Dollar cost average er at sprede dine investeringer over tid. Du får et lavere afkast, men mindre risiko. Hvorfor så gøre det? Find ud af det.
Dollar cost average er en metode, mange anbefaler. Desværre bliver begrebet brugt forkert.
I det her indlæg ser vi på, hvad dollar cost average betyder, hvad det ikke er, om det giver det bedste afkast, hvordan vi kan gøre det i praksis og til sidst, om det er en metode, jeg selv bruger til investering.
Og nej, dollar cost average har ikke noget med kursen på dollars at gøre.
Hvad betyder dollar cost average?
Dollar cost average er betegnelsen for at splitte en pose penge op i mindre dele og investere dem over tid, i stedet for at gøre det på én gang.
Desværre bliver metoden oftest fremlagt som det at investere fast hver måned.
Det er et problem, fordi det fjerner fokus fra det, metoden i alt sin enkelthed har fokus på:
- Hvad er bedst? At investere alle pengene nu eller at sprede investeringerne ud over tid.
For, at det spørgsmål kan give mening at undersøge, er vi nødt til først at blive enige om udgangspunktet.
Udgangspunktet er, at vi har en pose penge, lad os sige 120.000 kr.
Dem kan vi enten investere på én gang, hvilket kaldes en lump sum investering eller vi kan sprede dem ud i lige portioner af 10.000 kr. investeret hver måned i et år, kaldet dollar cost average.
På denne måde kan vi sammenligne de to strategier og sige noget om, hvilken der er bedst.
Reklame
Styr på risikoen?
Med en gratis investeringsplan fra Norm Invest sikrer du, at dine investeringer passer til dig og din risikoprofil.
✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis
Hvad er dollar cost average ikke?
Hvis du har 10.000 kr. at investere hver måned, eksisterer alternativet med de 120.000 kr. på én gang ikke. Der er derfor ikke et sammenligningsgrundlag.
Principielt er det at investere et fast beløb hver måned efter dine faste udgifter en lump sum investering på månedsbasis.
Det er ikke dollar cost averaging 🫵
Det lyder bare ikke lige så godt ud fra et marketingsperspektiv som at kalde det en dollar cost average metode.
Derfor vil du oftest se dollar cost average brugt forkert til at beskrive en månedsopsparing. Det vender vi tilbage til om lidt, først skal vi lige besvare et meget vigtigt spørgsmål.
Giver dollar cost average det bedste afkast?
Nej.
Så simpelt kan det i princippet udtrykkes.
Vi er faktisk lidt heldige, når vi skal til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening for dig at bruge metoden dollar cost averaging.
Det er vi, fordi det er enormt grundigt undersøgt.
En af de mere letlæselige udgaver kommer fra Vanguard med titlen Dollar-cost averaging just means taking risk later.
Titlen afslører, hvorfor afkastet ved brug af dollar cost average med al sandsynlighed vil være lavere end ved brug af lump sum investering.
Når vi investerer, påtager vi os en risiko.
Den risiko belønnes vi for med et afkast.
Jo længere vi tager risikoen, jo større vil afkastet blive.
Altså er tidshorisonten en essentiel del af, hvor meget afkast vi får.
Når vi spreder investeringen ud over tid i stedet for at investere det hele på én gang, påtager vi os den fulde risiko senere, fremfor hvis vi bare investerede det hele på én gang.
Teoretisk burde vi derfor få et lavere afkast, når vi bruger dollar cost average.
Stemmer virkeligheden så overens med teorien?
Ja 😊
I undersøgelsen fra vanguard er konklusionen, baseret på historisk data, at en lump sum investering giver det bedste afkast 2/3 af tiden og 1/3 af tiden er det dollar cost average metoden, der er bedst.
Så hvis du har en pose penge, du overvejer at investere, og du er i tvivl om, hvorvidt du skal investere det hele på én gang eller sprede det ud over tid, så er sandsynligheden absolut størst for, at du får det bedste afkast ved at investere det hele på én gang.
Kan det alligevel give mening at anvende dollar coast averaging?
Ja.
Derfor skal du bruge dollar cost average
Du får ikke det højeste afkast ved at bruge dollar cost average metoden, men du får noget andet i stedet.
Du mindsker risikoen 👈
Når vi investerer, er der flere ting i spil.
