Hvad er et aktiespil, hvorfor gør de dig til en dårligere investor, hvordan vinder du et aktiespil og hvordan bliver du så en bedre investor?

Aktiespil

Hvad er et aktiespil, hvorfor gør de dig til en dårligere investor, hvordan vinder du et aktiespil og hvordan bliver du så en bedre investor?

Findes også på YouTube

Vi starter med, hvad et aktiespil er.

Hvad er et aktiespil?

Et aktiespil er en konkurrencen om, hvem der kan skaffe det bedste afkast indenfor en afgrænset tidsperiode.

Et aktiespil kører normalt i 1-2 måneder og ofte vil der være præmier undervejs til den deltager, der klarer sig bedst i de enkelte uger eller måneder.

Du får stillet et fiktivt beløb til rådighed, så du skal ikke selv have penge op ad lommen.

Pengene sætter du i aktier, hvilket leder tankerne hen på investering, men lad dig ikke narre her.

Aktiespil gør dig til en dårlig investor.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Aktiespil gør dig til en dårlig investor

Aktiespil gør dig til en dårlig investor, fordi præmissen for spillet mere peger dig i retning af gambling end investering.

Et godt alment investeringsråd er at sprede din risiko på mange aktier.

Investerer du eksempelvis i en dansk investeringsforening som Sparindex Globale Aktier, bliver du medejer af tusindevis af aktier.

Men, selv i det her tilfælde kan du se, at det fremgår af risikoindikatoren (som findes i dokumentet Central Investorinformation), at du anbefales at have en tidshorisont for din investering på minimum 5 år.

Sparindex Globale Aktier risiko

At investere i få enkeltaktier med en tidshorisont på et par måneder har ikke meget med investering at gøre.

Det er i bedste fald spekulation, men nok nærmere bare en form for gambling.

Et andet perspektiv på den sag finder vi ved at se på, hvordan du vinder aktiespillet.

Hvordan vinder du aktiespillet?

Svaret på hvordan du vinder aktiespillet er faktisk ret simpelt. Det består af 2 ting:

  • Ekstremt høj risiko
  • Held

For det første så gælder det om at placere pengene med en ekstremt høj risiko.

Hvis I er tusindevis af deltagere, så nytter det ikke noget at lege fornuftig investor, fordi det ikke er muligt at ende i toppen med den strategi.

Fornuftige investorer vil befinde sig i den bedre halvdel år efter år og vil dermed have en god sandsynlighed for et godt afkast på den lange bane.

Men de vil aldrig få det bedste afkast på den korte bane.

Og det er det, et aktiespil handler om. Hvem kan få det bedste afkast på ret kort tid.

Men nu er det sådan, at højt flyve, dybt at falde.

Med en ekstrem risiko har du også brug for held.

Ud af 100 der påtager sig en ekstrem risiko, vil de 99 ende med et elendigt afkast og så vil der måske være en enkelt, der får et afkast i den dur, der gør, at vedkommende kan vinde.

Det er strategien til at vinde aktiespillet, men ikke måden du bliver en bedre investor på.

Sådan bliver du til en bedre investor

For at blive en god investor, er der tre overordnede ting, du kan styre efter.

  1. Risikoprofil
  2. Indeksfonde
  3. Tålmodighed

For det første skal du have styr på din risikoprofil, så du ved, hvordan du skal investere pengene, så din portefølje passer til dig, din tidshorisont og din situation.

Dernæst er det kloge valg at matche din risikoprofil i nogle billige indeksfonde. De sikrer dels, at dine omkostninger er lave, så du beholder mest muligt af afkastet selv, men også, at din risiko bliver fordelt ud på mange forskellige aktier eller obligationer afhængigt af din risikoprofil.

Sidst, men ikke mindst, skal du være tålmodig. Et godt afkastet kommer af at placere pengene fornuftigt og derefter lad tiden arbejde for dig.

Det bedste du kan gøre er faktisk bare at bruge din tid på noget andet.

Det er dét.

Simpel investering.

Reklame

Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.