Har du hørt om Bitcoin har du sikkert også tænk; Bitcoin – hvordan fungerer det?
Med en wallet har du en private key og en public key. Private keys skal bruges til at sende bitcoins og public keys til at modtage dem. Transaktionerne bliver til igennem mining og gemmes til evig tid på en blockchain.
Dette indlæg skal handle om, hvordan Bitcoin fungerer. Når jeg har skullet skrive det her, så er jeg ved at være ude, hvor jeg ikke helt kan bunde. Præcist at kunne forstå alle delene af Bitcoin, kan jeg ikke. Det er jeg simpelthen ikke klog nok til. Jeg håber dog, at kunne dig en vis forståelse for, hvordan Bitcoin fungerer.
Bitcoin pris
Billedet ovenover giver en indikation af nogle af de ting og begreber der er på spil. Det er et godt sted at starte, men jeg synes, at vi skal prøve at grave et spadestik dybere.
👥 Peer 2 peer
Bitcoin er at forstå som en art digitale kontanter. Når du betaler med kontanter nede i supermarkedet, er der ingen mellemmand på spil. Det ene øjeblik er kontanterne i din hånd, det næste øjeblik i kassedamens. Sådan er det ikke, når du betaler digitalt. Her kan der være mange forskellige mellemmænd på spil. Du har en bankkonto i en bank, et kort til betaling, en kort-automat, butikkens konto og sikkert også mulighed for flere. Mellemmænd skal have en betaling, også selvom prisen ikke fremgår direkte af varen. Med alle de mellemmænd er pengene faktisk også på vej i lang tid. Det ene øjeblik er pengene på din konto, det næste er de? Hos Visa? En anden bank? Og på et tidspunkt dukker de op hos modtagerens bank og på modtagerens konto.
Derudover kan en sådan transaktion censoreres. Hvis Visa ikke synes, at du skal have lov at betale for noget med dit kort, så kan de bare spærre det. Det samme kan banken gøre. Sker det, så er du faktisk lidt hjælpeløs.
Det sker også, at betalingssystemerne går ned engang i mellem. Det ser vi faktisk relativt ofte herhjemme, hvor Nets’ systemer ikke altid er lige robuste.
Bitcoins oppetid er noget nær et mirakel:
Derudover er der tale om peer 2 peer transfer, ligesom når du betaler med kontanter nede i butikken. Det ene øjeblik er bitcoins hos dig, det næste dér, hvor du har sendt dem hen. De kan kun være de to steder, der er ikke noget på-vej-sted.
Reklame
Firi
Firi er Nordens største kryptobørs og registreret hos Finanstilsynet. Få en belønning på 50 kr., når du bruger mit link.
Investering i kryptovaluta indebærer høj risiko og du skal som minimum være fyldt 18 år for at oprette en konto hos Firi.
🔑 Bitcoin – hvordan fungerer det: Keys
En del af det, der får en wallet til at fungere er nøgler, keys. Dem findes der to slags af, når det kommer til Bitcoin.
- Private
- Public
De er lidt at forstå som en afsender og en modtager for en wallet. For at sende bitcoins fra en wallet bruges en private key og for at modtage bitcoins bruges en public key. Det er ikke sikkert, at du nogensinde kommer til reelt at se din private key, men din public key kommer du til at bruge i praksis, da det er den, du skal give andre, hvis de skal kunne sende dig bitcoins.
Det her med nøgler er født ud af kryptografien, som er noget af det Bitcoin som system, bygger på.
Dine private keys er det kun dig, der skal kende til. Har man en andens private keys, kan man nemt stjæle de bitcoins, der er knyttet til nøglerne. Derfor siges det også populært at:
“Not your keys – not your coins”
Der kan være en næsten uendelig række af public keys til en private key, så det er muligt at gøre bruge af mange slags. Det er ikke teknisk muligt at udregne en private key på baggrund af en public key og da denne kun bruges til at modtage bitcoins, er den ikke helt så farlig at dele. Det er dog muligt at slå op, hvor mange bitcoins der er sendt til en public key, så helt anonym er den ikke.
Dette er eksempelvis en public key til min wallet: 1MCKS6GWpLiFjNPnyUCBLXEq3jaXxz1E5x
⛏ Bitcoin – hvordan fungerer det: Mining
Jeg undskylder med det samme, nu bliver det lidt svært. Bitcoin – hvordan fungerer det med mining.
Når du vil sende bitcoins til en anden, så laver du en request om at sende bitcoins til en public key. Denne request ryger ud i bitcoin netværket, hvor den samles op af en miner. Under denne proces pakkes data, overførsler, i blokke som får en header, en overskrift. Miners konkurrerer så om at matche overskriften med en nonce, et arbitrært tal der kun kan bruges én gang, og får på baggrund heraf en alfanumerisk kode kaldet et hash. Tænk på det som en konkurrence om at løse et matematisk problem, hvor svaret er en alfanumerisk kode = en kode der kan bestå af tal, bogstaver, mellemrum og specialtegn.
Den miner der løser opgaven, bliver belønnet med bitcoins. Processen kaldes populært at mine bitcoins. Dette er måden, hvorpå nye bitcoins kommer til. Når opgaven er løst, overføres bitcoins fra afsender til modtager.
Hashværdien bliver derefter tildelt som header til nye blokke og der dannes herved en kæde, blockchain.
Mining er en meget interessant proces, fordi det holder hjulene igang på en utrolig simpel måde. Dem der miner og derved sørger for, at Bitcoin fungerer, belønnes med nye bitcoins. Derudover kan de tage sig betalt med lidt fees, hvilket blot tilfører endnu et aspekt, nemlig at man kan betale lidt ekstra i fees, hvis man ønsker, at ens overførsel bliver prioriteret højt.
I Bitcoin er der også indbygget en sværhedsgrad i forhold til mining. Det er kodet således, at det altid vil tage lige omkring 10 minutter at fylde en blok med transaktioner og løse den. Kommer der flere miners til og derved mere computerkraft til at løse det matematiske problem, så sættes sværhedsgraden bare automatisk op, så det igen i gennemsnit tager 10 minutter. Falder antallet af miners og dermed computerkraften, så sættes sværhedsgraden ned. Det foregår alt sammen helt automatisk, det er en del af koden for systemet.
Simpelt og effektivt.
⛓ Bitcoin – hvordan fungerer det: Blockchain
Blockchain er lidt en paraplybetegnelse for hele den måde Bitcoin virker på med miners og data pakket i blokke i en kæde. Isoleret set er en blockchain bare en form for database og oven i købet en lidt langsom en af slagsen. Dér hvor blockchain virkelig kommer til sin ret, er når den kombineres med en valuta. Bitcoin og bitcoin. Pengesystemet og penge i én og samme.
Det lader til, at det ikke helt er gået op for bankerne, der indtil nu har erklæret sig glade for blockchain, men ikke synes noget særligt om Bitcoin. De har enten ikke forstået det eller også, så har de netop forstået det og ønsker at bekæmpe det. Sandheden er nok lidt en blanding.
En offentlig blockchain som Bitcoin betyder, at transaktionerne er synlige og kendte. Det er muligt, hvis man kender de nøgler, der er sendt til, at slå op, “hvem” der har sendt hvad. Bitcoin er derfor ikke anonymt, men pseudonymt. Da der er mange, der ønsker at kunne være anonyme ved betalinger, er dette aspekt også noget, der diskuteres i Bitcoin kredse. Om anonymitet bliver en del af selve Bitcoin eller noget der løses af anden vej, eksempelvis i din wallet, vides ikke endnu.
Ofte lærer man bedre ved at få tingene i hænderne, så derfor slutter vi af med, at jeg sender dig i retning af at prøve en blockchain.
Så nu er du klædt på til at svare på spørgsmålet; Bitcoin – hvordan fungerer det?
Vi slutter af med en særdeles interessant dokumentar, Banking on Bitcoin.
Reklame
Firi
Firi er Nordens største kryptobørs og registreret hos Finanstilsynet. Få en belønning på 50 kr., når du bruger mit link.
Investering i kryptovaluta indebærer høj risiko og du skal som minimum være fyldt 18 år for at oprette en konto hos Firi.
Reklame
💜 NORD.investments – Få en gratis investeringsplan
💰 Firi – Nordens største kryptobørs
📱 Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
🤕 Find forsikring – Få en billig forsikring