De fleste, og det gælder især begyndere, er kun fikserede på afkast. Det med risiko skænker de ikke mange tanker. Det psykologiske aspekt af livet som investor fylder endnu mindre.
Det der sker, når vi anvender dollar cost averaging er, at vi spreder risikoen ud over tid.
Mindre risiko er lig med et mindre afkast. Det er en sandhed, vi som investorer er nødt til at acceptere.
En anden sandhed er, at vi altid bør basere vores investeringer på vores risikoprofil.
Hvis ikke du hører til i den absolut højeste ende, kunne det jo være et udtryk for, at du netop ønsker at sænke risikoen lidt.
Du vil ikke risikere at investere det hele på toppen.
Dét problem løser du ved at anvende dollar cost averaging 😃
Hvis du eksempelvis er helt nybegynder og totalt rædselsslagen for at komme i gang, så er dollar cost average en genial måde gradvist at blive tryg ved investering.
Lad os lige slå et smut forbi, hvordan du opsætter en månedsopsparing.
Opsæt en månedsopsparing
En super nem måde at lave dollar cost averaging er at opsætte en månedsopsparing.
Tænker vi tilbage på eksemplet fra tidligere med de 120.000 kr. og ønsker du at sprede investeringerne henover et år, så opsætter du en fast overførsel fra din bankkonto til din investeringskonto på 10.000 kr. om måneden.
Bruger du Nordnets månedsopsparing, skal du lige have opsat den med en fond eller to, men det tager altså ikke lang tid.
Bruger du i stedet Norm Invest, overfører du bare pengene fast hver måned og så sørger de for, at pengene bliver investeret efter den risikoprofil, du har valgt.
Sværere er det ikke.
Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at det er ekstremt nemt.
How to time the market
Jeremy Schneider fra Personal Finance Club er en af mine absolut yndlings-creators, når det gælder investering og den slags.
Han har lavet en helt igennem genial Instagram post, der viser, hvor ligegyldigt det er at prøve at time markedet.
Det her med at opsætte en månedsopsparing, uanset, om det er fordi, du gerne vil bruge metoden dollar cost averaging eller bare gerne vil investere fast hver måned, er sublimt.
Vi slutter af med at sætte mig i den varme stol.
Hvad med dig selv Sune?
Hvad med mig selv, bruger jeg dollar cost average metoden?
Ja 😎
Men det er jo ikke det, der giver det største afkast?
Nej 🤔
Så her må jeg hellere lige komme en forklaring.
Jeg investerer fast hver måned og har gjort det i årevis. Det er ikke dollar cost averaging.
Ind i mellem får jeg nogle ekstra penge mellem hænderne. Måske har jeg tjent lidt på Frinans, udbetalt feriepenge eller lignende.
De penge investerer jeg ikke bare med det samme. I stedet gør jeg det, at jeg opjusterer min månedsopsparing lidt det næste stykke tid. Måske i 3 måneder, måske i 6 måneder afhængigt af humøret.
Det er et udtryk for at sprede investeringerne og dermed risikoen ud over tid.
Dét er dollar cost averaging.
Hvorfor gør jeg så det, hvis det rationelle valg ville være at investere det hele på én gang og med det samme?
Fordi jeg bare er et menneske og vi er ikke rationelle væsener. Jeg gør det, fordi det føles bedst. Jeg gør det også, fordi jeg ikke er ude på at jagte det højest mulige afkast så hurtigt som muligt.
Mit mål er økonomisk uafhængighed i en eller anden grad. Vejen dertil er et marathon og ikke en sprint. Har jeg 10.000 kr. ekstra en gang i mellem, gør det ingen forskel i det store billede, om jeg bruger lump sum eller dollar cost average som metode.
Det der tæller for mig, er, at jeg kan fastholde motivationen og disciplinen og her føles det bare bedst at fordele det lidt ud over tid.
Reklame
✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ YouGov – Tjen penge på at udfylde undersøgelser
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs
Hej
Det minder meget om det jeg selv gør, jeg inkluderer dog også en smule obligationer igennem Maj Invest. Kan godt selv lide princippet med dollar-cost averaging, specielt når man kan investere hver måned lige efter man har fået løn. Jeg læste dog igår et blog-indlæg som talte imod dollar-cost averaging (http://jlcollinsnh.com/2014/11/12/stocks-part-xxvii-why-i-dont-like-dollar-cost-averaging/ fra en normalt meget velinformeret og velartikuleret blogger) hvis man har en stor sum som skal investeres. Jeg går nu selv lidt og tænker på om man bare skal hælde en stor pose penge i markedet på en gang nu og så håbe på det bedste.
