Boligskat fylder en del i valgkampen og da jeg har den tvivlsomme hobby at tænke på skatteløsninger, når jeg løber en tur, har jeg et bud på en simpel løsning.
Jeg kan i øvrigt ikke anbefale den hobby, da jeg på et tidspunkt er snublet over en kantsten, da mine tanker gik på noget med kapitalindkomst.
Ikke sejt.
Jeg foreslår en simpel løsning med to satser:
- Bundfradrag
- Skattesats
Når en bolig sælges, udregnes afkastet på boligen, som er forskellen på købsprisen og salgsprisen.
Nemt.
Alt afkast under bundfradraget bliver ikke beskattet.
Det kan bruges til at beskytte de penge, der er brugt til forbedringer på en ekstremt simpel måde.
Der skal ikke gemmes kvitteringer og ikke slås om, hvad der tæller med som forbedringer.
Jeg vil lave bundfradraget som en procentsats, således, at det automatisk følger værdien af boligen ved salg.
Det betyder, at dem der tjener mest på et boligsalg også betaler mest i skat. En procentsats giver en automatisk progression, ligesom vi kender det fra andre skatter.
Min umiddelbare tanke er 20%.
Det betyder, at hvis du køber en bolig til 1 mio. kr. og sælger den til 2 mio. kr., er dit bundfradrag 20% af afkastet, 200.000 kr. Du skal derfor beskattes af de resterende 800.000 kr.
Køber du en bolig til 4 mio kr. og sælger den til 6 mio kr. er dit bundfradrag 400.000 kr. og du beskattes af de resterende 1.600.000 kr.
Skattesatsen er så det tal, der afgør, hvor meget skat der betales af afkastet over bundfradraget.
Jeg mener, at det bør være det samme som kapitalindkomsten.
Jeg synes jo i øvrigt, at investering skal forsimples ved at fjerne progressionsgrænsen og slå aktie- og kapitalindkomst sammen i én sats.
Så lav som muligt naturligvis.
Vi kan jo starte med 27 pct. og arbejde på at få den endnu længere ned.
Og så skal lagerbeskatning afgå ved døden i samme ombæring.
Det er et ekstremt simpelt system til beskatning af boliger, som alle kan forstå.
Du kan udregne din skat på en serviet og det er i sig selv en styrke.
Det sikrer også, at ingen bliver beskattet af urealiserede gevinster. Ud med alt, hvad der går under overskriften lagerbeskatning.
Det er absurd at beskatte en fiktiv gevinst, hvilket jo faktisk er det, der sker på boliger i dag.
Politisk kan man så slås om, hvor stort bundfradraget skal være og hvor høj skatten på kapitalindkomst skal være.
Det er også meget simpelt.
Ud med grundskyld, ejendomværdiskat, vurderingsstyrelsen, ejendomsvurderinger, offentlige vurderinger, indefrysningslån osv.
Der er en købspris og en salgspris samt et bundfradrag. Alt derover beskattes som kapitalindkomst.
Simpelt, enkelt og nemt.
Hvad med fradrag for renteudgifter? Væk med dem.
Man kunne godt lege med tanken om, at hvis man sælger en bolig med tab, kan det trækkes fra i anden indtægt, eksempelvis på arbejde, så folk ikke stavnsbindes i deres boliger, som er faldet i værdi.
Forslaget her handler ikke om at skaffe billige boliger. Det gøres ikke nationalt, da det er en kommunal opgave, der nemmest løses ved at bygge mere eller på anden måde udvide boligmassen.
Udbud og efterspørgsel du ved.
Hvad tænker du om min simple boligskat?
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Få 50 kr. i bonus (husk promokoden frinans)
Lendino – Nem ejendomsinvestering
Eesy – Billigt mobilabonnement uden bøvl
FindBank – Spar penge på din bank
FindForsikring – Spar penge på din forsikring
FindElpriser – Spar penge på din elregning
Få en mail når jeg udgiver nyt 👇


Smuk tanke med et simpelt system. Hvordan skal det beskattes hvis man køber en byggegrund, får bygget et hus og dernæst sælger det? Eller hvis man køber en billig rønne og får den bygget om til et slot og så sælger det? /Jacob
Godt spørgsmål.
“Hvordan skal det beskattes hvis man køber en byggegrund, får bygget et hus og dernæst sælger det?”
Måske man skulle have lov til at opskrive sin købspris. Det kunne være en mulighed.
“Eller hvis man køber en billig rønne og får den bygget om til et slot og så sælger det?”
Så gør man nok en god handel.