I indlægget Bitcoin i min portefølje, forklarer jeg, hvorfor jeg køber bitcoins. Læs med og bliv klogere…
Jeg har tre overordnede grunde til, at Bitcoin er i min portefølje. For det første, så er Bitcoin uden sammenligning den bedste form for penge på jorden. For det andet, så vil Bitcoin stige i pris, hvis centralbankerne og politikerne bliver ved med at prøve at løse verdens problemer med at printe penge. Og det tror jeg, at de bliver ved med. For det tredje, så ønsker jeg at have en enkelt potentiel sort svane i porteføljen.
Er Bitcoin helt nyt for dig, så læs også om, hvad Bitcoin er og hvordan du selv kan komme igang.
Bitcoin pris
💵 Bitcoin er den bedste form for penge
Penge har tre overordnede anvendelsesformål:
- Byttemiddel
- Opsparing
- Prissætning
Penge som byttemiddel er det vi oftest tænker på, når vi tænker på penge. Når du betaler for dine varer i supermarkedet med penge, så er pengene et byttemiddel.
Penge som opsparing er også et ret simpelt koncept. I stedet for at bruge pengene, kan du gemme dem under madrassen, hvis det er kontanter, eller på en konto, hvis de er digitale. På den måde, kan du spare op og købe engang i fremtiden i stedet for nu.
Penge til prissætning er noget, de fleste ikke tænker ret meget over. Når du kigger på en vare i supermarkedet, så har den en pris i penge og dermed bruges penge til at prissætte varer.
Forskellige former for penge anvendes forskelligt og kan siges enten at være gode eller dårlige til de forskellige formål. Dansker kroner, Dollars og Euro er gode som byttemiddel. De accepteres mange steder og findes både som kontanter og digitale penge. De fleste varer prissættes også i dem. Men denne form for valuta er elendig som opsparing, hvilket er helt efter hensigten. Det kommer jeg tilbage til.
Guld er dårligt som byttemiddel og der er ikke noget, der prissættes i guld. Guld er dog ret godt til langvarig opsparing. Meget af det samme kan siges om sølv.
Der er endnu meget få ting, der prissættes i Bitcoin og det er heller ikke et alment anerkendt byttemiddel… endnu. Bitcoins er dog den form for penge, der er den klart bedste til opsparing. Det er fordi, at Bitcoin fungerer sådan, at der er et maks på, hvor mange bitcoins der kan eksistere. Ud fra simpel økonomisk tænkning betyder det, at grundet et fast udbud, men en fremtidig stigende efterspørgsel, så vil prisen også stige. Derfor fungerer Bitcoin.
Reklame
Firi
Firi er Nordens største kryptobørs og registreret hos Finanstilsynet. Få en belønning på 50 kr., når du bruger mit link.
Investering i kryptovaluta indebærer høj risiko og du skal som minimum være fyldt 18 år for at oprette en konto hos Firi.
💸 Bitcoin i min portefølje: Print penge
Alverdens centralbanker og politikere vil til alle tider være fristede til at forsøge at løse problemer ved at skabe flere penge. Det er set helt tilbage i romertiden, hvor flere historikere faktisk vil påstå, at det var dét, der gjorde at romerriget møde sit endeligt.
Det er aldrig før i historien set så tydeligt som verden i dag. Alle verdens lande baserer deres lokale valuta på en FIAT-standard, som grundlæggende bare betyder, at noget er penge, fordi nogen med autoritet siger, at sådan er det.
Siden starten af 1970’erne, hvor USA droppede, at der skulle være en sammenhæng imellem dollaren og guld har verdens centralbanker og politikere printet penge i en helt uhyggelig grad. Det lader til at være det eneste svar de har på stort set alle spørgsmål. Dette fører til inflation, som i stor grad gemmes ved, at den måde inflation udregnes på ikke tæller de aspekter med, hvor langt størstedelen af de nyprintede penge finder vej hen, boligmarkedet og værdipapirer.
Til gengæld tæller tre former for hakkekød, baseret på fedtprocenten, med i den danske definition af inflation.
Når der findes én form for penge, som ikke kan opleve inflation, fordi der ikke er nogen, der bestemmer over den og en anden form, som ikke bare kan, men med største sandsynlighed fortsat vil, opleve stor inflation, så vil den ikke-inflationære form for penge blive et sted at parkere opsparing.
Læs lige den sætning igen.
Hvis du tror på, at verdens centralbanker og politikere fortsat vil forsøge at løse verdens problemer med at printe penge, så er bitcoins måske interessant for dig, som en måde at lave en opsparing.
🦢 Bitcoin i min portefølje: En sort svane
I Nassim Talebs bog The Black Swan beskriver han fænomenet en sort svane.
En sort svane er en begivenhed med tre karakteristika: den er uforudsigelig, den har en stor indflydelse og efterfølgende brygger vi i fællesskab en forklaring, der får den til at fremstå mindre tilfældig, end tilfældet var.
