FIRE og skatteoptimering under danske forhold

FIRE og skatteoptimering under danske forhold er tydeligvis noget, der fylder rigtig meget i hovedet på folk i det danske FIRE-miljø. Det skal vi se nærmere på, læs med og bliv klogere.

Dette indlæg vil for nogle virke provokerende, da formålet er at illustrere optimering i forhold til skat. Skat er en udgift uanset, hvordan vi vender og drejer det. Udgifter de kan optimeres og det er det, dette indlæg handler om.

Skatteministeriet har faktisk regnet på, hvor meget skat en dansker betaler over et helt liv på opfordring fra Alex Vanopslagh (LA).

• I gennemsnit: 13,1 mio. kr. i skatter og afgifter
• Folk med en lang uddannelse som mig: 20,5 kr. i skatter og afgifter

Det er jo grotesk mange penge. Så burde det være klart for enhver, at der er lidt at optimere på.

Hvis dit formål er at arbejde mest muligt og betale så meget som muligt i skat, så er dette nok ikke interessant for dig.

👉 Gældende skattesatser

Skat har en ganske glimrende oversigt over skattesatser. Der en del forskellige at vælge imellem, så jeg tillader mig lige at udvælge et par stykker til dagens tankeeksperiment.

Gældende satser for 2020

Indkomsttype	Skat
Aktieindkomst (progressionsgrænse)	55.300 kr.
Aktieindkomst (skattesatser)	27/42 %
Arbejdsmarkedsbidrag	8%
Personfradrag (fyldt 18 år)	46.500 kr.

Satserne opdateres i forhold til inflation hvert år.

De oplysninger vi skal bruge er en progressionsgrænse for to typer af indtægt:

• Aktier &
• Arbejde

Dertil skal vi bruge skattesatsen for indtægt under denne progressionsgrænse:

• Aktieindkomst
• Arbejdsmarkedsbidrag

Dermed har vi mulighed for at udregne, hvor meget indtægt vi kan have for at holde os under progressionsgrænsen og dermed beskattes så lidt som muligt. Indtægter over progressionsgrænsen vil blive beskattet væsentligt hårdere.

Dette er ganske enkelt et udtryk for en form for skatteoptimering i forhold til forbrug.

I forhold til indtægten fra aktier skal det baseres på et skøn i forhold til, hvor meget du er villig til at trække ud hvert år. Det er nærmest en videnskab i sig selv, så for eksperimentets skyld, gør jeg blot brug af 4% reglen.

Så lad os nu se på, hvor stor udbetalingen vil være, hvis vi holder os under progressionsgrænsen for beskatning ved aktier.

📈 Udbetaling ved laveste skattesats for aktier

Situation	Portefølje	Grænse	Skat 27%	Udbetalt
Pr. Person	1.382.500 kr.	55.300 kr.	14.931 kr.	40.369 kr.
Gift par	2.765.000 kr.	110.600 kr.	29.862 kr.	80.738 kr.

Vær igen opmærksom på, at satserne er for 2020.

Grænsen for 2020 lyder på 55.300 kr. pr. person og baseret på 4% reglen kræver det en portefølje på 1.382.500 kr. Af de 55.300 kr. skal der betales 14.931 kr. i skat og dermed bliver udbetalingen 40.369 kr. pr. person.

Vær opmærksom på, at grænseværdierne er det dobbelte, hvis I er gift. Det betyder blot, at I må kombinere jeres individuelle grænseværdier og dermed udnytte ægtefællens lavere grænseværdi. Der er således ikke forskel på, om I hver især har et depot med en udbetaling, at I har et samlet depot eller at alt investering er samlet i ét depot i den enes navn.

Så samlet set, kan der altså realiseres 40.369 kr. pr. person fra aktier hvert år til den lavest mulige skattesats.

👷‍♂️ Udbetaling ved laveste skattesats for indtægt

Situation	Grænse	AM-bidrag	Udbetalt
Pr. Person	46.500 kr.	3.720 kr.	42.780 kr.
Gift par	93.000 kr.	7.440 kr.	85.560 kr.

