4% reglen Frinans

4% reglen

4% reglen er en af hjørnestenene i FIRE-bevægelsen. Læs med og find ud af, hvad den går ud på.

4% reglen er på den ene side en konkret udregning, som fortæller dig, at du skal bruge 25 gange dine årlige udgifter investeret, for at være økonomisk uafhængig. På den anden side er det en overskrift for forståelsen for, hvor komplekse den slags udregninger er og hvilke variabler du kan lege med afhængigt af risikovillighed.

Helt kort så er 4% reglen at opfatte som en tommelfingerregel. Den slags er gode, når det gælder økonomisk uafhængighed. Den siger, at du skal have 25 gange dine årlige udgifter investeret for at være økonomisk uafhængig.

Hvad er dine årlige udgifter?

Hvor meget skal du have investeret for at være økonomisk uafhængig?

Du kan også høre en version af indlægget læst op i podcasten Alt Om Penge.

🎬 YouTube

👴 William P. Bengen

4% reglen kommer helt oprindeligt fra en artikel skrevet af William P. Bengen under overskriften “Determining Withdrawal Rates Using Historical Data” fra 1994.

Bengen, som var finansiel rådgiver, var interesseret i at undersøge, hvad han kunne råde sine kunder til i forhold til pensionen. Nærmere bestemt, hvor meget de kunne trække ud af deres pension hvert år. På absurd vis var dette og er det stadig mange steder, mere et spørgsmål om intuition og eksperters tro, end reel videnskab.

De 4% kommer fra det Bengen kaldte SAFEMAX, maximum safe withdrawal rate. Bengen kom frem til, at med en fordeling på 50% aktier og 50% obligationer kunne man med meget stor sandsynlighed hive 4% ud af porteføljen om året henover en årrække på 30 år.

Med stor sandsynlighed menes så tæt på 100% i en historisk kontekst som muligt.

Faktisk var konklusionen 4.15%, men 4% er bare et dejligt rundt tal. Det er også vigtigt at pointere, at det ikke bare er 50% aktier og 50% obligationer, men, at Bengen har brugt nogle bestemte indeks til udregningerne.

Mindre detalje.

Hvis du synes, at det er lidt sjovt at nørde de her forskellige ting, så er artiklen fra Bengen et must-read. Personligt synes jeg, at det var meget spændende læsning.

Bengen har også lavet en Ask Me Anything på reddit, hvis du skulle være interesseret.

Han opdaterer stadig sine udregninger årligt og går gladeligt i dialog med folk om dem rundt omkring på nettet, hvilket ikke er helt almindeligt i den branche.

Men Bengen kaldet det altså ikke 4% reglen selv.

👨‍🏫 Trinity studiet

4% reglen er en populær konklusion på et studie af tre professorer fra Trinity College, kaldet Trinity study fra 1998. Trinity studiets formål var ikke at finde frem til dette ene tal, et safe withdrawal tal, men i stedet at vise sandsynligheden for at få pengene til at række baseret på forskellige porteføljer og tidshorisonter.

Studiet var, som det også var tilfældet med Bengen, baseret på historiske data. Her blev 4% reglen cementeret, da studiet viste, at man med 96% sandsynlig og med en fordeling på 50% aktier og 50% obligationer kunne trække 4% ud hvert år henover en årrække på 30 år. Her er det vigtigt at pointere, at de 4% korrigeres for inflation hvert år.

Udover blot at cementere 4% reglen, så viste studiet forskellige succesrater ved forskellig størrelse på den procent der trækkes ud. Eksempelvis 3% eller 5% årligt. Ydermere viste studiet også, hvordan tidshorisonten havde en indflydelse på succesraten.

Overordnet set kan vi lære af studiet, at, hvis vi forlænger tidshorisonten fra eksempelvis 30 år til 40 år, så sænker vi succesraten. Omvendt, hvis vi forkorter tidshorisonten fra 30 år til 20 år, så forhøjer vi succesraten. Det er vigtig viden at have, hvis du planlægger at kvitte arbejdsmarkedet i en meget tidlig alder.

Hvis vi sænker den procentdel vi tager ud af porteføljen hvert år, så stiger succesraten. Der er større sandsynlighed for, at pengene rækker, hvis den procentdel vi tager ud er 3% fremfor 4%. Omvendt så kan vi også tage mere risiko og hæve procentdelen til 5%, men så falder succesraten.

Så i virkeligheden er det et spørgsmål om, hvor risikovillig du er.

