Investering

Der findes mange former for investering, men på den her side koncentrerer vi os om aktier og obligationer.


Passiv investering

Investering i indeks

Passiv investering vinder frem i stor stil i det meste af verden. I Danmark halter vi lidt efter, men interessen er dog stødt stigende. Passiv investering i aktier og obligationer, er min foretrukne investeringsform. Det gør det nemt at investere og så er omkostningerne små sammenlignet med en aktiv strategi. Alle aktiemarkeder er opgivet i et indeks og passiv investering går i alt sin enkelthed ud på at matche et indeks og derfor opnå et ‘markedsafkast’, markedet værende indekset. I Danmark har vi eksempelvis et indeks der hedder C25, som helt enkelt består af de 25 største børsnoterede danske virksomheder. Passiv investeringsstrategi kan anvendes af alle, hvad enten du ikke ved, hvad en aktie er eller du er ekspert.

Hint: Mange eksperter bruger denne strategi, da de ikke mener at kunne ‘slå markedet’, gøre det bedre end gennemsnittet af indekset. Vær en vinder ved at være gennemsnitlig. 

Her på siden har jeg forsøgt at samle de informationer, man som investor har behov for, for at kunne komme i gang med passiv investering. Man har brug for en platform, et sted at købe og opbevare ens investering og et investeringsprodukt. De senere år er der kommet investeringsprodukter til der tillige selv opererer med en platform. De er således en alt-i-en løsning. Det gælder om at finde den løsning der passer en bedst i forhold til viden, engagement, gå-på-mod og risikovillighed. Passiv investering kan både anvendes til pensioner og investering for frie midler.

Søger du råd om udvælgelse af enkeltaktier og metoder til at ‘slå markedet’, er denne side ikke noget for dig. Vil du gerne lære mere om investering og hvordan du kan komme i gang med investering, helt fra bunden, er dette en side for dig.

 

Den lille investeringsordbog

Er investering helt nyt for dig, er her en hjælp til de nye gloser og udtryk du skal kunne.

  • Investering: At sætte penge i noget med en forventning om forøgelse i værdi over en længere årrække
  • Aktie: Et værdipapir på ejerskab i en børsnoteret virksomhed
  • Obligation: Et gældsbevis
  • Udbytte: Dividende, udbetaling af en del af en virksomheds overskud til dets ejere/investorer
  • Investeringsforening: En forening der investerer i værdipapirer
  • ETF: Exchange traded fund, en art udenlandsk investeringsforening
  • Frie midler: Refererer til penge investeret udenfor pensionsopsparinger i Danmark
  • Risikostyring: Et begreb der dækker arbejdet med at styre den risiko man påtager sig i forbindelse med investering
  • ÅOP: Årlige omkostninger i procent. Et tal der dækker de løbende omkostninger
  • Kurtage: Omkostning ved køb og sag af værdipapirer
  • Realisationsbeskatning: Skat af realiserede gevinster og tab
  • Lagerbeskatning: Årlig beskatning af både realiserede og urealiserede gevinster og tab
  • Rebalancering: Refererer til en tilbagevenden til den oprindelige fordeling

 

Vær opmærksom på

Når du investerer, vil jeg anbefale, at du er opmærksom på følgende:

  • Beskatning
  • Risikotolerance
  • Gør-det-selv-gå-på-mod
  • Depotomkostninger
  • Handelsomkostninger

 

Alt-i-en-løsninger

Ofte omtalt som indeks+

Man kan eksempelvis vælge en af de nyere alt-i-en-løsninger som Sparindex, June eller NORD investments. Med alt-i-en-løsninger er der grundlæggende to omkostninger, omkostningerne forbundet med det eller de investeringsprodukter løsningen investerer i for dig og en administrationsomkostning. Disse omkostninger er ikke nogle du som investor vil opleve direkte, da de fratrækkes løbende og dermed tages af overskuddet. Jeg synes, at June illustrerer det glimrende på deres side:

ETF-omkostning er prisen for selve investeringsproduktet

Stiger selve det underliggende aktiv 7%, men omkostningerne er 0.80%, ja så stiger din investering 6.2%. Det illustrerer også, hvorfor omkostninger har stor betydning for dig som investor.