Vær igen opmærksom på, at satserne er for 2020.

I forhold til indtægten fra arbejde, kan du gøre brug af personfradraget, som betyder, at du ikke skal betale skat af de første 46.500 kr. du tjener hvert år. Det er lidt en sandhed med modifikationer, fordi du stadig skal betale arbejdsmarkedsbidrag som ikke omtales som en skat, men ret beset jo bare er et andet navn for en skat.

Her kan du altså have en indtægt fra arbejde på 46.500 kr. hvert år og betale 3.720 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Derfor får du udbetalt 42.780 kr.

Her er det igen muligt at udnytte ægtefællens grænseværdi og der er derfor ikke forskel på om I som gift par hver især har en indtægt på 46.500 kr. eller om den ene part har en indtægt på 93.000 kr. og den anden ingen indtægt har.

Den sidste mulighed kan være interessant for familier, der ønsker at den ene går hjemme med børnene, eksempelvis når de er små. Det kan der være mange familiære årsager til, men det giver også den mulighed at spare institutionen væk, som er en meget stor omkostning for børnefamilier.

I stedet for indtægt fra arbejde, kan du også gøre brug af kapitalindkomst, da det ligeledes kan indgå i personfradraget.

I så fald skal du opbygge en passiv indtægtskilde, der beskattes som kapitalindkomst, eksempelvis obligationer, crowdlending eller en dansk akkumulerende fond/udenlandsk fond der ikke er på Skats positivliste. Dermed kræves en større samlet portefølje, men det giver muligheden for helt at droppe at have en indtægt fra et arbejde.

Ægte økonomisk uafhængighed.

Det skal vi dog ikke lege med i dagens indlæg.

😎 Samlet udbetaling ved laveste skattesats

Situation	Samlet indtægt	Samlet skat	Udbetalt
Pr. Person	101.800 kr.	18.651 kr. (18.3%)	83.149 kr.
Gift par	203.600 kr.	37.302 kr. (18.3%)	166.298 kr.

Den samlede årlige indtægt pr. person, hvis du ønsker at holde dig under progressionsgrænserne og dermed betale så lidt i skat som muligt er 83.149 kr.

Det svarer til 6.929 kr. pr. måned.

Er I en familie med to voksne, er beløbet 166.298 kr. Hvordan indtægten fordeles på de to voksne er ligegyldigt, hvis I er gift.

Det svarer til 13.858 kr. pr. måned.

Det er ikke helt præcist, da der er nogle andre fradrag såsom grøn chek og lignende, men det har jeg set bort fra her, for at gøre det så simpelt som muligt.

Vil du gerne have det vist mere præcist, så kan du benytte skat.dk’s beregner:

• Skatteberegner

Der er flere, der har henvendt sig til mig og fortalt, at dem der har lavet beregneren virkelig kan deres kram, så jeg tillader mig at gå ud fra, at den er ret præcis. Det er en vigtig pointe, når nu tilliden til Skat generelt hænger i en temmelig tynd tråd.

💪 Skatteoptimering og effekten af et lavt behov

Det er nogle interessante udregninger, fordi de viser effekten af at kunne klare sig for “lidt”.

Er du som single i stand til at kunne leve for 83.149 kr., så kan du slippe med samlet set at skulle betale i omegnen af 18% i skat med en aktieportefølje på 1.382.500 kr., baseret på 4% reglen, og en mindre årlig indtægt på 46.500 kr.

Er I et par og kan leve for 166.298 kr. om året, slipper i ligeledes med en samlet skat på 18%, hvis I har en samlet aktieportefølje på 2.765.000 kr. og en mindre årlig indtægt på 93.000 kr. Igen baseret på 4% reglen.

Beløbene svarer altså til et forbrug på 6.929 kr. pr. person om måneden. Det vil for mange lyde lavt, men jeg vil godt vove den påstand, at det godt kan lade sig gøre.

Vælger du eller I at påtage jer lidt mere risiko i form af at hæve de procentvise udtagninger af porteføljen fra 4% til 5%, så skal porteføljen “kun” lyde på henholdsvis 1.106.000 kr. for én person eller 2.212.000 kr. for et gift par.