Hej Daniel,
Det Jim(er det ikke det han hedder?) beskriver, er en situation, hvor man har en stor portion penge og så drypvis investerer dem. Det er ikke tilfældet for mig. Jeg, ganske som du beskriver, investerer en sum efter hver gang jeg modtager løn. I dette scenarie har jeg derfor ikke muligheden for at investere en stor portion på een gang. Grunden til at jeg solgte de andre er, at jeg er nervøs for at have investeret på en top. Jeg vil egentlig meget gerne have eksponering mod emerging markets, men jeg vil også helst benytte mig af dollar-cost-averaging, det var så det sidste argument der vandt.
Lump sum investment > DCA
http://www.cbsnews.com/news/dollar-cost-averaging-does-it-produce-better-results/
Jep. Det er jo helt selvsagt en følge af at average expected returns >0 så i snit tjener man mere jo tidligere man sætter sine penge i markedet.
Ift. Sunes indlæg er det dog ikke rigtigt dollar cost averaging alligevel som jeg forstår det. Det kan være jeg tager fejl, men jeg læser det som om han hver måned investerer de penge han har til rådighed hvilket netop sikrer at pengene er i markedet længst muligt. Dollar cost averaging handler modsat om at man har en stor slat penge og at man så spreder investeringen ud over længere tid.
Det kan sagtens være at du har ret i at det jeg gør ikke er ‘ægte’ dollar cost averaging, men at begrebet kun bruges i forholdet en stor sum penge nu kontra drypvis investering. Jeg tænker dog metoden med på månedsbasis at investere omtrent det samme beløb som værende en form for dollar cost averaging. Men dejligt med vidende og årvågne læsere, det kan vi andre kun blive klogere af.
Beklager hvis jeg lød bedrevidende. Jeg gør netop som du og investerer samme beløb hver måned når jeg får løn (det beløb jeg har råd til at investere). Hvis min økonomiske situation ændrer sig så jeg har et større beløb til rådighed opjusterer jeg investeringen. Hvis jeg på et tidspunkt får et stort engangsbeløb jeg kan investere (bonus, arv, penge tilbage i skat, andet) vil jeg dog skynde mig at sætte dem i markedet med det samme 🙂
Det synes jeg slet ikke du gjorde, jeg er kun glad for kritik, det bliver jeg klogere af. Jeg ville bare gøre det klart, hvordan jeg tænkte og bruger begrebet. Jeg er glad for, at du blander dig og har en holdning.
Jeg synes at have læst et sted, at det kaldes “Consistent Lump Sum”, da det netop er, at man netop investerer hele beløbet, når man har det til rådighed. Men ja, i hverdagstale vil det altid blive omtalt som “Dollar Cost Averaging”
Hej Jesper,
Det er et godt udtryk, det har jeg ikke hørt før.
/Sune
Hey Frinans..
Kender du til fænomenet value-average investing?
Fed blog
Hej! Ja det gør jeg. Det har jeg også overvejet at gøre brug af, men dca vandt for mig ved at være endnu enklere. Det kunne godt være at jeg skulle skrive et indlæg om den anden metode også. Hvordan gør du rent praktisk, når du benytter nordnets månedsopsparing? Er du så inde og sætte procenterne for allokering dagen før?
Ja, det gør jeg. Så det bliver en smule aktivt. Men det kan jeg nu meget godt lide. Kan også godt lide tanken om at når der kommer et ordentligt dyk en dag, har man en stor sum at kunne kaste efter det hele.
Hej Sune. Som altid inspirerende læsning. Jeg er helt med på at Nordnets månedsopsparing måske ikke er 100% Dollar Cost Average, fordi man jo netop ikke holder en stor sum tilbage hver måned som man kunne have investeret, men det gør dog alligevel månedsopsparingen til en rigtig god og ikke mindst simpel metode.
Jeg er til gengæld nysgerrig efter at høre dig, hvad du ville gøre, hvis du en dag stod med et uventet stort beløb fx 1 million kroner fra en bonus, arv eller andet? Vil du investere det hele på én gang med det samme i dine to foretrukne fonde eller hvad, eller tror du at du ville prøve at time markedet og dele det lidt op?
I disse aktuelle tider med corona, et forestående amerikansk valg og en generel stemning hvor mange kloge mennesker mener der snart kommer en større korrektion, så er svaret måske ikke så lige til, men jeg kunne godt tænke mig at høre dit bud på det 🙂
Hej,
Det er jo et meget tænkt eksempel, fordi jeg aldrig har stået i situationen. Dermed sagt, at jeg ikke aner, hvordan jeg ville reagere på det. Men okay, lad os lege med tanken.
Fik jeg 1 million, ville jeg nok sætte lidt til side på en opsparing til hus. Kunne vi nøjes med realkredit og ingen banklån, ville det være at foretrække. Jeg ville smide “lidt” efter bitcoins og beholde en mindre del til et eller andet sjovt, måske en rejse. Men det meste ville jeg investere.
En ting der er helt sikkert er, at jeg ikke ville tro på nogle af de “kloge” mennesker der prædiker at have en krystalkugle. Som jeg sidder og overvejer det lige nu ville jeg nok dele det op i nogle dele og tage over månedsopsparingen eller bare i nogle portioner hen over et halvt års tid. Det rationelle valg ville være at smide hele lortet i markedet på én gang.
/Sune
Jeg ved godt det er et meget tænkt eksempel, men fedt at du ville lege med tanken 🙂
Jeg har det nok meget som dig – især det med at det rationelle nok ville være at smide det hele i markedet på én gang. Men jeg tænker at et fint kompromis kunne foregå ved at dele lump sum op i fx 3 portioner og smide hver del i markedet med et 2-4 ugers mellemrum.
/Torben
Hej Sune,
Håber det går godt og tillykke med brylluppet 🙂
Jeg har lige været forbi og har læst denne side og Simpel investering, da jeg overvejer at hoppe på vognen med nordnet. Jeg er vild med din meget nøgterne tilgang, “investering er en dyd, og dyden er tålmodighed” – det resonerer så godt med mit jordbundne ophav (men i mit baghovedet irriterer det mig jo også lidt, da der nok sad en djævel og fortalte mig at jeg jo bedre end gennemsnittet og derfor kunne investerer aktivt 🙂
Jeg kan se du har brugt DCA tilgange i flere år nu, bl.a. pga. enkelheden. Så jeg kan ikke lade være med at tænke, er der nogen grund til at læse flere bøger og artikler eller tænke på markedet overhovedet? Kan du stadig lære noget / få informationer som ændre din måde at tænke investeringer på kortere eller længere bane?
Mvh
Kim
Hej Kim,
Mange tak! Og ja, det går rigtig godt her i København 🙂
Er det ikke noget med, at 80% af mænd tror, at de kører bedre end gennemsnittet? Vi er ikke så gode til den slags matematik 🙂
Jeg har efterhånden travlet temmelig meget litteratur og nørdet forskning igennem og jeg kan (næsten) ikke finde noget, der kan rokke ved den tilgang jeg har sammensat.
Det er umuligt systematisk at time markedet. Hvis du vil have et rigtig godt indlæg, der går mere i dybden, så tjek Even God Couldn’t Beat Dollar-Cost Averaging
Det efterlader os med spørgsmålet om at kunne slå markedet. Alt evidens peger på, at det er et absolut fåtal af mennesker, der over tid slår markedet. Ydermere er der faktisk også ret god evidens for, at en meget stor del af dem, der rent faktisk slår markedet, gør det med held og ikke kompetencer. Sagt med andre ord, man skal altså være en del af en meget eksklusiv klub, hvis man rent faktisk er i stand til at slå markedet med vilje.
Så nej, jeg kommer ikke til at tro på, at jeg er en del af dem 🙂
Og dog.
De største kanoner indenfor forskningen af dette, Fama & French, har konstrueret en model kaldet 5 factor, som forklarer omkring 90% af alt merafkast end markedet. Det er sådan noget med, at rent empirisk kan det aflæses, at over tid stiger kursen på små virksomheder mere end store, value mere end growth og lidt ekstra ting. Baseret på det ville den umiddelbart simpleste måde at slå markedet være at tilføje en fond der følger et indeks der er både globalt, small cap og value. Man skal bare være forberedt på en ekstrem tålmodighed og tro på det. Der kan godt gå perioder på 10-15 år, hvor den slags underperformer.
