Nogle gange vil du opleve, at der er handelsstop på børsen, eksempelvis for den indeksfond du bruger til at investere i aktier.
YouTube
Findes også på YouTube.
Hvad betyder handelsstop?
Et handelsstop er en midlertidig suspendering af handel med et specifikt værdipapir.
Det sker jævnligt og er ikke noget, du som investor skal være nervøs for.
Oftest er det hurtigt overstået og handlen med eksempelvis investeringsforeningen fortsætter som normalt.
Men, hvorfor sker det?
Hvorfor sker handelsstop?
I Danmark er der nogle krav til eksempelvis investeringsforeninger, der handles på børsen.
Den enkelte afdeling skal kende indre værdi af værdipapiret baseret på de underliggende aktiver, som kunne være aktier.
Indre værdi kaldes også for Nav, som du måske er støt på.
En af grundene til, at udbyderen af investeringsforeningen skal kende indre værdi er, at der er regler for, hvor langt fra indre værdi der må handles.
Der er ikke tale om et helt frit marked her.
Det betyder, at der bl.a. kan ske handelsstop, hvis udbyderen ikke kender den indre værdi præcist, for ellers kan det ikke garanteres, at der ikke handles for langt fra denne værdi.
Handlen vil så blive genoptaget, når inde værdi igen er kendt.
Investorbeskyttelse
Jeg tror, at tanken bag reglen om, at der ikke må handles for langt fra Nav handler om investorbeskyttelse.
Du skal beskyttes mod at foretage en åbenlyst dum beslutning, må være tanken.
Jeg har for eksempel engang fået annulleret en handel pga. af dette.
Jeg så, at der var lagt en salgsordre på en dansk indeksfond langt under, hvad den ellers blev handlet for.
Jeg husker ikke de præcise tal, men det var noget i retning af, at der var 5.000 til salg for 100 kr. og 100 til salg for 25 kr.
Jeg så en chance for at tjene nogle nemme penge og købte alle dem, der var til salg for 25 kr.
Herefter ville jeg jo ret nemt kunne sælge dem for 100 kr. stk.
Kort efter købet blev jeg ringet op af Nordnet, der fortalte mig, at de havde annulleret handlen, fordi den var for langt fra indre værdi.
Min tilbudsjagt blev afbrudt.
Men det korte af det lange er, at handelsstop ikke er farligt og skal du købe eller sælge, kan du bare prøve igen senere.
Reklame
Få hjælp til en simpel investering for begyndere 👈 Jeg guider dig fra start til slut, så du bliver klædt godt på til gør-det-selv investering.
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Nordens største kryptobørs (50 kr. i bonus)
Nordnet – Danmarks bedste månedsopsparing
FindForsikring – Spar penge på din forsikring
FindElpriser – Spar penge på din elregning
FindBank – Spar penge på din bank
Få en mail når jeg udgiver nyt 👇


Det er også det, der er forskellen på en ETF og en dansk investeringsforening. En ETF kan altid handles som en aktie efter udbud og efterspørgsel også selvom den afviger radikalt fra indre værdi. F.eks. ved store markedsudsving og nervøsitet. Hvis ikke market makeren kan følge med. Så har man ikke den korrekte gennemsnitspris på de underliggende aktier. Så derfor bør der lukkes for handel for at beskytte kommende og eksisterende investorer.
“Så har man ikke den korrekte gennemsnitspris på de underliggende aktier.”
Jeg mindes at have læst nogle undersøgelser der viste, at de store likvide ETFer oftest over tid giver en mere korrekt pris, netop fordi de frie markedskræfter for lov at fungere.
“Så derfor bør der lukkes for handel for at beskytte kommende og eksisterende investorer.”
Det er jeg grundlæggende uening i. Jo friere et marked, jo bedre.