Jeg er med på, at hvis du aldrig har sparet en krone op før eller er vant til at leve fra d. 1. i måneden til d. 1. i måneden efter, så lyder tallene for porteføljerne høje, men det er altså ikke umuligt at få opbygget.

Der er mange studerende, der lever ganske fint under et lignende budget.

Skatteoptimering handler også om at undgå topskat, som kan lade sig gøre ved at indbetale til en ratepension, men det styrer vi lidt udenom her.

🔥 Leanfire: Et bud på en dansk baseline

Nu vil 83.149 kr. pr. voksne person nok lyde relativt lavt for mange og udfordringen bliver ikke mindre af at stifte familie. Børn koster jo trods alt også lidt.

Der er ganske givet også noget statslig indtægt fra det at få børn, jeg ikke har med i udregningerne. Det kan så eventuelt lægges oven i, hvis ikke det falder under samme beskatning.

De 83.149 kr. er et udtryk for at basere dit behov på at slippe billigst muligt i skat og således en art bedst mulig optimering. Der er ikke nogen, der siger, at det skal være målet.

Alt indtægt over dette beløb vil blive beskattet væsentligt hårdere, hvilket betyder, at porteføjen skal være betydeligt større eller der skal arbejdes meget mere. Det ser vi på lige om lidt.

Måske det ville give god mening at tænke de skatteoptimerede lave grænser som et udgangspunkt, en slags baseline. Derefter er det så op til den enkelte, hvad enten det er en person eller familie, hvorvidt det er det værd at have et højere forbrug set i forhold til, hvor meget ekstra der skal arbejdes og/eller spares op.

Vi kunne tænke på de ca. 7.000 kr. som et udtryk for leanfire eller baristafire i Danmark.

💸 Omkostningen ved et højere behov

Lad os lige vende tilbage til det her med skatten på alt indtægt over progressionsgrænserne og derved et større behov. For hvor voldsomt kan det lige være?

Indtægt over grænsen for arbejde

Skatten er lidt afhængig af, hvilken kommune du bor i, om du er medlem af Folkekirken og om du skal betale topskat. Nu antager vi en skatteprocent på 37%.

Det betyder, at for hver krone du tjener over grænserne skal betale 8% i arbejdsmarkedsbidrag og derefter 37% yderligere i skat. Det ser sådan her ud:

Indtægt	AM-bidrag 8%	Skat 37%	Udbetaling
1 kr.	0.08 kr.	0.34 kr.	0.58 kr.

Det giver et skattetryk på ca. 42% og du skal altså betale 42 øre for hver krone du tjener. Således er der 58 øre tilbage efter skat.

Det betyder, at du kan dividere et givent beløb med de resterende 58% og få at vide, hvad der skal tjenes for at stå med det beløb i hånden:

1000/0.58 = 1.724 kr.

Lad os opsætte et lille skema for at gøre det let og overskueligt.

Indtægt	Udbetaling
1.724 kr.	1.000 kr.
8.620 kr.	5.000 kr.
17.241 kr.	10.000 kr.
86.206 kr.	50.000 kr.
172.413 kr.	100.000 kr.

Det er tydeligt, hvordan det at have et behov over progressionsgrænsen rykker væsentligt ved, hvad der skal tjenes ud over beløbene under grænsen.

Har du brug for at stå med yderligere 5.000 kr. i hånden hvert år, så skal der tjenes 8.620 kr. Er det i stedet 5.000 kr. om måneden, så skal der tjenes 103.440 kr. om året.

Indtægt over grænsen for aktier

Kigger vi i stedet mod investeringsporteføljen, så vil aktieindkomst over grænsen blive beskattet med rundt regnet det samme, nemlig 42%. Det har følgende betydning for behovet, hvis vi stadig går ud fra 4% reglen:

Porteføljeværdi	Indtægt 4% reglen	Skat 42%	Udbetaling
25.000 kr.	1.000 kr.	420 kr.	580 kr.

Her kan vi altså gøre det samme i forholdet mellem indtægten baseret på 4% reglen og udbetalingen. Indtægten skal så lige ganges med 25 for at få porteføljens størrelse.

