Anbefalingerne fra Nationalbanken i forhold til et betalingsberedskab skal ses i lyset af de generelle anbefalinger til et kriseberedskab, så lad os lige starte dér.
Kriseberedskab
Vi lever i en tid, der på mange måder virker usikker.
Af den grund har myndighederne lavet en række anbefalinger i forhold til et kriseberedeskab.
Det er det her med mad og vand til 3 dage + det løse.
Men i forlængelse heraf er Nationalbanken nu også kommet med 3 anbefalinger til borgerne i forhold til betalingsløsninger.
Gratis investeringsplan
Reklame

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Nationalbankens anbefalinger
De tre anbefalinger fra Nationalbanken i forhold til et betalingsberedskab lyder:
- 2 fysiske betalingskort
- 250 kr. i kontanter
- En mobilbetalingsløsning
Lad os kigge på hver af dem og hvad det i praksis betyder, at du skal gøre, for at leve op til anbefalingerne.
2 fysiske betalingskort
Nationalbanken anbefaler, at du har 2 fysiske betalingskort af forskellige mærker.
De mest udbredte i Danmark er Dankort, Visa eller Mastercard.
Hvis du har et co-badged kort, eksempelvis Visa/Dankort (som er meget udbredt) anbefales det, at du også skaffer et betalingskort fra enten Visa eller Mastercard.
Husk pinkoden, da den skal bruges ved offline betalinger.
Revolut
Det jeg har gjort, er, at have et backup Visa kort fra Revolut.
Det koster ikke noget at oprette kontoen, så det er en meget simpel løsning.
250 kr. i kontanter
Nationalbanken anbefaler også, at du har et mindre beløb i kontanter.
Du ved de der mærkelige papirpenge, ingen bruger længere.
Her lyder anbefalingen på 250 kr. pr. person i husstanden.
Har du mad, vand og alle de andre fornødenheder på plads, får du sikkert ikke brug for pengene, men det er nu meget rart at have en backup her, der ikke er afhængig af nogen form for digital infrastuktur.
En mobilbetalingsløsning
Den sidste anbefaling fra Nationalbanken er at have en mobilbetalingsløsning, der foretager kontooverførsler.
Når du i dag betaler med Apple Pay eller Google Pay via din mobil, betaler du reelt set bare med det kort, du har lagt ind på mobilen.
Anbefalingen her er at have en løsning, der kan laver kontooverførsler, ligesom når du overfører penge fra din mobilbank.
Det er heldigvis ret nemt i en dansk kontekst, fordi det er sådan, MobilePay fungerer.
Opsummering
De tre anbefalinger lyder:
- Du skal have 2 fysiske betalingskort af forskellige mærker.
- Du skal have 250 kr. i kontanter pr. person i husstanden.
- Du skal have en mobilbetalingsløsning, der foretager kontooverførsler.
Det var de tre anbefalinger fra Nationalbanken, som jeg synes er ganske fornuftige.
Jeg synes også, at det er meget rart, at det ikke er ret svært at leve op til anbefalingerne.
Skaf et backup Visa kort, hav 250 kr. i kontanter og opsæt MobilePay.
Nemt.
Hvis du vil kigge anbefalingerne efter i sømmene, kan du finde dem her.
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Få 50 kr. i bonus (husk promokoden frinans)
Coinbase – Få en Bitcoin bonus på 50 EUR
Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement til 19 kr./måneden
FindBank – Find den billigste bank
FindForsikring – Få en billigere forsikring
FindElpriser – Få 3 tilbud på billig strøm
Nordnet – Den bedste månedsopsparing
Saxo Bank – Altid lave priser
Få en mail, når jeg udgiver noget nyt 👇


“Hvis du har et co-badged kort, eksempelvis Visa/Dankort (som er meget udbredt) anbefales det, at du også skaffer et betalingskort fra enten Visa eller Mastercard.”
Så hvis man har et Visa/Dankort så bør man også have et Visa-kort. Hvad er logikken i det ?
De skriver ikke hvorfor. Jeg går ud fra, at de enten fungerer forskelligt eller, at det er en måde at helgardere sig som en sikkerhed.
Jeg har spurgt ChatGTP, og dens konklusion var:
Et Visa/Dankort = afhængig af Dankort-systemet (Nets).
Et separat Visa eller Mastercard = ekstra sikkerhed via internationale systemer.
Kombinationen giver robusthed i både nationale og internationale krisescenarier.
Det synes jeg giver god mening.