Lidt lang titel, det er jeg med på, men jeg synes ikke, at jeg kunne udelade noget så flot som Captain Samuel Vimes “theory of socioeconomic unfairness”.
Vi skal se lidt nærmere på en tekstbid fra bogen Men at arms af Terry Pratchett.
📣 Citatet
The reason that the rich were so rich, Vimes reasoned, was because they managed to spend less money.
Take boots, for example. He earned thirty-eight dollars a month plus allowances. A really good pair of leather boots cost fifty dollars. But an affordable pair of boots, which were sort of OK for a season or two and then leaked like hell when the cardboard gave out, cost about ten dollars. Those were the kind of boots Vimes always bought, and wore until the soles were so thin that he could tell where he was in Ankh-Morpork on a foggy night by the feel of the cobbles.
But the thing was that good boots lasted for years and years. A man who could afford fifty dollars had a pair of boots that’d still be keeping his feet dry in ten years’ time, while the poor man who could only afford cheap boots would have spent a hundred dollars on boots in the same time and would still have wet feet.
This was the Captain Samuel Vimes’ ‘Boots’ theory of socioeconomic unfairness.
Kilde: Captain Samuel Vimes
🧮 Regnede han efter?
Lagde du mærke til noget særligt ved det brugte eksempel?
Terry skulle nok lige have regnet efter.
Han skriver, at et godt par støvler koster 50$ dollars og holder minimum 10 år.
Et dårligt par koster 10$ og skal skiftes hvert eller hvert andet år. Vi strækker den til hvert andet.
Efter 10 år har det kostet det samme at købe 5 par dårlige og et par gode støvler. Hvor de 100$ han refererer til kommer fra, ved jeg ikke.
Eksemplet skulle måske lige have strukket tidshorisonten til 20 år, så ville udregningen vise, at de “dyre” støvler faktisk havde kostet halvdelen af løsningen med de “billige” støvler. Han kunne også bare skrevet, at de skulle udskiftes hvert år.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig er så detaljeorienteret.
⛪️ Moralen
Som jeg læser det, er der to ting, vi kan tage med os. Den ene mere socioøkonomisk og den anden mere FIRE-praktisk.
- De rige har en fordel
Den første pointe, som er den, jeg synes teksten fremfører som moralen, er, at de “rige” har en fordel. Da det økonomisk bedst kan svare sig over tid at købe de dyre støvler og det kun er dem, der har godt med mønter i lommen, der kan gøre dette, så har de en fordel.
Skal vi prøve at tage det med over i vores egen verden, så har vi faktisk set den indsigt have en meget konkret indvirkning de sidste par år i miljødebatten herhjemme. Den socialdemokratiske regering kom i høj grad til magten på baggrund af en dagsorden omhandlende miljø, men de har ikke rigtig gjort noget endnu. Hver gang de skal forklare sig, bruger de samme argument, nemlig det, at en løsning ikke må være socialt skævvridende.
Det er derfor, at de ikke bare indfører en CO2 afgift eller lignende. Den vil ramme de dårligere stillede hårdere end andre. De “rige” vil stadig kunnet købe alt det hakkekød, deres smagsløg sukker efter, men det vil de “fattige” ikke kunne.
- De rige vil fortsat kunnet købe de gode “støvler”, men det vil de fattige ikke kunne.
Det er ikke så smart, hvis det er de “fattiges stemmer” man går efter.
Den anden morale som er langt mere praktisk anvendelig, er helt simpelt, at den direkte pris på en vare ikke reflekterer udgifterne i tilstrækkelig grad.
😱 Høj pris er ikke = stor udgift
Pointen er lidt en gammel traver i Frinans-regi. Det er noget af det første, jeg beskæftigede mig med på bloggen og en art lommeregner, jeg lavede i et Google sheet til at illustrere den pointe.
Det handler om, at det at betale en høj pris på den korte bane ikke er lig med en høj pris på den lange bane. At tænke penge og udgifter lidt mere abstrakt, end bare nu og her. Der skal ligesom tilføjes en ekstra dimension af tid.
Hvis noget har en lav pris og holder i kort tid, er det sandsynligvis dyrt.
- Hvis det derimod har en høj pris og holder længe, er det sandsynligvis billigt.
Hvis altså, at vi lige tilføjer tidsaspektet også.
Moralen er derfor, at pris i sig selv ikke viser det fulde billede i forhold til udgift. Her er vi nødt til at tænke tid med også.
Den indsigt er vigtig i jagten på økonomisk uafhængighed.
Moralen er derfor, at er du fattig, kan du kun købe noget, der er billigt på den korte bane, men dyrt på den lange.
Er du rig, kan du købe noget, der er dyrt på den korte bane, men billigt på den lange.
- Hvem har så fordelen på den lange bane?
Det har den rige.
Sådan helt forenklet sagt.
Reklame
✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ TaxHelper+ Undgå en skatteregning til næste år
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs