Den simple madplan

Indlægget om vores madplan er uden sidestykke det mest læste indlæg, jeg har skrevet til dato. Det har nu ført til det første produkt i Frinansshoppen. Vi skal se lidt nærmere på den simple madplan.



Tidligere indlæg om madplanen

Der er altid mere inspiration at hente



Den simple madplan

Hvad er den simple madplan?

Den simple madplan er virkelig simpel. Den består af tre ting: 

  • En madplan
  • Opskrifter
  • Indkøbsliste

Madplanen dækker aftensmad 5 af ugens dage; søndag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Weekenden er således reserveret til mere spontanitet, eksperimenteren eller muligheden for at spise ude. Madplanen strækker sig over 4 uger og når de 4 uger er gået, så starter man blot forfra på madplanen. Yderligere er der en række temadage; soup-sunday, meatless-monday og fisk hver onsdag.  Det giver en stor diversitet i, hvad der spises. Yderligere er der en indkøbsliste til hver uge og vi anbefaler, at man køber ind om søndagen, således, at der ikke er behov for at foretage indkøb i løbet af ugen. Det gør vi og det er simpelthen så dejligt. Indløbslisten dækker to scenarier, to voksne eller to voksne og to børn. Vi køber stort set kun økologisk og kun fuldkorn, men det er intet krav for at kunne følge den simple madplan. Således, er den også meget fleksibel og nem at tilpasse til netop dig og din families behov og lyst.

Madplanen dækker aftensmad fem dage om ugen, men ikke fredag og lørdag. Derudover dækker madplanen heller ikke frokost og morgenmad.



Budgetdelen

Det handler også om penge

Handler det kun om, at det skal være nemt og simpelt? Er formålet udelukkende at spise sundere og mere diversificeret? Nej. Det handler også om at holde udgifterne nede; at forbruge mindre, som Rigdomsformlen foreskriver:

Rigdomsformlen

  • Tjen mere,
  • Forbrug mindre
  • Invester

Men hvad koster det os så at spise efter den simple madplan? Det koster omkring 400 kr. – 450kr. om ugen. Alt i alt bruger vi ca. 750 kr. om ugen på mad, husholdning og almen personlig pleje. Det skal lige pointeres, at vi er to voksne i husstanden og endnu ingen børn. Det at følge en madplan disciplineret er en afgørende faktor i at bruge relativt lidt på disse budgetposter. Det er ganske enkelt billigere at planlægge. Dels er der næsten ikke noget madspil, hvilket er godt på flere planer, men det betyder også, at vi ikke smider penge direkte i skraldespanden. Dels sikrer en madplan, at vi ikke står kl. 17 i det lokale supermarked efter en lang dag og skal finde på, hvad vi mon kunne tænke os omringet af alskens fristelser. En madplan er derfor med til at sikre både at spise sundere og billigere.

Det er også vigtigt lige at pointere, at det ikke er mig, Sune, der har lavet dette særdeles flotte, gennemførte og smart produkt. Det er mest af alt min bedre halvdel Katrine, der har været i gang. Jeg har mest bare lavet noget af maden og smagt lidt til. Simpel madplan fremgår også af den nyligt oprettede webshop, hvor du blandt andet kan få et smugkig på selve madplanen. 

Bon appetit



Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune


Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.