Hvad, hvorfor og hvordan – Guld

Som jeg skrev om i sidste månedsrapport, så har jeg tilføjet guld til min samlede portefølje. Lad mig prøve at uddybe lidt om, hvorfor.

Alle affiliate links er markeret med*

Lyt til indlægget

Hvad er guld?

Guld, som også optræder under dets kemiske symbol Au, er et ædelmetal. Det har en række anvendelsesmuligheder, men for os er guld nok mest interessant som investeringsobjekt, spekulationsobjekt eller oldschool opsparing.

Køber vi det med det formål at sælge det igen på den lange bane, er der tale investering i guld. Køber vi det med formål at sælge det på den korte bane, er der tale om spekulation. Køber vi det med det formål at bevare købekraft, er der tale om opsparing. Vores formål med købet dikterer dermed, hvilken af de tre veje vi går. 

Guld opgøres i karat, k, som er en indikation af renheden i metallet. Til smykker benyttes ofte 14k eller 18k guld, men den højeste renhed er 24k, som er at betragte som rent guld. 


Du kan faktisk tage ind i Nationalbanken og prøve at holde en ægte guldbarre:

Guldbar montre

I flere tusind år har guld fungeret som penge og i mange dele af verden betragtes det stadig som så. Det er også på baggrund heraf, at guld har en nærmest mytisk status. I 1800 tallet og ind i 1900 tallet anvendte flere lande guld som en basis pengeenhed, hvorpå man baserede et papirpenge system, også kaldet en guldstandard. I Danmark ophørte dette i starten af 1930’erne og verden over kategorisk i starten 1970’erne, da USAs præsident Richard Nixon ophævede guldstandarden i USA. Schweiz holdte fast i en guldstandard helt frem til år 2000. 

Med ophævelsen af guldstandarden gik det meste af verden over til et FIAT baseret pengesystem. FIAT = Lad det ske. Det vil sige penge uden nogen iboende værdi. De er penge fordi en stat siger, at det er penge.

Wikipedia om Fiat money

For ganske nyligt har vi derudover fået bitcoins til, som kan beskrives som en tredje art penge, matematisk baserede penge. Således kan der argumenteres for, at der i dag findes tre grundlæggende former for penge:

  • Guld&sølv 
  • FIAT
  • Bitcoin

Denne treenighed bliver også nogle gange omtalt som, at der findes:

  • Gods money
  • Government based money
  • Mathematical money

Det er altså tre ret forskellige former for penge, som hver især har deres karakteristika. Se eventuelt dette om penges egenskaber. Her er det netop, at bitcoins bliver interessant, da de faktisk lever op til flere af egenskaberne end både guld og FIAT. 

Er du interesseret i at læse mere om gulds historie som pengenhed, kan jeg anbefale Guldets rolle i det monetære system udgivet af Nationalbanken.

Fun fact: Der står faktisk i USAs grundlov, at det kun er guld og sølv der kan bruges som penge. Så i princippet bryder staten og nationalbanken i USA deres grundlov. Se Article 1, section 10



Hvorfor købe guld?

Der findes altså tre grundlæggende og relativt gængse accepterede former for penge. 

Ja, alt afhængigt af definitionen, kan der argumenteres for at der findes flere. Tidligere kunne cigaretter i fængslerne også godt anskues som en form for lokale penge, omend dette, så vidt jeg forstår det, er skiftet over til dåsemakrel og nudler. Man kan lære meget om mennesker ved at studere, hvordan de opfører sig i små lukkede økosystemer.

Grunden til, at guld kan være interessant at eje, skal findes både i, hvad guld kan og hvad FIAT ikke kan. Vi gemmer altså lige Bitcoin lidt af vejen her. FIAT, statsbestemte penge, er let omsættelige og super gode på den korte bane. De har bare ét kæmpe problem og det er inflation. De bliver kontinuerligt mindre værd og det betyder, at de er super dårlige til at opbevare eller opspare værdi i. Gemmer vi 100 kr. under madrassen til pensionen, ja så kommer vi ikke langt, når pensionen engang nærmer sig, fordi værdien af de 100 kr. er væsentligt udhulet. Købekraften er betydeligt mindsket. 

Det samme gør sig ikke gældende med guld. Der kan ikke på samme gå inflation i guld, fordi det ikke er muligt at skabe ud af det blå, som det er med kredit, gæld, som det FIAT baserede pengesystem bygger på. Hermed har vi et meget klart svar på, hvorfor vi bør overveje at købe guld:

  • Som et værn mod inflation

Stiger prisen på guld, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at guld i sig selv er blevet mere værd, det kan lige så vel være fordi, at de penge værdien af guld måles i, er blevet mindre værd. På denne måde kan guld siges at beholde købekraften bedre over tid end FIAT penge. Dette er en direkte konsekvens af, at guld er et værn mod inflation. 

Siden finanskrisen har de fleste centralbanker verden over haft gang i såkaldte kvantitative lempelser, hvilket bare betyder printet en frygtelig masse flere penge. Det er altså en bevidst handling at udhule værdien af FIAT penge. Det er i øvrigt de fleste centralbankers mission, altså stille og roligt at udhule værdien af FIAT pengene. Vi skal ikke bevæge os ud i, hvorfor og alle de følgespørgsmål, et sådan faktum naturligt fører med sig. Det vi tager med, er bare, at formålet med de penge vi bruger i dagligdagen er, at de skal blive mindre værd for hvert år. Derfor er de ikke så gode at spare op i. Ønsker vi ikke at investere alle pengene, hvilket jo indebærer en risiko, ja så skal vi finde noget at spare op i, der ikke bærer så meget risiko som investeringer og ikke kontinuerligt bliver mindre værd pr. design. Svaret på vores bønner er, guld.


Alt verdens guld visualiseret i guldbarrer:

All the Gold in the World displayed in gold buillion bars ranging in sizes as following: 1 gram, 5 grams, 10 grams, 20 grams, 1oz, 50 grams, 100 grams, 250 grams, 500 grams, 1 kg, 400oz. United States and World Government Gold Reserves and World Total Gold is visualized as well.


Hvordan køber vi guld?

Der er flere måder at købe guld på, alt efter behov. 

Er vi interesserede i den korte, måske endda meget korte, bane er papirguld af en eller anden art at foretrække. Det vil sige i form af en ETF eller et andet form for certifikat. For certifikater kan vi ovenikøbet købe et gearet produkt, altså et, hvor prisen på certifikatet bevæger sig x2 eller endda mere, end selve prisen på guld. Det er noget jeg tidligere kortvarigt har leget med, inden jeg slog mig helt fast på den passive tilgang til investering. Det er ikke noget, jeg nogensinde vil anbefale andre at kaste sig ud i. Det er noget daytradere og andre spekulanter måske kan bruge til noget, men er det den slags du er interesseret i, er jeg ikke den rigtige til at hjælpe dig.

Er vi interesserede i den lidt længere bane som investorer, kan det stadig godt være, at en ETF er en god mulighed. Her skal vi dog lige holde øje med, om der er tale om en fysisk eller syntetisk replikerende ETF. En fysisk replikerende ETF køber rent faktisk guld, for de penge de får ind, således, at værdien af et bevis i ETFen har noget underliggende. En syntetisk replikerende ETF følger så at sige bare prisen på guld. Stoler vi på dem, der udsteder ETFen? Tror vi på, at de har det guld liggende de siger? Er vi interesserede i at betale omkostninger til ETFen for at investere i guld? Dette kunne være nogle af de spørgsmål vi kunne stille os selv i forbindelse med at investere i guld.

Den sidste mulighed, som kan være brugbar både i forhold til investering og opsparing i guld, er at købe fysisk guld. Guld til dette formål laves som barrer eller mønter. Barrerne kan fås helt ned til 1g som det mindste. Mønterne vejer typisk 1oz som svarer til 31.1g, men kan også fås i andre størrelser. Guld handles på børser verden over og herfra kan der derfor udledes en pris. Skal vi som almindelige mennesker købe guld, skal vi betale lidt over denne pris og ønsker vi at sælge, vil vi få lidt mindre end denne pris. Dette kaldes et spread og prisen betegnes spot-pris. Det er ganske enkelt fordi, at dem der sælger os guldet også skal have noget at leve af. Jo tungere det vi køber er og dermed jo dyrere, jo mindre er spreadet og jo lavere en pris betaler vi derfor pr. gram guld. Det kan altså bedre betale sig at købe en barre på 100g end 100 barrer på 1g.

Der er et væld af virksomheder der laver disse barrer og mønter. Jo mere udbredte de er i verden og jo mere kendt de er for kvalitet, jo nemmere er de at sælge igen. 

Når vi har erhvervet os guldet, skal vi ligeledes passe godt på det. Er der ikke tale om ret meget værdi, kan det fint opbevares hjemme, men jo mere guld vi har, jo bedre forholdsregler skal vi tage os. Skal vi anskaffe os et pengeskab eller måske en bankboks eller sikkerhedsboks til opbevaring? Det er spørgsmål, vi bør stille os selv. Vi bør naturligvis også lige tage en snak med forsikringsselskabet, hvis vi vælger at opbevare det hjemme.

Du kan også købe “grønt guld“, som er guld fra miner med særligt fokus på miljø og bæredygtighed blandt meget andet. Så der skulle gerne være guld for enhver smag. 

Ved køb at fysisk guld bør vi som nok som minimum overveje et par ting eller tre:

  • Skal guldet opbevares hjemme?
  • Hvis det skal opbevares hjemme, har det så en værdi der gør, at vi bør anskaffe os et pengeskab?
  • Bør vi i stedet opbevare det i en bankboks eller anden sikringsboks?
  • Hvordan dækker vores forsikring ved eventuelt tyveri?


Mit guld

Jeg har som sagt valgt at kaste mig ud i at købe fysisk guld. Hvordan jeg har forholdt mig til spørgsmålene ovenover, ønsker jeg ikke at udpensle her til skue for alle og enhver, men jeg har taget og tager mine forholdsregler.

Mit første køb blev denne skønhed, en canadisk Maple Leaf 1oz 24k guldmønt:

Den er ganske imponerende at stå med i hånden. Jeg kan godt forstå, hvorfor nogle bliver ramt af guldfeber.

Her lidt om mønten og noget af den sikkerhed der arbejdes med: 



Har du også guld eller overvejer du at købe det?

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune

Er du interesseret i mere? Tag en tur i arkivet og læs et af de mange andre blogindlæg jeg har skrevet.



12 thoughts on “Hvad, hvorfor og hvordan – Guld

  1. Det er sørme spændende og interessant, med det guld der! Jeg har som sagt selv overvejet det. Men jeg er lidt af en samler, så jeg har overvejet de Australske Lunar mønter, eller de Canadiske årsmønter. Det er klart, at man betaler en lille premium for en samler-mønt, men det giver også en ekstra dimension til dem, synes jeg 😛

    Anyway, jeg forstår godt, hvorfor du vil have guld i porteføljen, men på ET eller andet tidspunkt, skal de vel “cashes ud”? Hvordan forestiller du dig, at dette skal foregå? Eller skal de for altid blot ligge i boksen, HVIS nu verden skulle gå af lave? 😉

    Tillykke med din optræden i “Hamsterhjulet” i øvrigt! Den var ret vellykket, synes jeg. Mon ikke, at der kommer et par ekstra FIRE starters på baggrund af den? 😉

    1. Ja, spændende artikel om guld og god performance i temalørdag 🙂

      Jeg havde sjovt nok sendt et link på frinans.dk til min 15 årige datter i går eftermiddag, og om aftenen faldt vi tilfældigvis over temalørdag om hamsterhjulet.

