Aktiesparekontoen Frinans

Aktiesparekontoen

Aktiesparekontoen er en måde at investere i aktier* og betale mindre i skat end med en traditionel investeringskonto.

Lad mig bare sige det som det er, jeg er overhovedet ikke imponeret over den her aktiesparekonto. Men lad os kigge lidt nærmere på den alligevel.

Du kan se et faktaark om aktiesparekontoen her.

Før aktiesparekontoen

Før aktiesparekontoen eksisterede der basalt set to kontotyper, når det gælder aktier, pensionsdepoter og depoter til fire midler.

Jeg er usikker på om der findes en tredje til børneopsparinger, hvis der gør, er det ikke noget jeg forholder mig til i dette indlæg.

Pensionsdepotet har intet med den nye aktiesparekonto at gøre, så den ser vi også bort fra i dette indlæg.

Det efterlader os med spørgsmålet om, hvordan skat og den slags fungerer med et depot til frie midler, altså penge du har fået udbetalt af din arbejdsgiver eller selv har tjent kontra en aktiesparekonto.

Skat ved investering for frie midler

Når det gælder aktier eller aktiebaserede udbyttebetalende danske fonde.

I 2020 skal du betale

  • 27 procent i skat af de første 55.300 kr. i aktieindkomst
  • 42 procent af aktieindkomst ud over 55.300 kr.
  • Realisationsbeskatning

Aktieindkomst er både udbytter og gevinst (fortjeneste) ved salg. (Jeg tillader mig lige at bryde ind her. Lad os kalde det realisationsbeskatning, altså at man betaler skat når man får rede penge mellem hænderne. Sådan billedligt talt.)

Hvis du er gift

Er du gift, og bor du sammen med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, er beløbsgrænserne det dobbelte. I 2020 skal I betale 27 procent af de første 110.600 kr. af jeres samlede aktieindkomst og 42 procent af aktieindkomst ud over 110.600 kr.

Det er da sådan nogenlunde til at forstå, selvom jeg må ryste på hovedet af, at der findes to skattesatser. Hvorfor skal regler og politik altid gøres så absurd besværligt.

Se mere hos SKAT.

Skat ved investering igennem aktiesparekontoen

Med en aktiesparekonto er skatten lavere, men til gengæld er den lidt anderledes:

  • 17 procent i skat uanset summens størrelse
  • Lagerbeskatning

Lagerbeskatning betyder, at man beskattes at værdistigning og dermed uden at have rede penge mellem hænderne. Sætter jeg 50.000 DKK ind på en aktiesparekonto som ved årets afslutning er blevet 60.000 DKK værd, så skal jeg betale 17 procent skat af de 10.000 DKK, som er værdistigningen.

Lagerbeskatning er lidt at tænke som en form for formuebeskatning.

Der er ikke forskel på beskatningen på en aktiesparekonto uanset, hvad du investerer i.

Det gør de billige udenlandske ETFer særdeles attraktive, hvis du investerer igennem en aktiesparekonto. På et almindelig depot, vil nogle udenlandske ETFer beskattes som aktieindkomst, men stadig efter lagerprincippet. Andre ETFer vil blive beskattet som kapitalindkomst og stadig efter lagerprincippet. Der er stor sandsynlighed for at blive temmelig forvirret.

Derfor giver det god mening på et almindeligt depot at gøre bruge af de lidt dyrere danske fonde af flere grunde, men ikke mindst fordi, at det er meget simplere at forstå rent skatteteknisk.

Da alt på en aktiesparekonto beskattes ens, er der ikke dette hensyn at tage og derfor, kan du lige så godt udnytte, at ETFerne har markant lavere omkostninger.

Så meget må du investere for

Til at starte med kunne investorer indsætte op til 50.000 DKK på en aktiesparekonto. Det var tanken, at dette beløb skulle hæves hvert år frem til 2022, hvor investorer måtte indsætte op til 200.000 DKK.

2019 – 50.000 DKK
2020 – 100.000 DKK
2021 – 150.000 DKK
2022 – 200.000 DKK

I 2020 blev beløbet hævet til 100.000 kr., men i forbindelse med, at Arne skulle tidligt på pension, blev det besluttet at aflyse yderligere stigninger. Det kan der selvfølgelig laves om på, men en beløbsgrænse på 100.000 kr. er ikke meget i jagten på økonomisk uafhængighed.

Forskellen

Sådan helt lavpraktisk så skal forskellen findes i beskatningen, både hvad angår skattesats og metode. Derudover er der et loft på, hvor meget du må indbetale til en aktiesparekonto.

Aktiesparekonto

  • Lagerbeskatning
  • 17 procent i skat
  • Loft på 100.000 kr.

Nuværende aktiedepot

  • Realisationsbeskatning
  • 27 procent eller 42 procent i skat
  • Intet loft

Personligt har jeg endnu ikke åbnet en aktiesparekonto af flere årsager. Dels er loftet ret lavt og den lavere skat til trods, synes jeg ikke det er besværet værd at skulle administrere forskellige typer af depoter og forskellig skat. Ydermere tilbyder Nordnet endnu ikke en aktesparekonto og jeg ville derfor skulle have aktiedepoter på flere forskellige platforme.

Det er ikke simpel investering og så er jeg ude.


