Det finansielle dashboard v. 2.0

I sidste uge var jeg inde på visualisering af de forskellige tal og tidsaspekter forbundet med mit projekt i forhold bogen Your money or your life. Las os prøve at se lidt nærmere på det aspekt.

Dashboard v 1.0

Som jeg viste i sidste indlæg, så så mit første dashboard således ud:

Skal jeg være helt ærlig, er det nok i virkeligheden et par versioner senere end 1.0, men de første gav ikke meget mening, så jeg tænker det her som starten. Det inkluderede visualiseringen af tre ting eller aspekter, networth, investeringsporteføljen samt opsparing.

Networth: Her er inkluderet værdien af min investeringsportefølje, værdien af min opsparing, indskud til min bolig og gæld. Jeg har ikke inkluderet værdien af mine bitcoins og andre kryptovalutaer, værdien af mine ejendele eller værdien af min pension. Det kan meget vel være, at jeg laver om på dette senere.

Investeringsportefølje: Dette gælder ene og alene værdien af mit investeringsdepot hos Nordnet. Hermed er ikke inkluderet værdien af min June konto hos Danske Bank, som ret beset heller ikke er ret meget værd eller bitcoins og andre kryptovalutaer.

Opsparing: Dette gælder meget enkelt værdien af min opsparingskonto hos Nordnet. Opsparingen ser lidt sjov ud, fordi den flader ud på grafen, da jeg bare har akkumuleret tallene ud i fremtiden. Det ville jeg gerne lave lidt om på.

Generelt, kan jeg rigtig godt lide det her overblik, jeg kan godt lide fremgangen i det. Hvorvidt det er fordi et billede siger mere end 1000 ord eller noget andet, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan bare mærke på mig selv, at det er motiverende.


Reklame

Reklame

Reklame


Dashboard 2.0

Som jeg nævnte i sidste uge, så ville jeg overveje at inkludere en visualisering af the crossover point i mit fremtidige dashboard. For at kunne lave denne graf kræves en lille udregning, som jeg lavede i sidste uge: porteføljeværdi*SWR(4%reglen)/12 eller i forhold til en cirka værdi af min nuværende portefølje: (200.000*0.04)/12 = 666. De 666 er det jeg kan hæve fra min portefølje hver måned i forhold til 4% reglen. The crossover er ganske enkelt, når dette beløb er lig med mine månedlige udgifter, og jeg derved er finansielt uafhængig.

Visualiseret ser min udvikling således ud:

Der er lidt vej endnu, men det er da tydeligt, at den blå linje går den rigtige vej.

Samlet set ser mit dashboard 2.0 derfor således ud nu:

Så er der lidt jeg kan kigge på og klappe mig selv på skulderen over, det er jeg egentlig meget godt tilfreds med.

Opdatering

Som en læser kommenterede på herunder, så glemmer jeg selvfølgelig skat. Med skat indberegnet, er det rigtige crossoverpoint noget højere:

4.000/0.73 + 4000/0.58 = 5500 + 6.900 = 12.400 (fordi jeg har brug for ca. 100.000 om året og jeg derved skal betale 27% af den ene halvdel og 42% af den anden… sådan cirka.)

Det er selvfølgelig en hel del mere end 8.000. Jeg må opdatere grafen på et senere på et tidspunkt, jeg synes den ser så fin ud lige nu.


8 tanker om “Det finansielle dashboard v. 2.0”

  1. Når man interesserer sig for det, er det sjovt at nørde lidt med grafer og excel.
    Jeg har selv et samlet ark hvor jeg opdatere porteføljeværdien hver måned, og herudover også har kolonner med bankindstående, værdi af forskellige pensioner, investeringskredit samt hus og realkredit.

    Disse har jeg lagt sammen i et par kolonner så jeg kan følge min formue med/uden henholdsvis pension og friværdi i ejendommen. Sidstnævnte giver jo i sig selv ikke et direkte afkast, så derfor skal den holdes ude af værdien hvis jeg ville beregne crossover.

    En ting jeg ikke hører dig nævne er den udskudte skatteforpligtelse som ligger på din investeringsportefølje. Hvis du engang vil sælge dine aktier/investeringsforeninger vil du jo skulle afregne 27/42% skat af en gevinst. Den er måske ikke så stor endnu, at det betyder ret meget, men på et tidspunkt kan den godt betyde flere hundrede tusinder.
    Jeg har selv medtaget skatteforpligtelsen i mit networth, ved at holde styr på kostprisen af den samlede portefølje, og så fratrække 42% af den merværdi min investeringsportefølje har.

    Denne skatteforpligtelse er lidt en spøjs størrelse. Vi vil reelt set kunne nå crossoverpointet, før vores networth er 25 x omkostningerne. Et lille eksempel:
    Kostpris på aktier = 3 mio
    Værdi af aktier = 5 mio.
    Giver et networth efter skat på 4,16 mio.

    I dette tilfælde vil aktierne give et afkast på 200 t.kr. ved 4%, som dog kun ville have været 166 t.kr. hvis vi beregnede det ud fra networth efter skat.

    Afhænger af hvordan man ser på det, vil man enten nå sit crossoverpoint punkt tidligere, (beregner 4% afkast af værdien af aktierne), eller have en større grad af sikkerhed, (beregner 4% af ens networth efter skat)

    1. Hej Hans,
      Du har selvfølgelig fuldstændig ret, jeg forholder mig ikke til skat i udregningen ovenover. Det rigtige crossover point er nok nærmere 4.000/0.73 + 4000/0.58 = 5500 + 6.900 = 12.400. (fordi jeg har brug for ca. 100.000 om året og jeg derved skal betale 27% af den ene halvdel og 42% af den anden). Jeg tror jeg ubevidst glemmer denne del fordi det er ret deprimerende, hvor meget det udskyder drømmen. Men det bør selvfølgelig være en del af visningen.

  2. Hej Sune,

    God blog. Har selv læst alle (og jeg mener alle:-)) MMM blogindlæg, og fedt du tager en dansk vinkel med de danske værdipapirregler og andre omstændigheder.
    Mht. ovenstående skal du også huske, at hvis din samlever ikke udnytter sit fradrag, så kan du bruge det, og så er det kun 27% på alle 100.000 (mener det er 101.000 anno 2017). Ved godt du kun fokuserer på din egen økonomi, men måske lige her det er værd at have med i overvejelserne?

      1. Hej Sune,
        Det har du selvfølgelig ret i – samlever var et forkert valg af ord fra min side, men kan aflede ud af dit svar, at det dog var rigtig “ramt” alligevel:-)

        Ser frem til flere gode indlæg:-)

        1. Jeg er helt med på, at der er noget at hente ved at bruge hinandens fradrag. Jeg er dog ikke gift, endnu, og mine investeringer er ikke så meget værd, endnu, at det er aktuelt. Men det er bestemt værd at tage med engang i fremtiden, for du har fuldstændig ret, i forhold til mine nuværende behov, så kunne jeg godt ‘slippe’ med kun at betale de 27%. Vi får se, hvordan det hele ser ud i forhold hertil, når jeg engang når så langt 🙂

Skriv et svar til Niels Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.