Du har sikkert hørt om det før, men, hvad er en ETF?
ETF står for Exchange Traded Fund. En ETF er bare en teknisk betegnelse for en art fond, der kan handles på en børs. En ETF har ofte lave omkostninger og mange af dem er passive.
ETFer er en meget populær og yderst attraktiv måde at investere i eksempelvis aktier helt efter simpel investering. Det er der to hovedårsager til:
- Passiv investering vinder frem
- De er billige
🏦 Børsnoterede fonde
I Danmark er der en relativt lang tradition for foreninger inden for alle dele af samfundet. Du har ganske givet hørt udtrykket foreningsdanmark før.
Det samme gør sig gældende i forhold til investeringer. I Danmark er investeringsforeninger ganske udbredt, hvilket også kan være tilfældet i andre dele af verden. På engelsk er pendanten til en investeringsforening, en mutual fund.
I Danmark er der ydermere en tradition for at børsnotere investeringsforeningers fonde, hvilket for investoren betyder, at investeringsfondene kan handles på en børs. Dette er en nem og bekvemmelig måde at investere i fondene fra foreningen. Alternativet ville være at skulle købe investeringsfonden direkte af foreningen eller banken bag foreningen, hvilket især før internettets tid ville være mere besværligt og betyde mindre likviditet, færre handler. Dette er ikke at foretrække for investoren, som ønsker en stor grad af likviditet og nem adgang til handel, hvilket en børsnotering kan være med til at sikre.
Der er ikke tradition for at børsnotere mutual funds i udlandet, grunden hertil kender jeg ikke. For at investere i en udenlandsk mutual fund er der ofte relativt store kapitalkrav, sagt på en anden måde, investor skal komme med en stor pose penge for at være med. Det er ikke tilfældet med en ETF, hvor de fleste kan være med. Da fordelene ved at kunne handle et produkt som en investeringsfond på en børs er så åbenlyse, ja så blev ETFen født.
💁♂️ Hvad er en ETF
For det første så står ETF for Exchange Traded Fund. Altså en børshandlet fond.
En ETF er, meget lig en dansk investeringsfond, en børshandlet fond af en art. ETFer er blevet meget populære i udlandet og antallet af udbydere og ETFer er vokset meget de senere år. De helt store udbydere af ETFer på markedet er Vanguard og Blackrock, som tilsammen står for over 50% af markedsandelen.
Der er faktisk kommet en enkelt ETF på banen, der følger det danske C25 indeks, så på den hjemlige front er det stadig investeringsforeningerne, der styrer showet. En ETF kan, helt som en investeringsforening, både være aktivt og passivt styret, men specielt de passive ETFer fylder meget.
Mange ETFer opererer som passive fonde og følger således bare et indeks a la verdensindekset. Det i sig selv er positivt, men det betyder også, at ETFer er billige.
En ETF har lave omkostninger
En passiv ETF følger altså et bestemt indeks, ligesom det er tilfældet med en passiv investeringsfond, men grundet stor volume og lave omkostninger forbundet med at drive en ETF, er omkostninger for investoren også meget lave. Heri skal nok findes en af de helt store årsager til ETFernes øgede popularitet. Det er muligt at købe en ETF fra Vanguard der følger et bredt verdensindeks af aktier, hvilket betyder en enorm bred og diversificeret kurv af aktier, helt ned til 0.04% i årlige omkostninger. Ja du læste rigtigt, 0.04%. Siden er omkostningerne faktisk blevet sænket til 0.03%.
Hvis du henholdsvis går til Nordnets side for danske investeringsfonde og udenlandske ETFer:
Vil du hurtigt opdage forskellen i ÅOP. Årlige omkostninger i procent er dét ene tal, der bedst beskriver omkostninger forbundet med at investere i fonden, hvad enten den er dansk eller en udenlandsk ETF. En af hovedårsagerne til ETFernes popularitet er derfor ganske enkelt, at de er billige.