Problemet er bare, at den slags findes der ikke ret meget af på verdensplan og derfor er omkostningerne ved de fonde ca. dobbelt så høje som en ren global fond, der bare følger “markedet”. Så det potentielt ekstra afkast bliver nok ædt af omkostningerne. I hvert fald som privatperson, institutionelle investorer ville godt kunne gøre det.
Dertil skal man lægge, at grunden til at afkastet der er højere, er nok også fordi risikoen er højere. Ønskede jeg et potentielt højere afkast, kan jeg bare skrue op for aktieandelen og ned for obligationerne. Det er en meget nemmere måde gøre det på. Men i sidste ende handler det om det bedste risikojusterede afkast.
Så konklusionen fra min side er, at der ikke er noget at vinde ved at gøre noget andet end simpel investering. Det vinder både på at være ekstremt simpelt, så alle kan være med og det kræver en minimal indsats, men det vinder også på, baseret på videnskaben, at være den bedste investeringsmetode. I hvert fald for os almindeligt dødelige.
Det er godt nok til mig 🙂
En anden rigtig god ressource er Ben Felix på YouTube eller hans podcast Rational Reminder. Det er uden sidestykke, det bedste content der findes om investering. Niveauet er højt og til tider for højt for nogle, men kan man følge med, så er der virkelig meget at lære.
Jeg håber også du har det godt på AU 🙂
Mvh
Sune
Hej Sune
På grund af negative renter i banken står jeg faktisk netop i den situation, at jeg har en større sum penge (400.000 kr) som skal investeres hurtigst muligt. Jeg har aldrig investeret selv før, men har dog sat mig meget grundigt ind i emnet (og har selvfølgelig haft min bank med på råd).
Når jeg læser dette indslag tænker jeg, at det for mig som nybegynder godt nok ville være lettest (mindst nervepirrende) at anvende dollar-cost-average strategien da jeg med min viden slet ikke vil være i stand til at time markedet……hvad nu hvis jeg investerede alle mine penge på det værst tænkelige tidspunkt!!
Men hvis jeg skal dele min investering ud i i mindre summer over feks et helt år så skal jeg jo betale negative renter på den endnu ikke investerede sum og samtidig vil der gå længere tid inden den samlede sum vil kunne give et forhåbentligt positivt afkast.
Pengene skal investeres i brede passive indeksfonde (Sparinvest og danske invest).
Jeg ved udmærket, at du ikke er finansiel rådgiver men har du måske alligevel et godt råd om det vil være bedst at investere det hele på en gang eller løbende over en længere periode. Hvis alle pengene skal smides i markedet på en gang er der så evt en “simpel” indikator for en nybegynder som mig til at se hvornår markedet er gunstigt for at købe? Er det bedst at købe lige når udbytterne er udbetalt?
V.h Bodil
Hej,
“…at anvende dollar-cost-average strategien da jeg med min viden slet ikke vil være i stand til at time markedet”
Det har ikke noget med at være begynder at gøre, ingen kan time markedet.
“Jeg ved udmærket, at du ikke er finansiel rådgiver men har du måske alligevel et godt råd om det vil være bedst at investere det hele på en gang eller løbende over en længere periode.”
Nej, det har jeg ikke. Statistik set og i historiens lys, så er det mest fordelagtigt at investere det hele på én gang, men for rigtig mange mennesker, er det en risiko, de ikke er komfortable med. Det lyder på dig som om, at du er en af dem.
“Hvis alle pengene skal smides i markedet på en gang er der så evt en “simpel” indikator for en nybegynder som mig til at se hvornår markedet er gunstigt for at købe?”
Nej.
“Er det bedst at købe lige når udbytterne er udbetalt?”
Jeg kan ikke svare på, om det er bedst, men det er i hvert fald bedre end lige før, da du bliver beskattet af udbyttet.
Overordnet er det du spørger om, hvordan man timer markedet og svaret er, at det kan man ikke. Så du kan enten løbe risikoen og smide det hele ind på én gang eller dele det op i mindre portioner. Jeg kan ikke hjælpe dig med, hvad der er bedst for dig. Det er et rådgivningsspørgsmål.
Du kan jo overveje at fordele dine penge ud på forskellige konti, så du ikke betaler negative renter.
/Sune