      Eftersom jeg er 42 år, og har sat nogle børn i verden, en er pensionsalder på 45 nok ikke realistisk for mig 😉

      Men på baggrund af blogs som frinans, bluelobster mv er jeg begyndt at investere. Ville dog ønske at jeg haft den viden som 18-årig, men den slags er jeg ikke vokset op med. Prøver dog at give det til mine børn.

      Keep up the good work!

      1. Hej Lars,

        Tak for de pæne ord.

        Vigtigt at have for øje, at konceptet også kan bruges på andre måder. Tænk at lære om investering og alt, hvad det kan bringe med sig og så kunne give det videre til næste generation. Det i sig selv er da en stor ting! 🙂

        /Sune

    2. Hej Nick,

      Ja jeg kan sagtens forstå, hvis man vælger nogle for samleværdiens skyld også. Det kan godt være de skal cashes ud, men det ser jeg ikke som et problem. Der er flere steder at sælge dem, eksempelvis Tavex. Men de er nok også gode at have baghånden, hvis nu det hele skulle brase sammen 😉

      Tak. Ja antallet i FIRE gruppen Facebook er da i hvert fald fordoblet, så nogle flere må der være kommet til 🙂

      /Sune

  2. Jeg har også kigget på en mindre investering i guld, da jeg synes det er noget cool over at have liggende. Dog mener jeg ikke, at afkastet er højt nok – specielt med en lang tidshorisont.

    Dog kan jeg godt se fordelen i at, hvis alt går galt, så vil guld sandsynligvis stadig have en reel værdi. Samtidig kunne det eventuelt være en god ting at komme igang med, da det er mere håndgribeligt end så mange andre investeringer.

    Fint indlæg i øvrigt.

    Bedste hilsner
    Frederik

    1. Hej Frederik,

      Det er nogle gode tanker du gør dig. Læg mærke til, at jeg betragter det som en opsparing, så det skal nok vurderes på nogle lidt andre parametre end bare afkast. Det handler nemlig om sikkerhed på flere fronter.

      /Sune

  3. Først og fremmest Tak!
    Tak for en fin side, og tak for en interessant artikel om guld.
    Jeg er ny på FIRE rejsen, og glæder mig til at læse mere.
    Jeg har læst på dit opslag om lovgivningen i USA angående guld og sølv. Og jeg tror det er en regel der gælder den enkelte stats rettigheder til at udgive penge, mere end det er den amerikanske National bank regel. altså en lov for netop for at undgå at en enkelt stat udgiver penge eller indgår i handler som kan påvirke nationen?

    1. Hej,

      Velbekomme og tak for de fine ord.

      Der er nok mange måder at analysere det på, men sådan som jeg forstår det, er det på nationalt plan og helt tilbage fra forfatningen. Meningen i så fald er, ikke at have er inflationært papir-baseret pengesystem. Der er masser af eksempler på dette igennem historien og specielt Rom gik fra hinanden på grund af inflation. Da USA og forfatningen langt hen af vejen ikke bare er inspireret af, men nærmest bygget på den romerske republik, så giver det mening, at da forfatningen skulle skrives ville man sikre et pengesystem der netop ikke baserer sig på galopperende inflation, som det jo så desværre er blevet til.

      /Sune

  4. Tak for oplægget. Har du nogen forslag til konkrete ETF’er der kan handles via Nordnet?

    1. Hej Jacob,

      Velbekomme 🙂

      Nej desværre. Siden der sidste år blev indført ny lovgivning på området i EU, har det ikke været muligt at handle flere af de amerikanske ETFer på Nordnets platform. Jeg ved derfor ikke, hvilke ETFer der rent faktisk er tilgængelige pt.

      /Sune

Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.