som med aktier:

Her kan vi øverst til højre se dybden af salg- og købsordrer. I det her tilfælde, på det her tidspunkt, vil folk købe tegningsretter til 0,02 NOK og sælge dem til 0,03 NOK. Så nej, der er ikke noget der tyder på at jeg blev millionær på at sælge de her tegningsretter. Faktisk tjente jeg tæt på ingenting fordi der selvfølgelig også skal betales kurtage ved køb og salg, ganske som det er tilfældet med aktier. Udnytter man ikke sine tegningsretter bortfalder retten til dem, så har man ikke tænkt sig at gøre brug af dem, kan man lige så godt sælge dem.

 

Kort og godt

Foretages der en nyemission i et selskab man er aktionær i, kan man enten gøre brug af tegningsretterne, hvis man ønsker flere aktier, eller sælge tegningsretterne, hvis man ikke har tænkt sig at udnytte dem.

 

Hav en dejlig dag

 

As always comments are most welcome and I will do my best to answer all questions. You can follow or like the facebook page or follow frinans on twitter to get notified of new posts as well as interesting links and stories I stumble across. If you are interested in getting into Bitcoin you can sign up for Coinbase through my affiliate link. If you buy Bitcoin for a minimum of 100$, we both get a 10$ bonus. If you are interested in starting your own blog or website I can recommend One.com (referral link), which is the service I use and am very happy with. If you sign up through my affiliate link there is a bonus both for you and me.

May your savings rates be high and your returns be at the market average

/Sune

3 thoughts on “Emissioner og tegningsretter – hvad er det?

  1. Hej fint indlæg, der er dog et par enkelte ting jeg lige vil byde ind med.

    Generelt når man snakker om en emission er det fordi selskabet er ude og rejse kapital. Enten fordi det har brug for det i sin daglige drift, eller de nuværende ejere ønsker at sælge en del af virksomheden.

    Du snakker om “Fondsemission”, det er ikke et begreb jeg har hørt om før. Du har ret i at virksomhederne gør det når deres aktiekurs er høj f.eks. var en AP Møller aktie oppe i omkring 60.000 kr. per. aktie. Her er den gængse betegnelse et “stock split” altså at man bare deler de nuværende aktier op i mindre andele. Som investor har det ikke den store betydning, du skal altså ikke foretage dig noget det sker bare automatisk.

    Når vi så snakker om emission er det værd at skelne imellem første gang en virksomhed skal på børsen det hedder Initial Public Offering. Det er når en virksomhed for første gang går på børsen, det er en indviklet process ( vil kun gå i dybden med den hvis der er interesse for det ). Men det er sådan en som NETS, NNIT & DONG har været igennem for nylig. Her bliver der udarbejdet et salgsmateriale som alle potentielle investorer kan læse igennem og beslutte om de vil investere.

    Når virksomheden så er kommet på børsen bliver der handlet med aktierne frem og tilbage som regel uden at man køber eller sælger dem direkte til virksomheden. Hvis virksomheden så enten kommer i problemer eller vil rejse kapital til en ekspansion f.eks. opkøb kan de lave en emission. Som regel bliver disse aktier tilbudt med en rabat ift. hvis man bare købte nogle flere på børsen. Virksomhederne er naturligvis interesseret i at være gode venner med deres ejere ( aktionærerne ) hvorfor de tilbyder denne rabat til de eksisterende aktionærer. Derfor får de muligheden (tegningsretterne) til at købe flere aktier direkte fra virksomheden hvis de ønsker det, men det er naturligvis ikke alle der ønsker dette. Så for at de aktionærer der ikke ønsker at smide flere penge efter virksomheden oplever værdien af deres aktier blive udvandet pga. rabat til nye aktionærer kan de sælge tegningsretterne.

    Mht. hvorfor du er blevet tildelt 1316 tegningsretter kan du ved at kigge på hvor mange aktier du har ift. tegningsretter, se hvor mange tegningsretter hver af dine nuværende aktier har givet dig.

    1. Hej Christian,
      Tak for din lange kommentar, dejligt med læsere der er engagerede. Mig bekendt er fondsemission og stock split det samme. Og det er helt korrekt, at man som investor her ikke skal foretage sig noget ved fondsemissioner, det skriver jeg lige ind i indlægget. I forhold til det med rabatten, så er det det jeg har beskrevet som, at de udstedes til underkurs. Det vil jo egentlig bare sige billigere end markedet og derved med rabat 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *