Der er udskrevet valg og vi skal til stemmeurnerne d. 24. Marts. Men, hvad mener Alternativet om investering?

Hvad mener Alternativet om investering?

Findes også på YouTube.

Der er udskrevet valg og vi skal til stemmeurnerne d. 24. Marts. I den forbindelse har jeg sat mig for at undersøge, hvad de forskellige partier mener om investering.

Hav for øje, at i en valgkamp bliver der ofte meldt holdninger og forslag ud løbende. Mange partier har ikke en klar politik, men derimod en retning og nogle grundholdninger, som de improviserer ud fra. Læg dertil, at den enkelte politiker kan adskille sig fra partiet.

I dette indlæg tager vi et kig på Alternativet.

Hvad mener partierne?

Hvad mener Alternativet om aktieindkomst og kapitalindkomst?

I forhold til skat skriver de: “Retfærdig selskabs- og kapitalbeskatning. Vi ønsker differentierede selskabsskattesatser, skat på finansielle transaktioner og mærkeordninger for ansvarlige virksomheder.”

Det er meget svært at gennemskue, hvad det betyder i praksis.

De har tidligere foreslået en transaktionsskat på 0,1% ved aktiehandler.

Reklame: Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Hvad mener Alternativet om progressionsgrænsen?

Det skriver de ikke noget om.

Vil Alternativet forenkle reglerne for investering?

Det skriver de ikke noget om.

Hvad mener Alternativet om aktiesparekontoen og vil de hæve indskudsloftet?

Det skriver de ikke noget om.

Hvad mener Alternativet om Bitcoin og vil de ændre beskatningen?

Alternativet har blandet sig i debatten om beskatning af Bitcoin, hvor de ønsker nogle nye og klare regler for beskatningen sammen med Moderaterne og Liberal Alliance.

Vil Alternativet indføre en formueskat?

Det skriver de ikke noget om, men Franciska Rosenkilde har udtalt, at en formueskat er den letteste måde at mindske uligheden. Så de er nok for sådan en skat.

Vil Alternativet ændre beskatningen af boliger?

Ja. De ønsker en forenklet og reformeret ejendomsskat, der sikrer mere lighed i ejerskab og boligmarked.

Hvad det reelt betyder, kan jeg finde noget information om på deres hjemmeside.

Hvad synes jeg?

Det der betyder noget for Alternativet handler ikke om investering.

Hvis emnet havde været mindre arbejde eller nye former for pension, havde der været mere at forholde sig til, for her har de nogle spændende tanker.

Jeg tror ikke, at penge og kapital er noget, Alternativet har et særligt stort fokus på, andet end at de gerne vil mindske ulighed, hvilket betyder øget beskatning.

Ud fra en investeringsvinkel er de derfor ret ligegyldige.

Reklame

Få en mail når jeg udgiver nyt 👇

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.