Hvad, hvorfor og hvordan – sølv

I slutningen af 2018 skrev jeg et indlæg om hvad, hvorfor og hvordan i forhold til guld. Nu er turen kommet til sølv.

Alle affiliate links er markeret med*

Indlægget om guld:

Lyt til indlægget



Hvad er sølv?

Sølv er det 47. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Ag. Sølv har mange forskellige anvendelsesmuligheder og indgår i mange forskellige industriprodukter. Smykker og sølvtøj fremstilles traditionelt af sterlingsølv, som består af 92,5 % rent sølv og 7,5 % andre metaller. Sølv kan altså, ligesom guld, fås i forskellige renheder. Renheden vises ofte som promille, så en renhed på 92.5% vises som 0.925. (Tak til Wikipedia)

Sølv har, ligesom guld, også været brugt som penge igennem historien. Faktisk har sølv en mere udbredt historie som betalingsmiddel end guld. Det første kendte eksempel af brugen af sølvmønter var i Lydien i Lilleasien omkring 600 f.kr.

I Danmark havde vi faktisk en sølvstandard som grundlag for vores penge frem til 1870’erne, hvor sølvstandarden blev skiftet ud til fordel for en guldstandard. Grunden hertil skal findes i, at vores naboer mod syd, Preusserne, slog franskmændende godt og grundigt og fik en stor mængde guld som en del af fredsaftalen. De overgik til en guldstandard og helt som det er tilfældet i dag, så gjorde vi bare som tyskerne gjorde.

Der har længe eksisteret en teori, der går på, at det faktisk var de romerske kejseres kontinuerlige fristelse til at inkludere ikke ædelmetaller i sølvmønterne, der førte til det mægtige kejserriges fald. Renheden af sølvet i mønterne blev ganske enkelt mindre og mindre for, at de kunne betale for deres krige og ekstravagante byggelyst samt hang til de finere ting i livet. Se eksempelvis denne fine gennemgang:

En anden spøjs gennemgang viser antallet af dræbte kejsere i forhold til den faldende renhed af sølvmønterne:

Som jeg var inde på i indlægget om guld, så spillede guld en meget afgørende rolle for de fleste pengesystemer fra engang i 1800 tallet og frem til første verdenskrig. Lidt groft sagt, kan vi sige at guldet overtog denne rolle i nogen grad fra sølv.

Med ophævelsen af guldstandarden gik det meste af verden over til et FIAT baseret pengesystem. FIAT = Lad det ske. Det vil sige penge uden nogen iboende værdi. De er penge fordi en stat siger, at de er penge.

Wikipedia om Fiat money

For ganske nyligt har vi derudover fået bitcoins til, som kan beskrives som en tredje art penge, matematisk baserede penge. Således kan der argumenteres for, at der i dag findes tre grundlæggende former for penge:

  • Guld&sølv 
  • FIAT
  • Bitcoin

Denne treenighed bliver også nogle gange omtalt som, at der findes:

  • Gods money
  • Government based money
  • Mathematical money

Det er altså tre ret forskellige former for penge, som hver især har deres karakteristika. Se eventuelt dette om penges egenskaber. Her er det netop, at bitcoins bliver interessant, da de faktisk lever op til flere af egenskaberne end både guld, sølv og FIAT. 

Sølv har altså en lang og traditionsrig historie som penge såvel som industrimateriel. Men lad os se lidt nærmere på, hvorfor vi eventuelt bør købe sølv.



Hvorfor købe sølv?

Det er lige før, at jeg kan lave en copy/paste fra indlægget om guld, for det er i princippet stort set samme argument. De penge som verdens stater i dag sværger til, FIAT pengene, er inflationære og bliver således hele tiden mindre værd. Ønsker man at beskytte sig mod dette, men ikke via investering, skal man således spare op i noget, der ikke i samme grad er inflationært. Det er her, at sølv og guld kommer ind i billedet.

Inden vi når så langt, så lad os lige prøve at se lidt nærmere på det her med værdien af pengene. Først et billede fra den føromtalte Currency and the Collapse of the Roman Empire:



Her ses, hvorledes sølvindholdet i valutaen er mindsket over tid. Mod slutningen går det ganske forfærdeligt for det romerske imperie og den vestlige del ophører med at eksistere kort efter.

Lad os så prøve at se på en graf over købekraften af verdens valuta reserve, dollar:



Ser du også ligheden? Købekraften er kontinuerligt blevet suget ud af dollaren lige siden FED, den amerikanske centralbank svarende til vores nationalbank, så dagens lys. Det er i princippet det samme som at mindske sølvindholdet i mønterne tilbage i tiden. Mindskes sølvindholdet stiger pengemængden og købekraften af en sølvmønt falder. Printers der flere penge, hvad enten det er kontanter eller andre former for dollars, udhules købekraften. Så er spørgsmålet bare, hvor længe det kan blive ved.

