Bitcoin har ramt et bear market her i 2026 og det bør enten være en advarsel eller en mulighed, afhængigt af øjnene der ser.

Bitcoin Bear Markets

Bitcoin har ramt et bear market her i 2026 og det bør enten være en advarsel eller en mulighed, afhængigt af øjnene der ser.

Findes også på YouTube.

Bitcoin er en del af mine investeringer, men det er ikke noget, jeg prædiker bør være en del af andres porteføljer.

Grunden er ret simpel.

Bitcoin er forbundet med meget stor volatilitet og den slags investeringer passer ikke til alle.

Hvis din risikoprofil er i den lave ende af spektret, er det ikke sikkert, at Bitcoin er noget for dig.

Ultimativt gælder det, at du skal kunne sove trygt om natten og holder dine investeringer dig vågen, har du nok placeret pengene med for stor risiko.

Et bear marked er i klassisk forstand karakteriseret som et fald på -20 pct. fra toppen.

Da Bitcoin har været nede med over -50 pct. i løbet af 2026, har vi i dén grad været i et bear marked.

Billedet er fra River.

Om det er slut, nu da prisen er steget pænt den sidste måneds tid, vides ikke.

Det er umuligt som investor at styre udenom bear markeder, så forsøget er omsonst. Det er en del af livet som investor at se røde tal engang imellem.

Det er den psykiske pris, du betaler for et godt langsigtet afkast.

Bear markeder er vigtige pauser fra den eufori, der kan opstå, når det bare brager derudaf og alle bliver rigere. Succesen fører til skyklapper og de fleste investorer glemmer risikoprofilen.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Brug bear markeder til at mærke ordenligt efter i forhold til om du investerer med for meget risiko.

Som ny investor kan det at arbejde med risikoprofilen godt være meget abstrakt. De fleste værktøjer til den slags stiller oftest et spørgsmål, der går på, hvad du vil gøre, hvis du oplever et stort fald på markedet.

Sandheden er, at det ved de færreste, før de har prøvet det.

Det nuværende bear marked i Bitcoin er mit 4. større bear marked i det aktiv. At Bitcoin falder med over -50 pct., er ikke nyt for mig.

Det betyder både, at jeg ikke går i panik, fordi jeg har prøvet det før og har godt styr på min risikoprofil.

Men, det betyder også, at jeg godt ved, hvad jeg aktivt skal gøre i den situation.

Jeg rebalancerer, så min portefølje afspejler min risikoprofil.

Bear markedet skruer ned for Bitcoin i min portefølje, da værdien falder. Jeg skruer derfor op for Bitcoin i min portefølje ved at købe yderligere, så den fortsat afspejler min risikoprofil.

Simpel investering.

Reklame

Få en mail når jeg udgiver nyt 👇

2 kommentarer til “Bitcoin Bear Markets”

  1. Hej Sune. Jeg har været hobby invester i mange år nu. Er blevet 50 i år og har nu investeret for omkring 10 mill. Jeg har også prøvet lidt af hvert og brændt nallerne og også været med de gode steder.. det er først de seneste år det faktisk er gået op for mig at jeg eller ingen anden for den sags skyld er i stand til at vælge enkelte aktier. Det har blot været held eller uheld når det er gået dårlig.. nu er jeg mere i etf og lidt bitcoin. Men det med en risikoprofil har jeg stadig meget svær ved at forstå. Alle snakker om en risikoprofil men ingen fortæller hvordan man laver den. Eller en livsplan for den sag skyld.. måske du kunne tage emnet op.. jeg sender dig gerne et regne ark over mine investeringer og mine som du kan bruge til videoen.. tak for nogle gode nede på jorden videoer 👍

    1. Hej René,

      Flot opsparing, det er godt klaret.

      I praksis opstår risikoprofilen som en algoritme på baggrund af, at du svarer på en række spørgsmål. Det er i og for sig ligegyldigt, om du gør det på en computer eller overfor en rådgiver. På baggrund af dine svar, kan man så danne en risikoprofil.

      Èn af udfordringerne er, at en risikoprofil skal tage udgangspunkt i dig, hvis jeg kender mere til dig og din økonomi, så må jeg ikke give dig specifikke anbefalinger, da det er at betragte som investeringsrådgivning.

      Så det du efterspørger, kan jeg ikke give dig.

      Det er en af grundende til, at jeg har et samarbejde med Norm Invest (reklame), da de netop tilbyder en gratis investeringsplan, der kan hjælpe en med at finde risikoprofilen. Det er et godt udgangspunkt.

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.