Der er udskrevet valg og vi skal til stemmeurnerne d. 24. Marts. Men, hvad mener de Konservative om investering?

Hvad mener de Konservative om investering?

Der er udskrevet valg og vi skal til stemmeurnerne d. 24. Marts. I den forbindelse har jeg sat mig for at undersøge, hvad de forskellige partier mener om investering.

Hav for øje, at i en valgkamp bliver der ofte meldt holdninger og forslag ud løbende. Mange partier har ikke en klar politik, men derimod en retning og nogle grundholdninger, som de improviserer ud fra. Læg dertil, at den enkelte politiker kan adskille sig fra partiet.

I dette indlæg tager vi et kig på de Konservative.

Hvad mener de andre partier?

Hvad mener de Konservative om aktieindkomst og kapitalindkomst?

Utroligt nok er det faktisk svært at sige, præcist hvad de Konservative mener. De Konservatives partiprogram er den vildeste wall of text, jeg nogensinde er støt på.

Det eneste de skriver er: “… skal vi arbejde for udvikling af en højere grad af aktiekultur i Danmark – et område, hvor vi er markant ringere stillet end vores nabolande, hvor der i langt højere grad er tradition for, at borgerne investerer i erhvervslivet.”

Det er det. Ordene aktier, aktieindkomst, kapitalindkomst eller progressionsgrænse optræder ikke i partiprogrammet.

Jeg har svært ved at forestille mig andet end, at de Konservative ønsker at sænke skatten her, men der står intet om det på deres hjemmeside.

Hvad mener de Konservative om progressionsgrænsen?

Samme udfordring. De skriver intet om det på deres hjemmeside.

Vil de Konservative forenkle reglerne for investering?

Pas. De beskriver det ikke noget sted.

Hvad mener de Konservative om aktiesparekontoen og vil de hæve indskudsloftet?

Måske. Det er ikke noget, de har beskrevet på hjemmesiden, men jeg kan da ikke forestille mig andet end, at de gerne vil hæve loftet.

Hvad mener de Konservative om Bitcoin og vil de ændre beskatningen?

Aner det ikke. De skriver intet om det.

Vil de Konservative indføre en formueskat?

Det har de ikke skrevet noget om, men her tør jeg godt lægge hovedet på blokken og garantere, at det ikke er noget, de Konservative vil indføre.

Vil de Konservative ændre beskatningen af boliger?

I forhold til boligbeskatning er de Konservative imod det nuværende system, hvor du lagerbeskattes af en fiktiv værdi.

De ønsker en beskatning ved salg af bolig, men kun, hvis du forlader boligmarkedet. Flytter du fra én ejerbolig til en anden, skal du ikke beskattes og eventuelle forbedringer skal kunne trækkes fra.

Hvad alt det betyder i praksis, har jeg ingen anelse om.

Hvad synes jeg?

Jeg er på ingen måde Konservativ, men jeg kan mærke, at jeg er lige dele skuffet og forundret.

Deres hjemmeside er propfyldt med information, men de skriver intet om investering.

Der står dog: “Danskerne ved bedst selv, hvad der skaber værdi for dem. Det Konservative Folkeparti vil altid foretrække det lavest mulige skattetryk.

Dermed får familierne mulighed for at bestemme, hvordan de selv vil prioritere. Samtidig er det afgørende, at skattesystemet forsimples. I dag er der en overflod af skattesatser, fradrag og afgifter, der gør, at alt for mange ikke forstår deres selvangivelse. Det er ikke rimeligt.”

Så jeg vil da gå ud fra, at de ønsker så lave skatter som muligt.

Hvad tænker du om de Konservatives holdninger til investering?

Reklame

Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇

2 kommentarer til “Hvad mener de Konservative om investering?”

  1. Meget typisk C at være så vage. Man kunne være fristet til at række ud og høre dem ad.

    1. Jeg forstår godt idéen om at række ud og spørge, hvad et parti synes, men på den anden sige mener jeg også, at det bør stå på deres hjemmeside. Ellers kan de jo bare opfinde en holdning til lejligheden.

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.