3 porteføljetyper – se hvordan de udvikler sig

Jeg har leget lidt med tanken om at tracke tre typer af porteføljer som eksperiment. Følg med her og se hvordan de udvikler sig.

Eksperimentet

Til dette eksperiment vil jeg lave tre porteføljer som testporteføljer på euroinvester.dk og herfra tracke deres performance. Hver portefølje vil have et startbeløb på 250.000 og porteføljerne starter d. 13.04.2016. Grunden til denne dato er, at der her blev udbetalt udbytte for Sparinvest Index fondene og denne skæringsdato er derfor en god start for eksperimentet, da jeg benytter fonde herfra. Jeg vil løbende vende tilbage til resultaterne af eksperimentet.

De 3 porteføljer

De tre typer porteføljer ser sådan her ud:

Portefølje 1

Globale aktier: 50%

Danske obligationer: 50%

Portefølje 2

Globale aktier: 80%

Danske obligationer: 20%

Portefølje 3

Globale aktier: 50%

Danske obligationer: 20%

Danske aktier: 10%

Amerikanske vækstaktier: 10%

Emerging markets: 10%

Portefølje 1 er en meget simpel og ret konservativ portefølje med en relativ høj andel af obligationer. Portefølje 2 er ligeledes meget simpel, men med mere risiko og deraf også mere potentiale grundet den højere vægtning af aktier. Portefølje 3 er i mine øjne stadig simpel, om end mere kompliceret end de 2 andre. Portefølje 3 har samme vægtning af aktier som portefølje 2, men fokuserer på at få flere potentielle vækstmarkeder med, hvilket øger risiko, men også potentiale. Portefølje 1 er derfor den af porteføljerne med mindst risiko, men også mindst potentiale, portefølje 2 har en mellemgrad af risiko og potentiale og portefølje 3 har en højere grad af risiko og potentiale.


Reklame

Reklame

Reklame


Performance efter 6 måneder

Hvordan har de 3 porteføljer så klaret sig her ca. seks måneder senere. Opdateringen er lavet d. 18.10.2016.

Portefølje 1

portefolje-1_18102016

Siden købet af aktier og obligationer er aktierne steget 3.6% og obligationerne 0.7%. Samlet er porteføljen steget 2.2% svarende til et afkast på 5387.

Værdi af portefølje 1: 255.387

Portefølje 2

portefolje-2_18102016

Siden købet af aktier og obligationer er aktierne steget 3.6% og obligationerne 0.7%. Samlet er porteføljen steget 3.0% svarende til et afkast på 7596.

Værdi af portefølje 2: 257.596

Portefølje 3

portefolje-3_18102016

Siden købet af aktier og obligationer er globale aktier steget 3.6%, Emerging markets 13.6%, DK aktier 3.4%, US Growth 5.0% og obligationer 0.7%. Samlet er porteføljen steget 4.15% svarende til et afkast på 10352.

Værdi af portefølje 3: 260.352

Opsamling

Værdien af de tre porteføljer er:

Portefølje 1: 255.387

Portefølje 2: 257.596

Portefølje 3: 260.352

Indtil videre er det altså portefølje 3 der har præsteret det bedste afkast efterfulgt af portefølje 2 og med portefølje 1 sidst. Indtil videre i eksperimentets levetid har det derfor vist sig, at en højere risiko med mere potentiale har kunnet betale sig. Jeg vil vende tilbage til eksperimentet på et senere tidspunkt.


1 thought on “3 porteføljetyper – se hvordan de udvikler sig

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.