Sølv kan altså, ligesom guld, bruges som:

  • Et værn mod inflation

Sidst havde jeg et billede med af alt guld i verden. Der findes et tilsvarende for sølv:



På billedet nedenunder ses en dollar i et pengesystem bygget ovenpå en ædelmetalstandard og en fra et FIAT-baseret system. Den første kan indløses til sølv, hvis man som ejer af dollaren ønsker det. Det betyder i praksis, at dem der er ansvarlig for værdien af dollaren, er nødt til at drive en anstændig pengepolitik, fordi det altid er muligt at skifte pengene ud med en anden form for penge, sølv. I det FIAT baserede system er der ikke denne afhængighed. Det er penge, fordi staten/centralbanken siger, at det er penge. Det giver en lang række beføjelsesmuligheder, som ikke er fordelagtige for brugeren af pengene, borgerne. Borgerne er tvunget til at bruge pengene, uanset hvor dårlige penge de er, fordi det er bestemt oppefra. De skal have udbetalt løn i de dårlige penge, de skal betale skat med de dårlige penge og bestemmes det, at der kun kan drives forretning med de dårlige penge, ja så er man også nødt til at foretage alle køb med de dårlige penge. Laver man så oveni en skat på vekslen tilbage til de dårlige penge, så gør man det endnu sværere at forlade det pengesystem, uanset, hvor meget der skrues ned for værdien af de dårlige penge. Det vil sige, at hvis man som borger ønsker at spare op, så er det dårligt at spare op i de lovlige penge, fordi værdien hele tiden falder. Veksler man pengene om til penge der ikke i samme grad er offer for inflation, eksempelvis sølv, så vil man blive beskattet af “afkastet” ved en vekslen tilbage til de FIAT-baserede penge, også selvom, man i købekraft ikke er blevet rigere, sølvet er blot blevet flere FIAT penge værd, fordi værdien på FIAT penge er faldet. Således opfordres folk til konstant forbrug og ingen opsparing. Da forbruget gøres muligt med FIAT penge, er forbrug lig med gæld, da FIAT penge i dag stort set kun er digitale og digitale FIAT penge bliver til som gæld udstedt af banken. Det kommer til at have nogle kæmpe konsekvenser engang i fremtiden, de ses vel allerede, da verden simpelthen er bygget på gæld og den eneste måde at betale af på gælden er ved… at optage mere gæld.




Hvordan køber jeg sølv?

Sølv kan købes på to grundlæggende måder, som papir eller som fysisk sølv. herudover adskiller sølv sig fra guld, fordi fysisk sølv faktisk er momsbelagt mange steder.

Er ønsket spekulation i prisen på sølv eller investering, kan man gøre brug af papirsølv, det vil sige et værdipapir, hvis værdi er bestemt af prisen på sølv. Når der er tale om værdipapirer, er der ikke moms på sølvet og spreadet, forskellen på købs- og salgspris, er ikke så stort.

Ønsker man at investere mere langsigtet eller at spare op i sølv af fysisk karakter, kan det købes som barrer eller mønter. Her skal vi dog være opmærksomme på, at sølv er pålagt moms i Danmark, samt at spreadet er langt højere. Da momsen er meget høj i Danmark, 25%, kan sølvet med fordel købes fra andre EU lande med langt lavere moms. I forhold til sølv er Tyskland derfor ganske oplagt.

Momsen betyder dog, at prisen på sølv skal stige betydeligt før end, at et salg kan siges at have været en god investering.

Som sagt er mit formål med at købe sølv dog ikke investering, men opsparing. Jeg tænker derfor ikke at købe sølv nu og så sælge det med fortjeneste om 5, 10 eller 15 år. Mit formål er at bevare købekraft og her er sølv, i samspil med guld, rigtig godt. Sølv har en lang historie som penge og der er derfor ingen grund til at tro, at sølv ikke også i fremtiden vil være eftertragtet. Da værdien af en sølvmønt er langt lavere end en guldmønt, får jeg dermed en diversificeret opsparing, hvor det alt efter behov, vil være muligt enten at betale med sølv eller guld eller at veksle til en anden mere gangbar valuta. Et stk. sølvpapirshat? Ja tak!

Der findes ganske givet mange steder at købe sølv fra Tyskland eller andre EU lande, men jeg har benyttet https://www.coininvest.com/ og har været meget tilfreds.



Mit sølv

Målet med at købe sølv er således, populært sagt, ikke at blive rig, men at undgå at blive fattig. Sølvet holder sin købekraft, holder sin værdi, men mine kroner bliver kontinuerligt mindre værd. Det er i lige så høj grad et fravalg af kroner, som det er et tilvalg af sølv.

Jeg købte i sin tid en enkelt American Eagle mønt, men til min egentlige opsparing i sølv køber jeg indtil videre canadiske Maple Leafs:




Det er samme mønt som dem jeg køber i guld, men altså her i en sølvudgave. Jeg er ikke helt afklaret med, hvor meget sølv og guld skal fylde i min portefølje endnu, så den del er i høj grad stadig i overvejelsesfasen. For nu tænker jeg et sted imellem 5%-10% af den samlede portefølje. Indtil videre fokuserer jeg bare på at få akkumuleret nogle flere mønter.

Jeg synes vi skal slutte af med at høre min yndlingspolitiker, Ron Paul, sætte den forhenværende formand for FED, den amerikanske centralbank, godt og grundigt på plads i forhold til spørgsmålet om penge:



Ejer du sølv eller overvejer du det som en opsparing?

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune


Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.