I forhold til investering eller opsparing er det interessant, fordi vi kan overveje, om vi skal eksponere os selv overfor den slags begivenheder.
Da Bitcoin har eksisteret siden 2009, er det måske svært at argumentere for, at systemets fremtidige succes vil være helt uforudsigeligt, men det var det i hvert fald dér i 2009. I dag er det måske nærmere en nuance af grå. Ved at inkludere bitcoins som en del af porteføljen, så bliver jeg eksponeret overfor det fænomen, at Bitcoin vil stige i popularitet i takt med, at verdens centralbanker og politikere bliver ved med at prøve at løse verdens problemer ved at printe flere penge.
Det er en form for spekulation og ikke investering, som mange ellers kalder Bitcoin. Men det er en form for spekulation, jeg ønsker at inkludere i min samlede portefølje.
Tager verden sig sammen og stopper med at printe alle de penge, så vil Bitcoin nok falde i værdi, men verden vil til gengæld komme et bedre sted hen. Det synes jeg lyder som en god fremtid. Bliver de ved, så vil Bitcoin med al sandsynlighed stige i værdi og det ønsker jeg en del af.
Win-win.
Reklame
Firi
Firi er Nordens største kryptobørs og registreret hos Finanstilsynet. Få en belønning på 50 kr., når du bruger mit link.
Investering i kryptovaluta indebærer høj risiko og du skal som minimum være fyldt 18 år for at oprette en konto hos Firi.
Har du bitcoins i din portefølje? Skriv i kommentaren.
Reklame
💜 NORD.investments – Få en gratis investeringsplan
💰 Firi – Nordens største kryptobørs
📱 Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
🤕 Find forsikring – Få en billig forsikring
Hej Sune. Super spændende med Bitcoin. Jeg er helt blank på dét område, så jeg spørger muligvis dumt, men hvad er grunden til at du køber Bitcoins via Coinbase og ikke via fx Etoro? Og er det kun Bitcoins du investerer i hver måned eller har du også Ethereum, Ripple eller andre? Eller er det også her et spørgsmål om at holde det så simpelt som muligt?
Hej,
“…men hvad er grunden til at du køber Bitcoins via Coinbase og ikke via fx Etoro?”
Jeg har ikke nogen konto hos eToro og så har først givet mulighed for handel efter, at jeg var gået igang med Coinbase, så jeg har ikke set nogen grund til at skifte. Derudover er Coinbase bare vanvittigt nemt at bruge og det er muligt at opsætte et fast køb hver måned a la dollar cost average teknikken.
“Og er det kun Bitcoins du investerer i hver måned eller har du også Ethereum, Ripple eller andre?”
Jeg har næsten kun Bitcoin. Jeg kan ikke se, at de andre har nogen eksistensberettigelse. De løser ikke rigtig noget problem, som Bitcoin ikke løser bedre. Men ja simpliciteten er da også et stort plus for mig. Jeg har en lille smule over platformen Iconomi, hvor det er muligt at følge andre lidt a la eToros koncept og på den måde lidt som en bred fond. Men det er så lidt, at det vidst er fint bare at sige, at jeg kun har Bitcoin.
/Sune
Tak for super svar Sune. Det giver rigtig god mening at gøre som du gør synes jeg. Så vidt jeg kan se kan man ikke lave recurring purchase på Etoro, så det er et stort minus for mig. Med min begrænsede viden om Bitcoin vil det give rigtig god mening at sætte det på autopilot. Hvilket beløb investerer du fra gang til gang? Og gør du det på månedsbasis eller oftere (kan se at man også kan sætte det op til daglig og ugentlig)?
Jeg køber en gang om måneden og i lang tid har jeg bare købt for ca. 500 kr. om måneden.
Det kan være det ændrer sig 🙂
Ok, men generelt prøver du vel så på at holde din bitcoins på ca 10% af din samlede portefølje? Jeg har brugt dit link og oprettet en konto på Coinbase, men pt vil den desværre ikke godkende mit visakort, så jeg må lige vente lidt med at kaste mig ud i bitcoinbølgen. Tak for info!
Hej,
Jeg har ikke en andel af porteføljen, jeg går efter at allokere. Jeg sparer bare lidt op i bitcoins hver måned, fordi jeg tror på, at det vil blive mere værd over tid. Jeg inkluderer derfor heller ikke bitcoins, som en del af udregningen i forhold til FIRE.
/Sune
Det ser desværre ud til at jeg ikke kan bruge Coinbase 🙁 I hvert fald er der ingen af mine Jyske Bank Visa-kort der går igennem. Har du erfaring med hvilke danske betalingskort/banker man kan anvende uden problemer?
Det var da ærgerligt. Jeg har en gratis konto hos Lunar og det fungerer fint.
Jeg kan ikke udtale mig om andre banker.
Hmm. Har nu prøvet at oprette en gratis konto hos Lunar men da jeg angav at jeg bl.a. vil bruge den til at overføre penge til udlandet til Coinbase, så sagde de at det kan jeg ikke hos dem. Meget mystisk!