Portefølje	Indtægt	Udbetaling
43.100 kr.	1.724 kr.	1.000 kr.
215.500 kr.	8.620 kr.	5.000 kr.
431.025 kr.	17.241 kr.	10.000 kr.
2.155.150 kr.	86.206 kr.	50.000 kr.
4.310.325 kr.	172.413 kr.	100.000 kr.

Endnu et bevis på, hvor dyrt det er at have behov der skal dækkes af indtægt over progressionsgrænserne.

Er behovet yderligere 5.000 kr. om året, ligesom vores eksempel fra arbejde, så skal porteføljen forøges med 215.500 kr. Er det stedet 5.000 kr. om måneden, så skal vi altså lige gange det op med de 12 måneder på et år og så bliver beløbet 2.586.000 kr.

Det er alligevel en pæn sjat.

🌊 Vandkantsdanmark: Når lavere udgifter er skatteoptimering

Mener du eller I det her med FIRE sådan virkelig seriøst, så er de ca. 7.000 kr. pr. voksne person et tal, du måske skulle kigge nærmere på.

Er det værd at overveje at flytte, for at få pengene til at strække så langt som muligt og dermed nedbringe behovet for yderligere arbejde?

Jeg kan ikke svare på spørgsmålet for dig, men du skylder næsten dig selv lige at overveje det.

Sænk udgifterne

Danmark er godt nok et lille land, men der er temmelig stor forskel på leveomkostningerne rundt omkring, hvis vi medtager udgifter til bolig. Groft sagt kan vi sige, at det er dyrt at bo i de større byer og billigere at bo i vandkantsdanmark, hvis vi nøjes med at se på udgifterne til bolig.

Jeg er med på, at det kan være muligt at få fingrene i en billig bolig i de større byer, men det lader til at handle mere om held end forstand.

Ude i vandkantsdanmark er der gode muligheder for at bo langt billigere. Problemet for mange kan være, at der er mindre arbejde at få. Der er selvfølgelig også andre ting, men nu holder vi os lige til udgifterne. Det er vel en af hovedårsagerne til urbaniseringen de sidste hundrede år. Men her ser vi jo på et scenarie, hvor netop adgangen til fast arbejde med en pæn indtægt ikke er et vigtigt parameter.

Det kan så være, at du er “nødt til” at have en bil, hvilket ikke nødvendigt i de større byer. Det er selvfølelig en ekstra udgift.

Prøv at undersøge, hvad et hus et sted i vandkantsdanmark, hvor du godt kunne overveje at bo, koster og overvej så yderligere, om ikke det ville være muligt at sammensætte et budget med de tilsvarende lave udgifter til bolig således, at det samlede behov ender i nærheden af 7.000 kr. for en single eller 14.000 kr. for en familie om måneden.

Overvej selv at passe børnene imens de er små, således er der også mange penge sparet på institutioner.

• Husk, at det stadig gælder, at hvad der er sparet er tjent.

🔮 Konklusion

Tanken med eksperimentet og indlægget var at gøre det klart, hvor meget du skal kunne leve for, hvis du skal skatteoptimere mest muligt i forhold til to typer af indtægt:

• Aktier
• Arbejde

Skatteoptimeringen består i at holde sig under progressionsgrænserne. Det viser, at du kan have ca. 7.000 kr. udbetalt, hvis du holder dig under grænserne. Er I gift, så er beløbet 14.000 kr. for en familie.

Lad os tænke de beløb som en baseline og dermed leanfire i en dansk sammenhæng.

Alt behov derudover skal dækkes af indtægter, der vil blive beskattet væsentligt hårdere. Her kan du tage et givent beløb og dividere det med 0.58, så får du at vide, hvad du skal tjene for at stå med de penge i hånden.

Er det værd at opgive bylivet for den mulighed? Skriv gerne en kommentar herunder.

Er der noget af matematikken der halter, så skriv en kommentar, så jeg kan rette til. Jeg er uddannet på Humaniora ?

---

Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ YouGov – Tjen penge på at udfylde undersøgelser
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs