Gør-det-selv vs. Gør-det-for-dig

Jeg har ved flere lejligheder skitseret to måder at investere på. Dem skal vi kigge lidt nærmere på i dag i form af en kort karakteristik.

Alle affiliate links er markeret med *

Jeg får rigtig mange spørgsmål til investering og hvordan man kan komme i gang eller gøre det på en nem måde. Derfor skal vi i dag se kort på to grundlæggende måder at investere på.

Gør-det-selv

Som overskriften afslører, er det en hands on approach. Det betyder, at man som investor skal stå for en del af arbejdet selv. Det er så kompliceret, som man gør det til og her er en vigtig pointe fra min side, at det ikke behøver være kompliceret.

Når det er sagt, så skal man selv stå for at oprette et depot, have en grundlæggende forståelse for investering, formulere en strategi og foretage investeringer. Ønsker man at gøre-det-selv, er det således så anbefalelsesværdigt, at det næsten kan siges at være nødvendigt, at man ved en lille smule om, hvad det er man laver. Noget af det man selv skal stå for kunne være:

  • Oprette et depot
  • Lave en strategi
  • Forstå skat
  • Forstå omkostninger
  • Forstå risiko og risikohåndtering
  • Udvælge aktier, obligationer eller fonde
  • Rebalancering

Det er den tilgang, der fylder mest i min bog Simpel investering. Det er ligeledes den tilgang jeg selv gør brug af, i forhold til investeringsdelen af min privatøkonomi.

Opskrift på simpel investering

Jeg har lavet en teaser for bogen Simpel investering i form af en opskrift på simpel investering, der ikke fylder mere end et postkort. Du kan downloade den herunder:

Gør-det-for-dig

Ønsker man ikke at være hands on, så er der også en anden mulighed, nemlig at få andre til at investere for en. Det er selvklart, at denne løsning er dyrere end at gøre-det-selv, da man som investor betaler andre for at udføre det praktiske af det at være investor.

Bankerne har i mange år levet rigtig godt af at tilbyde relativt dyre aktivt forvaltede investeringsforeninger, men de senere år har en ny tendens set dagens lys, robotterne har indtaget finansverdenen.

De er ofte tilgængelige som app eller over web og de tager investoren i hånden hele vejen. De er langt billigere end bankernes traditionelle aktive investeringsforeninger, men de er dyrere end at gøre-det-selv. Noget af det de nye løsninger gør for dig er:

  • Oprette et depot
  • Lave en strategi
  • Forstå skat
  • Forstå omkostninger
  • Forstå risiko og risikohåndtering
  • Udvælge aktier, obligationer eller fonde
  • Rebalancering

Som investor bliver du hjulpet til at forstå din risiko og på baggrund heraf foreslås du en strategi i form af et investeringsprodukt bestående af forskellige fonde. Herefter kan man som investor blot overføre penge og dermed løbende foretage yderligere investeringer. Det er ekstremt nemt.

Der findes nogle stykker af dem, de nye robotter, men jeg synes klart, at den mest interessante er NORD.investments*:


NORD.investments*

Det var en kort karakteristik af de to grundlæggende måder at investere på. Den ene kræver, at man som investor gør-det-selv og dermed, at man skal stå for det meste, men som ikke behøver at være en kompleks størrelse. Den anden kræver, at man som investor betaler lidt mere i omkostninger, til gengæld for at andre gør-det-for-dig.


Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.