 

Sammensæt egen portefølje

Enten ved brug af investeringsforeninger eller ETFer

Det er også muligt, at sammensætte en portefølje selv. Det kræver selvfølgelig lidt mere viden og tid end en alt-i-en-løsning, men det behøver på ingen måde at være kompliceret. Det er sådan jeg selv invester. For at gøre dette, skal man bruge en platform til at købe investeringsprodukterne igennem, et sted at opbevare investeringsprodukterne (samme sted som man køber dem igennem) og så selvfølgelig nogle investeringsprodukter at købe. Jeg hverken kan eller vil kloge mig på, hvilke produkter der er bedst, men jeg vil tage udgangspunkt i min egen portefølje som eksempel.

Min portefølje

Jeg gør brug af Nordnet som platform, da jeg ikke skal betale nogle depotomkostninger og kan bruge deres månedsopsparing til at købe aktier uden at skulle betale kurtage. Omkostningerne for hver forening fremgår af links ovenover. Ved at læse om investering, diskutere det med andre og ved at teste min risikovillighed, hvilket der er mange værktøjer til, har jeg fundet frem til risikotolerance. Igennem min forståelse for min risikotolerance fandt jeg frem til, at vægtningen i min portefølje bør være 80% aktier og 20% obligationer og dermed ved jeg, hvor stor en del af min portefølje skal være aktier og hvor stor en del skal være obligationer. Dette styrer jeg ved en gang årligt at rebalancere porteføljen, sørge for at den indeholder 80% aktier og 20% obligationer. Dette kan i princippet sagtens løses med to produkter, det globale aktieindeks og det lokale obligationsindeks. Jeg ønsker dog også eksponering mod Emerging Markets, hvilket forklarer, hvorfor dette også er en del af porteføljen.

Sværere behøver det ikke at være.

Du kan i øvrigt altid følge min portefølje i realtime på Nordnets sociale-investeringsplatform Shareville.

 

Investeringsforeninger

Danske investeringsforeninger er tilpasset det danske skattesystem og er derfor noget af det simpleste at investere i. Køber man en aktiebaseret-udbyttebetalend- investeringsforening skal man betale skat ved salg af foreningen og når der udbetales udbytte, altså når der er et realiseret afkast. Skat af udbyttet klares oftest af den platform du benytter som depot og det eneste du derfor skal gøre er, at kontrollere på din årsopgørelse, at det er korrekt. Jeg bruger selv investeringsforeninger til både aktier og obligationer.

 

ETFer

ETFer er langt hen ad vejen det samme som en dansk investeringsforening. De er oftest billigere, har lavere omkostninger, end danske investeringsforeninger, men bliver beskattet anderledes, oftest hårdere. Vær opmærksom på, at nogle af alt-i-en-løsningerne benytter ETFer og, at du som investor derfor vil blive beskattet anderledes end ved brug af danske investeringsprodukter. Du bliver eksempelvis lagerbeskattet, hvilket betyder af urealiserede afkast. Jeg vil ikke kloge mig på skat eller hvad der er bedst for hvem, blot gøre opmærksom på, at der er en forskel. Jeg overvejer, om det kan betale sig for mig at skifte fra danske investeringsforeninger til udenlandske ETFer.

 

Produkter

Herunder finder du en liste over platforme, passive investeringsforeninger, indeks+ produkter og ETFer.

 

Platform

Forhandler af passive investeringsprodukter

 

Investeringsforeninger

Danske investeringsforeninger der er indeksbaserede

 

Indeks+

Danske produkter der mere eller mindre aktivt allokerer ens investering i indeksbaserede produkter. 

 

ETFer

Der findes ingen danske ETFer, men se eksempelvis

 

Sektor ETFer

ETF som redskab til investering i specifikke sektorer

 

Blogindlæg om investering

Er du interesseret i mere om investeringer, kan du eventuelt læse mine blogindlæg om investering.

 

Ansvarsfraskrivelse

Dine penge, dit ansvar

Investering foregår på eget ansvar og jeg tager ikke ansvar for, hvordan andre investerer deres penge. Jeg har søgt at være så objektiv som muligt her på siden, således at min holdning skinner mindst muligt igennem. Af nævnte investeringsprodukter ejer jeg selv INDEX Globale Aktier Min. Risiko KLINDEX Stabile Obligationer KL og en minimumsinvestering i June.