Der er udskrevet valg og vi skal til stemmeurnerne d. 24. Marts. Men, Hvad mener Radikale Venstre om investering?

Hvad mener Radikale Venstre om investering?

Findes også på YouTube.

Der er udskrevet valg og vi skal til stemmeurnerne d. 24. Marts. I den forbindelse har jeg sat mig for at undersøge, hvad de forskellige partier mener om investering.

Hav for øje, at i en valgkamp bliver der ofte meldt holdninger og forslag ud løbende. Mange partier har ikke en klar politik, men derimod en retning og nogle grundholdninger, som de improviserer ud fra. Læg dertil, at den enkelte politiker kan adskille sig fra partiet.

I dette indlæg tager vi et kig på Radikale Venstre.

Hvad mener de andre partier?

Hvad mener Radikale Venstre om aktieindkomst og kapitalindkomst?

Radikale Venstre ønsker generelt at sænke skatten på arbejde og finansiere det ved blandt andet at have en “fornuftig” beskatning af kapital. Der er ikke noget, der tyder på, at de aktivt vil kæmpe for lavere skattesatser.

Hvad mener Radikale Venstre om progressionsgrænsen?

De har dog støttet forhøjelsen af progressionsgrænsen for at gøre det lettere for almindelige borgere at spare op i aktier. Om de vil hæve den yderligere er uvist.

Vil Radikale Venstre forenkle reglerne for investering?

Ja. Radikale Venstre har ved flere lejligheder argumenteret for at forenkle reglerne, så det bliver mere gennemskueligt for investorer.

Hvad mener Radikale Venstre om aktiesparekontoen og vil de hæve indskudsloftet?

Radikale Venstre har umiddelbart været tilhængere af aktiesparekontoen og stemt for at hæve indskudsloftet. Det er uvist, om de ønsker at hæve det yderligere.

Hvad mener Radikale Venstre om Bitcoin og vil de ændre beskatningen?

Det har jeg haft svært ved at finde noget konkret om, men jeg kan ikke forestille mig andet end, at de er tilhængere af en forenkling af reglerne.

Vil Radikale Venstre indføre en formueskat?

Nej. De er nervøse for erfaringerne fra Norge og mener ikke, at en generel formueskat er en god idé.

Vil Radikale Venstre ændre beskatningen af boliger?

Det er svært at svare på. De har mange holdninger til boligområdet, men jeg kan ikke finde noget konkret på, om de vil arbejde for at ændre beskatningen.

Hvad synes jeg?

Radikale Venstre er svære at blive kloge på, når det gælder investering. Jeg tror, at så længe det gælder at forenkle regler og gør det mere attraktivt at investere i det små, så er de nemme snakke med. Men deres fokus er, som så mange andre partier, et andet sted.

Radikale Venstre kommer ikke til at være bannerfører for et fokus på bedre vilkår som investor i Danmark, men de vil nok gerne indgå i dialog på området.

Hvad tænker du om Radikale Venstres holdninger til investering?

Reklame

Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇

2 kommentarer til “Hvad mener Radikale Venstre om investering?”

  1. Det kunne være spændende om du ville sende dine spørgsmål til partiernes pressesekretær. Jeg kunne godt tænke mig at høre deres svar, når de bliver direkte adspurgt. /Jacob

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.