ESBI kvadranten

I dagens indlæg skal vi beskæftige os med et koncept fra bogen “Rich Dad Poor Dad”, som går under forkortelsen ESBI. Det skal handle om, hvor vores indtægter kommer fra.

Alle affiliate links er markeret med *



TLDR: Diversificér indtægtskilderne og sørg for, at en af dem er passiv, hvis du ønsker at stå af hamsterhjulet.

Hvad er ESBI?

Hvad betyder det der ESBI?

Forkortelsen står for:

  • Employed,
  • Self Employed,
  • Big Business &
  • Investor

Der er altså fire former for indtægtskilder, fire måder at have en indtægt på. Vi kan enten være employed, lønmodtagere, vi kan være self employed, selvstændige, big business, ledende stilling i en stor virksomhed, eller investor, investorer.

I virkeligheden er der to yderligere muligheder, som jeg ser det:

  • Tyv
  • Passiv forsørgelse (enten privat eller offentlig)

Det er også muligt at skaffe sig en indkomst ved at stjæle, om end det selvfølgelig hverken er lovligt eller moralsk forsvarligt. Derudover er der i dansk kontekst også flere forskellige muligheder for offentlig forsørgelse. Slutteligt, kan der argumenteres for at de fleste som børn er på en art privat passiv forsørgelse. Disse muligheder skal vi dog ikke se nærmere på, jeg synes bare det var værd at få med for forståelsens skyld.

Ønsker vi en indtægt, og det går jeg ud fra de fleste gør, så er der altså disse fire grundlæggende måder at opnå det. Langt de fleste lever et voksenliv, hvor de er lønmodtagere og igennem en pensionsordning investerer således, at de, når de går på pension, kan leve af pensionsopsparingen. Der er selvfølgelig også en del der har egen virksomhed, måske med et mindre antal medarbejdere. Sådan som konceptet skal forstås, så hører man under kategorien self employed så længe indtægten er afhængig af, at man udfører et arbejde der direkte har indflydelse på indkomsten. Man overgår så at sige fra self employed til big business, idet ens job går fra at producere til at styre, sådan som jeg forstår det. Der er selvfølgelig nogle grå overgange og det er ikke helt sort/hvidt, hvordan opdelingen skal forstås. Tænk på det i grove træk.

Derudover er der en anden forskel, aktiv og passiv. Employed og self employed betragtes som aktive og big business og investor som passive. Det kan forstås på flere planer, men grundlæggende betyder det, at aktiv fordrer, at vi er aktive, at indtægten er afhængig af, at vi aktivt arbejder. Passiv derimod kræver ikke en aktiv indsats af os, indsatsen leveres af andre. De passive indtægtskilder er dermed markant anderledes end de aktive. Ønsker man økonomisk uafhængighed, er en kontinuerlig strøm af penge, en indtægt, fra en passiv kilde klart at foretrække. Man kan selvfølgelig også skrabe en tilpas stor bunke sammen og så leve af den resten af livet, men det kræver væsentligt flere penge, end det at pengene tjener flere penge.



Videoforklaring

Se eventuelt også denne gennemgang


Hvorfor er ESBI interessant?

Hvorfor er denne indeling interessant?

Hvis man er afhængig af at have en indtægt, så er man nødt til at befinde sig i en af de fire kasser, man er nødt til at få en indtægt fra en af de fire muligheder. Den gængse tilgang i samfundet er at befinde sig i den første, at være lønmodtager. Læser du dette, så tillader jeg mig at gå ud fra, at du også ved, at det ikke er noget jeg ønsker. Jeg ønsker ikke at være lønmodtager resten af mit liv og jeg ønsker ikke at være afhængig af at være lønmodtager. Jeg er derfor nødt til at bevæge mig helt eller delvist ud af denne kasse og over i en eller flere af de andre. Det er hovedårsagen til, at jeg investerer og investerer så meget som jeg gør. At investere gør, at jeg også har en indtægtskilde fra investering. Pt. geninvesterer jeg så alt, hvad der måtte komme af indtægt fra denne indtægtskilde. Jeg investerer så meget som jeg gør, for at kunne øge indtægten fra denne indtægtskilde hurtigst muligt. Jeg ønsker altså at have en passiv indtægtskilde før end normen, som først er, når man går på pension.

Derudover er ESBI interessant, fordi alt risikoteori fortæller os, at det er en god idé ikke at lægge alle æg i én kurv. Er vi meget afhængige af én indtægtskilde, er vi ganske enkelt meget sårbare, fordi vores indtægtsgrundlag forsvinder, hvis den indtægtskilde forsvinder. Det er måske nok mindre relevant i Danmark, grundet det store sikkerhedsnet, men noget kunne tyde på, at dette er ved at ændre sig. Kontanthjælpslofter og meget andet politik er ved at ændre på maskerne i dette sikkerhedsnet, og derfor bliver det mere og mere risikofyldt at være afhængig af én indtægtskilde.

ESBI handler altså derved om flere ting. Dels handler det om typen af indtægtskilde(r) og hvorvidt denne er aktivt eller passiv. Dernæst handler det også om risiko og det ikke at samle alle æg i én kurv.

  • Typen af indtægtskilde(r): Aktiv vs. passiv
  • Risiko: En eller flere indtægtskilder


Hvordan forholder jeg mig til ESBI

Hvordan fordeler mine indtægter sig i forhold til dette koncept?

ESBI nu

Hvordan mine indtægtskilder fordeler sig for nu

Som det er lige nu har jeg tre typer af indtægtskilder:

  • Employed,
  • Self Employed &
  • Investor

Jeg tvivler på, at big business nogensinde bliver føjet til listen. Jeg har et helt almindeligt lønmodtager-job, så har jeg en virksomhed, der hedder Frinans, og så investerer jeg, hvilket også gør mig til investor. Jeg geninvesterer som sagt alt indtjening fra indtægtskilden investor, så det er ikke penge, jeg forbruger og dermed lever af, som tingene er nu. Dernæst tjener jeg ikke særlig meget igennem min virksomhed endnu, men det kan forhåbentligt udvikle sig i positiv retning over tid. Det betyder, at som tingene er lige nu er jeg meget afhængig af indtægten fra mit lønmodtager-job.

ESBI i fremtiden

Hvordan jeg forestiller mig indtægtskilderne fordel i fremtiden

Som jeg forestiller mig indtægterne i fremtiden, hvor jeg forhåbentlig deler økonomi med min bedre halvdel, Katrine:

  • Employed (Katrine)
  • Self Employed (Sune)
  • Investor (Katrine & Sune)

I fremtiden forestiller jeg mig altså stadig tre af fire indtægtskilder, to aktive og én passiv. Det fordeler risiko, fordi vi samlet set vil kunne leve et økonomisk fornuftigt liv, selvom vi skal klare os uden én eller to af indtægtskilderne på den korte, måske endda mellemlange, bane. Vi vil fortsat have indtægter fra flere kilder, hvilket mindsker risikoen. Derudover vil en tilpas størrelse på den passive indtægtskilde frigøre mig fra behovet for at have en indtægtskilde fra et lønmodtager-job.



Afsluttende

Lad os lige slå en krølle på halen her

Alt afhængigt af, hvor meget indtægtskilden self employed bidrager med, skal investor-kilden bidrage med en hvis indtægt, hvis jeg ønsker at være uafhængig af et lønmodtager-job. Er jeg i stand til at leve af at være selvstændig, ja så er investordelen naturligvis mindre vigtig. Men da mit ønske ikke er at være afhængig af et job, heller ikke som selvstændig, er det ikke noget jeg ønsker. Det er ikke det mest ønskede scenarie. Det er mere for at give et indtryk af, at der er en vis elasticitet i det her, det er fleksibelt. Kan indtægten fra én kilde øges, bliver størrelsen på indtægten fra en anden kilde mindre vigtig.

