Hvad 0,2 procent koster over 20 år

Indlægget er en reklame for d-investering.dk

Omkostningsprocenten er det tal, flest kigger på og færrest regner på. Den står i faktaarket, den lyder lille, og den bliver trukket usynligt af fondens formue, så man aldrig ser den på et kontoudtog. Netop derfor er den værd at gøre konkret.

Regnestykket er banalt. Konsekvensen er det ikke.

Regnestykket

Antag en engangsinvestering på 100.000 kr., en horisont på 20 år og et bruttoafkast på 7 procent om året før omkostninger. Det er tæt på det historiske gennemsnit for et bredt globalt aktieindeks, men det er en forudsætning, ikke en forventning.

Uden omkostninger overhovedet ville beløbet vokse til cirka 387.000 kr.

Med 0,20 procent i årlige omkostninger bliver nettoafkastet 6,8 procent, og beløbet lander omkring 373.000 kr. Forskellen er cirka 14.000 kr.

Med 1,50 procent bliver nettoafkastet 5,5 procent, og beløbet lander omkring 292.000 kr. Forskellen til det omkostningsfrie scenarie er cirka 95.000 kr. — næsten en fjerdedel af slutværdien, uden at nogen på noget tidspunkt har sendt en regning.

Sammenholder man de to fonde direkte, koster den dyre cirka 81.000 kr. mere end den billige over de 20 år. Det er 81 procent af det oprindelige indskud.

Hvorfor forskellen vokser

Grunden til, at små procenter bliver til store beløb, er at omkostningen trækkes af hele beholdningen hvert år — ikke af afkastet og ikke af indskuddet.

I år et koster 0,20 procent 200 kr. af 100.000 kr. I år tyve koster de samme 0,20 procent omkring 745 kr., fordi beholdningen er vokset. Omkostningen stiger altså i takt med, at investeringen lykkes.

Samtidig går de penge, der trækkes ud, glip af fremtidigt afkast. De 200 kr., der blev trukket i år et, ville selv have været omkring 720 kr. værd efter 19 år. Det er den del, folk typisk ikke har med i hovedet, når de sammenligner to fonde.

Med løbende indbetaling

Ved en månedsopsparing er billedet det samme, men effekten indtræder senere, fordi beholdningen er mindre i de tidlige år.

Med 2.000 kr. om måneden i 20 år ved samme forudsætninger ender man omkring 1.005.000 kr. med 0,20 procent i omkostninger mod omkring 872.000 kr. med 1,50 procent. Forskellen er cirka 133.000 kr., og det samlede indskud er 480.000 kr.

Alle tal ovenfor er regneeksempler med et fast årligt afkast. Virkelige afkast kommer i ryk, og forskellen mellem to fonde afhænger af, hvornår i forløbet afkastet falder. Størrelsesordenen holder dog.

Omkostningsprocenten er ikke hele regningen

Det tal, der oplyses som løbende omkostninger, dækker forvaltning, administration og depot. Det dækker ikke fondens egne handelsomkostninger, når den køber og sælger værdipapirer internt.

For en indeksfond med lav omsætningshastighed er den post typisk beskeden. For en aktivt forvaltet fond med høj omsætning kan den løbe op i yderligere 0,1 til 0,5 procent om året, som ikke fremgår af den oplyste omkostningsprocent.

Dertil kommer de omkostninger, investoren selv betaler: kurtage ved hver handel og valutaomkostninger, hvis fonden handles i fremmed valuta. En valutamargin på 0,25 procent ved både køb og salg er en engangsomkostning, men den er reel.

En brugbar tommelfingerregel er at lægge tre ting sammen: fondens oplyste omkostningsprocent, en anslået handelsomkostning i fonden, og hvad man selv betaler for at komme ind og ud.

Hvornår det ikke er hele historien

Der er en fælde i at optimere udelukkende på omkostninger.

Et skifte fra en dyr til en billig fond koster kurtage, eventuelt valutaomkostninger, og en periode uden for markedet. På en realisationsbeskattet konto udløser det desuden skat af den akkumulerede gevinst — og den skat, der betales i dag, kan ikke arbejde videre. På en lagerbeskattet konto er den effekt ikke til stede, fordi gevinsten allerede er beskattet løbende.

Det ændrer regnestykket for den, der allerede sidder i noget dyrt. En besparelse på 1,3 procentpoint om året henter typisk en engangsomkostning hjem inden for få år, men det bør regnes efter frem for antages.

Dertil kommer, at to fonde med samme omkostningsprocent ikke nødvendigvis er ens. Indeksfonde afviger fra deres benchmark i begge retninger, og forskelle i replikeringsmetode, udlån af værdipapirer og udbyttebeskatning kan flytte et par basispunkter i begge retninger. Sammenligner man to brede globale fonde, er det ofte mere oplysende at se på det faktiske afkast over fem år end på omkostningsprocenten alene.

Kontotypen kan flytte mere end omkostningen

For danske investorer er der en pointe, der ofte overses i omkostningsdiskussionen: skatten flytter typisk mere end forvaltningsomkostningen.

Forskellen mellem 17 procent på en aktiesparekonto og 27 eller 42 procent på aktieindkomst i et frit depot er markant større end forskellen mellem 0,20 og 0,50 procent i årlige omkostninger. Indskudsloftet for aktiesparekontoen er 174.200 kr. i 2026, og progressionsgrænsen for aktieindkomst er 79.400 kr.

Samtidig afgør produktets registrering hos Skattestyrelsen, om afkastet beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst — og det kan ændre resultatet mere end nogen omkostningsforskel. Den aktuelle oversigt findes på skat.dk.

Rækkefølgen for den, der vil optimere, er derfor typisk: først kontotype og beskatningsform, dernæst omkostninger, og til sidst valget mellem to sammenlignelige fonde. En gennemgang af, hvordan indeksfonde fungerer for danske investorer, dækker både beskatningen og de praktiske forskelle mellem de mest udbredte fonde.

Det, tallene faktisk siger

Omkostninger er den eneste variabel i hele ligningen, man kender på forhånd. Afkastet kan man ikke styre, skatten kan man delvis styre gennem kontovalg, og sin egen adfærd kan man arbejde med. Omkostningen står derimod i faktaarket, og den bliver præcis så stor, som der står.

Derfor er den værd at bruge en aften på. Ikke fordi et enkelt basispunkt afgør noget, men fordi forskellen mellem 0,20 og 1,50 procent over tyve år svarer til flere års indbetalinger.

Indholdet her er generel information og udgør ikke finansiel rådgivning. Beregningerne er illustrative eksempler med faste afkastforudsætninger og udtrykker ikke en forventning om fremtidige afkast. Al investering indebærer risiko for tab.