🧮 En opdateret tabel

Studiet og tallene bag er opdateret af flere omgange, men især Forbes synes jeg har bragt en god artikel tilbage i 2018. I den indgår nemlig en tabel af dimensioner, som jeg har genskabt her. Tjek den ud:

Andel i aktier3%4%5%6%7%8%9%10%
100% Aktier        
15 år100%100%100%90%79%69%67%54%
20 år100%100%92%82%71%62%48%40%
25 år100%99%82%72%63%54%40%28%
30 år100%94%78%67%56%43%37%21%
35 år100%91%76%59%52%36%26%14%
40 år100%89%70%55%38%28%21%9%
75% Aktier        
15 år100%100%100%97%82%72%60%47%
20 år100%100%95%81%68%53%45%26%
25 år100%100%84%69%59%47%28%12%
30 år100%98%78%59%48%37%13%3%
35 år100%93%69%55%38%26%5%2%
40 år100%92%66%45%30%6%2%0%
50% Aktier        
15 år100%100%100%100%85%72%50%36%
20 år100%100%99%79%62%41%27%5%
25 år100%100%85%60%44%22%7%1%
30 år100%🙋‍♂️ 100%70%46%25%10%2%0%
35 år100%97%59%34%9%5%2%0%
40 år100%87%45%17%0%0%0%0%
25% Aktier        
15 år100%100%100%99%77%60%38%19%
20 år100%100%95%64%47%22%8%1%
25 år100%100%66%46%22%9%1%0%
30 år100%87%44%21%10%3%0%0%
35 år100%71%22%9%7%2%0%0%
40 år98%45%9%0%0%0%0%0%

Om tabellen

Den forbinder sandsynligheden for at lykkes med at kunne trække x-antal procent ud af porteføljen hvert år over y-antal år med en z-fordeling imellem aktier og obligationer. Vi kan se, at med de aktier og obligationer der er brugt her, giver de 4% over 30 år med en 50/50 blanding en succesrate på 100%. De har brugt nogle andre indeks end de tidligere undersøgelser.

Vi kan ikke bruge tabellen som en sikker garant for fremtiden, den er tilbageskuende og oven i købet i et amerikansk perspektiv. Det vi kan bruge tabellen til, er at få en forståelse for chancen/risikoen for at lykkes under forskellige omstændigheder.

Her er det dog vigtigt at skrive sig bag øret, at tabellen ikke inkluderer skat. Skatten kan eventuelt tænkes med som en udgift og på den måde indgå i behovet for porteføljens størrelse, men skat er kompliceret og især de danske skatteregler gør det at inkludere skat svært.

Vi kan eksempelvis se, at hvis vi ønsker at hive 5% ud hvert år, så er vores succesrate over 30 år 70% med en 50/50 fordeling. Hvis vi skruer op for aktierne til at fylde 75% af porteføljen, så stiger vores succesrate faktisk til 78%.

Så historisk har det kunnet betale sig, at skrue op for risikoen i porteføljen, hvis man skruer op for den mængde der tages ud af porteføljen. Det er jo en ret interessant læring.

📱 En lommeregner

Os FIRE-entusiaster er vilde med lommeregnere og diverse muligheder for at få tal på bordet. Når det kommer til 4% reglen findes der mange lommeregnere derude, du kan finde flere af dem under Toolbox, men denne her synes jeg, er som skabt til formålet:

Som udgangspunkt er den sat til netop at vise 4% reglen:

4% reglen FI calculator

Her er den sat til, at startbeløbet er $1.000.000, der trækkes 4% ud hvert år, $40.000 og den kører over 30 år. Fordelingen imellem aktier og obligationer er 50/50. Det der vises, er dels succesraten, som vi har beskæftiget os en del med i løbet af indlægget, men også det aspekt, at man historisk set i gennemsnit ville have været rigere ved ens død, end da man gik på “pension”.

4% reglen handler altså ikke kun om, ikke at løbe tør for penge. Den handler også om stadigvæk kontinuerligt at blive rigere.

Lommeregneren her gør det tilmed muligt at tilføje en sideindtægt til beregningen. Jeg kan for eksempel tilføje muligheden for at tilføje en lille indtægt fra Frinans og se, hvad det gør ved det samlede behov for størrelsen på investeringsporteføljen. Hint: Det gør en ret stor forskel. Det må jeg hellere se nærmere på i et fremtidigt indlæg.

👉 Konklusion

4% reglen er på den ene side en konkret udregning, som fortæller dig, at du skal bruge 25 gange dine årlige udgifter investeret, for at være økonomisk uafhængig. På den anden side er det en overskrift for forståelsen for, hvor komplekse den slags udregninger er og hvilke varabler du kan lege med afhængigt af risikovillighed.

Jeg håber, at indlægget her har kunnet bidrage lidt til din forståelse for den populære 4% regel, som nok nærmere bør anskues som en overskrift for det at tænke i succesraten ved at trække penge ud af en given portefølje, fremfor at være en total sandhed.

Som udgangspunkt er 4% reglen en god tommelfingerregel og derfor et godt redskab til at tænde ilden, når det gælder økonomisk uafhængighed. Efterhånden som vi kommer længere på vores vej mod økonomisk uafhængighed, kan vi så begynde at dykke mere ned i det, der ligger til grund for 4% reglen. Hvad forskel gør det eksempelvis, hvis vi regner med fortsat at tjene bare en smule penge ved siden af at trække penge ud af porteføljen?

Så tag dine årlige udgifter og gang dem med 25, så ved du, hvor meget det vil kræve at opretholde din nuværende livsstil som økonomisk uafhængig. 

Reklamelink

  • 🤖 NORD.investments – Simpel investeringsrobot
  • 💡 GoSwitch – Spar penge på din elregning
  • 🏡 Kameo – Dansk platform til ejendomsinvestering
  • 💵 Coinbase – Simpel app til Bitcoins. Få 10$ i Bitcoin.
  • 💸 Tax Helper – Få penge tilbage i skat på kun 15 min.
  • 👷‍♂️ Findforsikring – Spar penge på dine forsikringer

6 kommentarer til “4% reglen”

  1. Rasmus Juulsgaard Mathiasen

    Fint indlæg Sune. Jeg var glad for at læse de sidste linjer, som rigtig mange glemmer. Nemlig at udregningerne tager udgangspunkt i reel pension, altså at man ikke tjener en krone fremadrettet. Mange (de fleste?) der trækker stikket tidligt, har i perioder en eller anden form for indkomst eller salg af aktiver. Dermed bliver beregningen noget mere kompleks og tankerne bag 4%-reglen forbundet med langt højere sikkerhed for succes. Af samme årsag kunne man derfor argumenterer for, at 4%-reglen er sat på spidsen og at man med stor sandsynlighed vil kunne opnå samme sikkerhed ved f.eks. 5, 6 eller 7% årlig udtag fra porteføljen.

  2. Flemming Dahl

    Men hvad så med skatten… Det, man får i afkast skal jo beskattes, så de 4 % skal måske fordobles, eller hvordan hænger det sammen?
    Mvh Flemming

    1. Hej Flemming,

      Skat i Danmark er både kompliceret og meget individuelt. Det “nemmeste” er at tage skatten med som en udgift.

      /Sune

  3. Flemming Dahl

    Hej Sune, Så det du mener er, at hvis du f.eks. satser på en mdl. indtægt på lad os sige 20.000 kr. netto, så skal man i beregningen faktisk øge disse 20.000 kr. med ca. halvdelen af afkastet af det investerede? Men det er jo også lidt vanskeligt at regne ud, da det ikke lige er til at se, hvor meget, der faktisk er afkast af sine investerede formue. Hvis der f.eks. er 6 mill. i formuen, hvilket skulle kunne opfylde 4% reglen i dette tilfælde, er det jo svært at sige, hvor meget af de 6 mill. der er afkast og hvor meget, der er investeret (skal så holde meget øje med dette selv – hvilket jeg gør). Her kan man måske antage, at f.eks. 1/3 af formuen er afkast (er der nogen tommelfingerregel for det?) hvilket vil sige, at måske 42% af denne tredjedel skal lægges oven i de 20.000 kr. for at bibeholde denne sum udbetalt? Giver det mening, det, jeg skriver?

    mvh Flemming

    1. Det er en temmelig kompliceret udregning, så jeg kan ikke lige opstille det nemt i en kommentar. Måske ikke engang selv bygge excel-arket til det.

      De første ca. 50.000 kr. du hiver ud fra aktierne beskattes med 27% og derefter beskattes afkastet med 42%. (medmindre du ikke har anden indtægt, så kan de næste 50.000 kr. tælle under personfradraget) Det kan du bruge til at regne ud, hvor meget du får ud efter skat. det skal du så have til at passe med dine behov og derfor kan du efterfølgende finde frem til, hvor meget du reelt skal have sparet op.

      Ja, det bliver hurtigt ret kompliceret, men sådan er det med skat i Danmark.

      Tjek eventuelt indlægget om skatteoptimering.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.