🙅♂️ Hvorfor du ikke skal investere i en ETF
Så tænker du måske, hvorfor køber alle så ikke bare ETFer?
Svaret herpå skal findes i beskatningen, som af mere eller mindre uransagelige årsager er forskellig på ETFer og investeringsfonde. Ikke nok med det, så er noget af beskatningen på nogle ETFer blevet harmoniseret mere med de danske fonde. Det betyder, at der oven i købet er forskel på, hvordan ETFerne beskattes.
- Nogle ETFer beskattes efter lagerprincippet og som kapitalindkomst.
- Andre ETFer beskattes efter lagerprincippet, men som aktieindkomst. (Se en liste fra skat her)
- Danske fonde, hvis de er udbyttebetalende, beskattes efter realisationsprincippet og som aktieindkomst.
Så tingene er ikke gjort nemme for os som investorer.
Alt i alt kan vi dog skrive os bag øret, hvis vi tillader os at være lidt firkantede og simplificerende, at en ETF er udenlandsk for en børshandlet investeringsfond. Yderligere kan vi konstatere, at omkostningerne for ETFer er meget lave, hvilket også er med til at forklare deres popularitet. Som investor er det muligt igennem en ETF, at være diversificeret og bredt eksponeret for lave omkostninger, hvilket må siges at være yderst positivt.
👉 Konklusion
Hvad er en ETF?
ETF står for Exchange Traded Fund. En ETF er bare en teknisk betegnelse for en art fond, der kan handles på en børs. En ETF har ofte lave omkostninger og mange af dem er passive.
Bruger du ETFer til at bygge din investeringsportefølje?
Reklame
🤑 NORD.investments – Gratis investeringsplan
⚡️ Elbot – Billig el, brug koden frinans25pct og få 25% rabat
🤕 Undo – Billig forsikring
🏡 Kameo – Invester i lån til ejendomsprojekter og virksomheder i vækst
💵 Firi – Køb krypto sikkert og nemt
📖 BookBeat – Nyd over 700.000 e-bøger & lydbøger, prøv gratis
Er der ETF’er fra Vanguard, som er gunstige i forhold til skat i Danmark? Jeg tænker her på lagerbeskatning af kapitalinkomst.
Hej,
Pt. bliver alle ETFer lagerbeskattet, så der er ikke forskel på, hvem der står bag ETFen. Hvorvidt det er gunstigt af blive kapitalindkomstbeskattet eller ej afhænger af ens øvrige indtægter og individuelle skatteforhold, så det kan jeg ikke rigtig udtale mig om. For mig, er det endnu ikke en fordel, så vidt jeg forstår det.
/Sune
Du skriver ikke så meget om, hvordan det forholder sig med valutaomvekslinger, når man vil købe ETF’er. Som jeg har forstået det, så skal man fx ved Nordnet have en valutakonto. Hvis man fx ville have ETF’erne i en månedsopsparing, så kigger den først på valutakontoen for dækning. Hvis ikke der er dækning der, så veksler den automatisk med et gebyr på 0,5%. Hvis man manuelt havde vekslet til valutakontoen, så var gebyret 0,15%. Er der nogen måde at automatisere det på? – Kan man betale direkte ind på valutakontoen, hvis man kan få vekslet et andet sted billigere?
Hej Lars,
Jeg ved ikke om det er muligt at automatisere og jeg ved heller ikke, om man kan betale direkte ind på valutakontoen. For simplicitetens skyld, ville jeg personligt enten vanligt foretage vekslingen selv til 0.15% eller blot acceptere gebyret på 0.5%. Det kunne nok være en god ide at undersøge, hvad det vil koste hos Saxo eller DeGiro.
/Sune
Pingback: Er Sparindex globale aktier stadig den ultimative indeksfond i 2023?
Pingback: Sparindex Stabile Obligationer - Frinans
Pingback: Investering i Bitcoin med en ETN - Frinans
Pingback: Nordnets indeksfonde – Derfor bør du holde dig væk - Frinans