Reklamelink

  • 💸 Tax Helper – Få penge tilbage i skat på kun 15 min.
  • 💡 GoSwitch – Spar penge på din elregning
  • 🤖 NORD.investments – Simpel investeringsrobot
  • 🏦 MyBanker – Find en bank der passer til dig
  • 💵 Coinbase – Simpel app til Bitcoins. Få 10$ i Bitcoin.
  • 🏡 Kameo – Dansk platform til ejendomsinvestering

12 kommentarer til “Aktiesparekontoen”

  1. Hej Sune,

    Jeg synes også det lyder som en underlig idé. Specielt det med lager eskadron ingen kan da hurtigt blive noget rod. Der er ingenting i det nye her der indbyder til at private pludselig begynder på aktier, som du siger er det nærmest bare mere uoverskueligt. Og begrænsning på størrelsen af depotet virker i øvrigt også fjollet. Så når man kommer op på grænsen skal man alligevel til at rode med den anden type også. Det giver vel mere mening med depotet som vi kender det, og så håbe på at de sænker beskatningen inden man begynder at realisere sine gevinster derfra?

    1. Hej Morten,
      Ja, jeg synes i hvert fald det er et underligt sammenskruet forslag. I forhold til, hvad der giver mest mening er jeg ikke helt sikker. Jeg synes der mangler lidt informationer om den nye ordning. Jeg tænker umiddelbart enten at fylde det op med en investeringsforeningen, helt i tråd med mine andre investeringer eller, hvis det er muligt, at eksperimentere med lidt sektorspecifikke ETFer. En lidt lavere skat må alt andet uge være at foretrække, men jeg kan godt forstå, hvis nogle vælger det fra grundet besvær.
      /Sune

  2. Kan man ikke forestille sig, at det faktisk et er sådan, at potentielle småinvestorer føler sig lidt skræmte over at investere i aktier, netop fordi det giver en selvangivelse, som man ikke bare skriver under på? Det er man vel ude over, og man slipper for at skulle føre regnskab, så man kan opgive gevinster og tab?

    1. Hej Kim,

      “…fordi det giver en selvangivelse, som man ikke bare skriver under på?”

      Det forstår jeg ikke, hvad mener du her?

      /Sune

  3. Hej,

    Jeg undrer mig over en ting? Man lagerbeskattes med en aktiesparekonto hvert år uanset om man har realiseret sit udbytte. Men hvis vi forstiller os at vi første år har et urealiserbare afkast på 10% og betaler 17% i skat af det, men andet år lider et tab så ens oprindelige afkast nu er nul, ja hvad sker der så? Har man så reelt betalt skat af et afkast hvor udbyttet er forsvundet ud i den blå luft?

    / Cem

    1. Hej Cem,

      Rigtig godt spørgsmål.

      Tab på dine investeringer kan fremføres til fradrag i gevinster på Aktiesparekontoen i kommende år. Tab kan ikke fradrages i gevinster fra andre investeringer uden for Aktiesparekontoen.

      Ergo, har du minus et år, kan du fratrække det fra skatten på gevinster næste år. -1.000 kr. et år og +1.000 kr. næste år vil således give 0 kr. i skat.

      /Sune

    2. Hej Cem,

      Med udbytte går jeg ud fra, at du mener afkast.

      Såfremt man fra primo året til ultimo året har et tab, så bliver den skattemæssige værdi af tabet automatisk fremført som et fradrag til modregning i senere år indtil det er opbrugt.

      Mvh.
      Peter

  4. Hej 🙂

    Med ordet UDBYTTE mener jeg de penge, som udbyttegivende fonde udbetaler en gang om året – jeg synes, at ordet udbytte blev brugt om flere ting i tråden.

    Lad os tage “Sparindex Globale Aktier KL” som koster 116,10kr pr investeringbevis IDAG.

    Sidste år gav den 10,2 kr i udbytte per investeringsbevis – det blev betalt i februar 2020, og lad os lade som om, at den vil give det samme i udbytte til næste år.

    Hvis man investerer på den ‘klassiske måde’, så betaler du 27% i skat svarende 2,75 kr i SKAT pr INVESTERINGSBEVIS og du får 10,2kr – 2,75kr = 7,45kr per investeringsbevis udbetalt (Uhhh – jeg tør ikke regne på hvad 42% koster – prøv selv !!!!!).

    Hvis vi siger, at prisen for investeringsbeviset er 116,10 og du betaler venligst 2,75 i skat af udbyttet, så mister du 2,75/116,10 = 0,024 = 2,4% (og regn selv videre, hvis skatteprocenten er 42).

    Det er således MERE END 2 PROCENT (ved 27% beskatning) AF VÆRDIEN I INVESTERINGEN som FORSVINDER til skat blot fordi der udbetales udbytte, og det påvirker den ‘ekspontielle vækst’ (Ja Sune, du har jo det meste i det omtalte investeringsbevis, så cirka 2% af din opsparing FORSVINDER til skat HVERT år pga udbytte. Mange tak for det, Sune – det sætter vi pris på).

    Ved aktiesparekontoen er det udbetalte udbytte blot en del af den samlede værdi, så man betaler ikke ekstra. Det er da en stor fordel, og det gør ret attraktivt og simpelt. Aktiesparekontoen ligner meget ‘pensions-opsparinger’ (specielt aldersopsparing).

    Lavere skatteprocent, og ikke ekstra skat på udbytterne – det er da en fordel.

    Så glem ikke at din investering forsvinder lidt hver gang der udbetales udbytte (2%-5% for Sune), når man anvender den klassiske investering (27%/42%) !!!!!

    1. Hej,

      For nuværende kan man kun investere 100.000 kr. på aktiesparekontoen, jeg har 650.000 kr., så jeg kommer ikke ret langt kun med aktiesparekontoen. Men klart, at den lavere skatteprocent er en fordel.

      /Sune

  5. Hej 🙂
    Ja – det er også ret dårligt med den lave grænse på kontoen.
    Det samme kan man sige om ‘Aldersopsparing’ hvor grænsen er 5k hvert år.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.