Hver måned følger jeg op på min privatøkonomi i form af indtægter, udgifter og investering. Lad os se på februar 2026.

Februar 2026

Hver måned følger jeg op på min privatøkonomi i form af indtægter, udgifter og investering. Lad os se på februar 2026.

Findes også på YouTube.

Jeg har stadig været plaget af on/off influenza, så jeg har virkelig været hårdt ramt i år. Jeg håber, at det er ved at være fortid.

Der er udskrevet valg og jeg er godt i gang med at lave lidt indhold om, hvad de forskellige partier vil i forhold til investering. De fleste vil ikke ret meget, kan jeg godt afsløre.

I februar var mine indtægter lige under 10.000 kr. i Frinans.

Indtægten stammer fra reklamer på YouTube, affiliate marketing, bogsalg, linkbuilding og min lille shop.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

I februar så mine udgifter sådan her ud:

  • Bolig: 4.825 kr.
  • Faste: 261 kr.
  • Transport: 473 kr.
  • Mad: 2.413 kr.
  • Diverse: 470 kr.

I alt 8.442 kr.

Gennemsnittet de seneste tolv måneder har været 8.590 kr.

I februar modtog jeg et udbytte på 33.277 kr. for Sparindex Globale Aktier, men skulle lige afleveret 8.985 kr. i skat.

Derudover har jeg rebalanceret porteføljen. Jeg har solgt for 74.098 kr. FairRENTE og sammen med resterne af udbyttet fra aktierne samt udbyttet fra FairRENTE i januar, købte jeg for 104.563 kr. iShares Bitcoin ETP på mit aktiedepot.

På min aktiesparekonto solgte jeg for 17.565 kr. aktier og købte for 18.131 kr. Strategy.

Jeg har oppet Bitcoin positionen ret betydeligt i forhold til sidste måned. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg er færdig med den rebalancering.

Mit aktiedepot består af Sparindex globale aktier, FairRENTE, Strategy samt en Bitcoin ETP og min aktiesparekonto af iShares ACWI og Strategy.

I alt 2.450.513 kr.

Fordelingen er nu 80,3% aktier, 8,5% obligationer, 11,2% Bitcoin og 0,0% kontanter.

Yderligere står der +60.000 kr. på min bankkonto.

Hvis vi leger med tanken om et månedligt forbrug på 10.000 kr. har jeg til 27 måneders forbrug alene med det der står på min bankkonto + obligationerne.

I februar var mit afkast på +1.958 kr. svarende til +0,08 pct.

Afkastene fordelte sig sådan her:

  • Sparindex globale aktier: +1,44%.
  • iShares ACWI: +1,84%.
  • FairRente: +0,19%.
  • Strategy: -11,85%.
  • Bitcoin ETP: -4,45%

Aktierne trak afkastet godt op, obligationerne hjalp en lille smule og Bitcoin trak afkastet nedad. Igen.

Jeg har en række pensioner i form af livrenter, ratepensioner og en aldersopsparing.

Fordelingen er 91,8% aktier, 8,2% Bitcoin og 0,0% kontanter.

I alt 670.633 kr.

Reklame

Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇

2 kommentarer til “Februar 2026”

  1. Hej,
    Tak for nogle gode YT videoer.

    Hvad er årsagen til at du vælger Aktiedepot til din Bitcoin ETP, når “På et aktiedepot er der tale om lagerbeskatning som kapitalindkomst. Det betyder skat i lejet 37%-42%” – som du selv skriver på din Bitcoin ETP blog ?

    Mvh.
    Søren T.

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.