Er jeg i stand til bare at have en mindre indtægt som selvstændig, har det betydning for, hvor stor en investeringsportefølje jeg er nødt til at have. Bruger vi tommelfingerreglen fra trinity studiet om behovet for en investeringsportefølje på 25 x de årlige udgifter, ja så kan vi relativt nemt lave en tommelfingerregel for indvirkningen af en krone tjent som selvstændig. Lad os lave et eksempel. Tjener jeg 1.000 kr. om måneden som selvstændig, svarer det til 12.000 kr. om året, hvilket betyder et mindsket behov for 12.000 kr. x 25 = 300.000 kr. Det er mange penge. Det viser også, hvor stor effekt det har bare at have en lille indkomst. Bl.a. derfor ønsker jeg ikke bare at ligge i en hængekøje fra det øjeblik, jeg bliver økonomisk uafhængig. Jeg vil stadig gerne tjene nogle penge, bare ikke 8 timer om dagen plus transport. Kan jeg eksempelvis tjene 2.500 kr. på at drive Frinans, eksempelvis igennem affiliate marketing, bogsalg, den simple madplan og måske lidt workshops/foredrag/kurser, ja så sænker jeg behovet i investeringsporteføljen med 750.000 kr. Det åbner op for nogle ret spændende muligheder. 

Jeg overvejer en model, hvor jeg skal prøve at tjene ca. 50.000 kr. om året, fordi det vil betyde, at jeg kan tjene dem skattefrit grundet personfradraget. Da jeg bruger ca. 100.000 kr. om året, vil jeg kun have brug for at få dækket 50.000 kr. igennem en investeringsportefølje. Det vil betyde, at min samlede investeringsportefølje ca. skal have denne værdi: 50.000 kr. x 25 = 1.250.000 kr. Tager vi højde for skat, vil tallet være ca. 1.500.000 kr. Det synes jeg ikke, virker voldsomt langt væk. 

Derudover sker der naturligvis en ændring ved at overgå til en fællesøkonomi. Så handler det ikke kun om, at jeg skal kunne betale for min del af gildet, men at vi sammen har en fornuftig økonomi. Jeg synes, at min strategi med fortsat at sprede sig over flere indtægtskilder og forhåbentlig, at jeg på et tidspunkt kan droppe lønmodtager-jobbet, både er besnærende, men også realistisk.



Har du flere indtægtskilder eller overvejer du at føje en til repertoiret?


4 thoughts on “ESBI kvadranten

  1. Passiv indtægt er altid sjovt, men det er også den sværeste. Som selvstændig kan det kræve mange timer, før det begynder at bære frugt.

    Jeg er selv interesseret i passiv indtægt igennem investeringer, men jeg synes næsten, at andre muligheder for passiv indtægt er langt mere interessante. Som du selv nævner, så skal der ikke ret meget til for at gøre mindske behovet for en stor investeringsporteføjle. Det sværeste er bare at finde idéen og tiden til det ved siden af et normalt arbejde/uddannelse.

    /Frederik

  2. Hej Sune,

    Det er en interessant tanke.
    Især dit oplæg på hvor betydeligt en lille indtægt kan have når du engang når så langt, at du kan kalde dig økonomisk uafhængig. Jeg ved du selv nævner ret ofte, at du godt er klar over at din situation helt sikkert kommer til at ændre sig på sigt (ex. tilføjelse af børn o.l.). Som jeg husker det, tager du altid udgangspunkt i din nuværende situation, har du nogen idé om hvordan regnestykket vil se ud for dig, med tilføjelse af hvad du tydeligt har planer om i fremtiden?

    Anders

    1. Hej Anders,

      Det mest reelle svar ville være “nej”. Hvad koster det hus vi eventuel kommer til at købe på sigt… det ved jeg ikke. Hvordan bliver vores fællesøkonomi i forhold til at vi begge er på arbejdsmarkedet og tjener penge… det ved jeg heller ikke. Der er alt for mange ukendte til, at jeg kan lave et regnestykke der giver mening. Derfor tænker jeg mest i min nuværende situation, fordi det er det jeg kan forholde mig til pt. Min tanke er nok umiddelbart, at jeg skal have 5.000.000, hvis jeg skal kunne leve kun af investeringerne og der skal være plads til at hæve udgifterne. Men det er et slag på tasken, det kan vise sig at være ret meget ved siden af.

      /Sune

Kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.