I princippet er det at blive rig ikke kompliceret. Men mange gør det kompliceret. Her er, hvad du skal fokusere på, for at gøre det nemt.

Bliv rig (nemt)

I princippet er det at blive rig ikke kompliceret.

Men mange gør det kompliceret.

Findes også på YouTube.

Rigdomsformlen fortæller os, at der er 3 ting i spil:

  • Indtægter
  • Udgifter
  • Opsparing

Indtægter – Udgifter = Opsparing

At blive rig handler om øge opsparingen mest muligt.

Det betyder indirekte, at vores fokus bør være på de to aspekter til venstre for lighedstegnet.

👉 Jo mere du kan øge dine indtægter relativt til dine udgifter, jo hurtigere vil din opsparing vokse.

👉 Jo mere du kan sænke dine udgifter relativt til dine indtægter, jo hurtigere vil din opsparing vokse.

Med min opsparing ønsker jeg at opnå mere frihed i form af økonomisk uafhængighed, men, hvad du vil bruge din opsparing til, er op til dig.

Problemet er, at mange fortaber sig i et ekstremt fokus på optimering af selve opsparingsdelen.

Kontotyper, beskatningsregler, pensionsoptimering, fonde, nye fonde, særlige fonde osv.

Det stopper aldrig.

Det er en skam, fordi selve opsparingsdelen faktisk kan gøres meget enkelt med simpel investering, hvilket frigiver tid og energi til at fokusere på indtægterne og udgifterne.

Eller til bare at leve livet.

Er du ikke overbevist?

Lad os kigge på et eksempel.

Arne sætter gang i sin investering med 500 kr. hver måned og bruger derefter timevis hver dag på research af aktier. Det lykkes ham at blive blandt de bedste i verden til at udvælge aktier med et gennemsnitligt afkast på 10% om året.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor usandsynligt det er, at du ender med et afkast, der konsekvent slår markedet.

Børge luger ud i abonnementer, han ikke bruger og trimmer madposten lidt, så der er 1.000 kr. til investering hver måned. Dem sætter han i en billig indeksfond med aktier og får 7% i afkast om året.

Få en simpel rentes renter beregner i shoppen.

Arnes exceptionelle afkast slår Børge på den lange bane, men først i 2058.

Hvis Børge trimmer budgettet yderligere og investerer 1.500 kr. bliver det først i 2072.

Fokusér på at øge indtægterne, sænke udgifterne og investér pengene simpelt.

Det er meget nemmere, alle kan gøre det og du frigiver tid.

Mere liv og færre bekymringer.

Be like Børge.

Reklame

Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.