Indlægget er en reklame for gamblere.com
Der findes særheder i det danske skattesystem, som er svære at overse, når man først har fået øje på dem. Tag den investor, der køber aktier og beholder dem i ti år, mens selskabet vokser sig større, og derefter sælger med gevinst. Han skal betale skat af udbyttet. Sætter man derimod sine penge på rød i et casino med licens og fordobler dem på tolv sekunder, bliver man ikke bedt om at aflevere en eneste krone.
Umiddelbart kunne man konkludere, at skattelovgivningen belønner den forkerte adfærd. Sandheden er mere nuanceret og giver samtidig en bedre forståelse af, hvad “skattefri” i virkeligheden betyder, når man møder ordet på et finansielt produkt.
Det korte svar: skatten er allerede betalt
Man skal ikke forveksle skattefrie gevinster med ubeskattede gevinster. Skatten bliver opkrævet et andet sted i kæden.
Tag en udbyder med dansk licens. Når den udbyder spil, skal den betale en afgift af sin bruttofortjeneste, altså det spillerne satser fratrukket det, spillerne vinder tilbage. Skattestyrelsen formulerer det ligeud: udbyderen betaler afgift af den fortjeneste, den har ved at udbyde spillene, og derfor er gevinsterne skattefrie for dig. For onlinecasino og onlinevæddemål udgør afgiften 28 procent af bruttofortjenesten, mens landbaserede spillesteder og lotterier følger deres egne afgiftssatser.
Kort sagt får staten sin del. Men i stedet for at gå efter flere hundrede tusinde spillere og deres individuelle resultater opkræver den én gang hos udbyderen. Ved investeringsindkomst gælder det omvendte, hvor det ikke er børsen eller fondsudbyderen, der beskattes, men den enkelte investor.
Hvorfor afgiften opkræves hos udbyderen
Man kunne forestille sig et system, hvor spil blev beskattet hos spilleren efter samme model som aktieindkomst. Men så melder spørgsmålet om tab sig med det samme.
At beskatte gevinsterne og se bort fra tabene ville være både vilkårligt og hårdt. Tag en spiller, der har satset 100.000 kroner i løbet af et år og får 95.000 tilbage. Han er 5.000 kroner fattigere, men ville under en sådan ordning få en regning på de 95.000. Det kan man dårligt kalde en skat på indkomst, når der ingen indkomst er.
Tillader man derimod fradrag for tab, falder regnestykket fra hinanden i den anden retning. Spil er per definition et negativsumsspil for spillerne, og de samlede indsatser vil derfor altid overstige det, der vindes tilbage. Fuldt tabsfradrag ville betyde, at hele befolkningen år efter år kunne opgøre et nettotab, og staten ville dermed subsidiere fornøjelsen i stedet for at opkræve provenu.
Ingen af delene fungerer, og derfor placeres afgiften der, hvor den hører hjemme, nemlig hos udbyderen. Myndighederne går efter det ene tal i regnestykket, der pålideligt er positivt, nemlig udbyderens bruttofortjeneste.
Hvorfor aktiegevinster behandles anderledes
Investering er ikke et lukket system på samme måde. Når et selskab lægger arbejdet i at tjene penge, opbygge et aktiv eller udbetale udbytte, er der skabt reel værdi. Gevinsten på investorens beholdning er derfor rigtig indkomst og ikke blot en overførsel fra en anden deltager ved samme bord.
Det er præcis det, der gør individuel beskatning både mere rimelig og mere praktisk gennemførlig. Det forklarer også, hvorfor reglerne er fornuftige, når det gælder tab: man kan modregne tab på børsnoterede aktier i anden aktieindkomst og fremføre dem, en lempelse der ville være uigennemførlig på spilområdet.
Så er der satserne. I Danmark beskattes aktieindkomst med 27 procent op til en grænse, der reguleres årligt, og med 42 procent derover. For de fleste fortæller de tal dog ikke hele historien. En aktiesparekonto beskattes med en lavere fast sats af den årlige værdiændring, og pensionsopsparing beskattes endnu lavere. En fair sammenligning af de to systemer bør derfor tage udgangspunkt i det, man faktisk betaler, og ikke i toppen af skalaen.
Den sammenligning, der faktisk betyder noget
For den, der bygger en portefølje op, er det her, det bliver interessant. Man kunne fristes til at spørge, hvilken aktivitet skattereglerne er mildest ved, men det rigtige spørgsmål er, hvad skattebehandlingen bliver anvendt på.
Skattestatus fortæller dig, hvad der sker, efter en gevinst er opnået. Den siger intet om, hvorvidt en gevinst overhovedet er sandsynlig, og det er den variabel, der afgør sagen.
Tag en bred aktieportefølje: det forventede afkast er positivt før skat. Skatten tager sin del og skærer i tallet, måske betydeligt, men den gør ikke en positiv forventning negativ. Over enhver meningsfuld tidshorisont kan investoren regne med, at renters rente arbejder for sig, og det er selve fundamentet under en solid opsparingsplan.
Et casinospil har et negativt forventet afkast, længe før skatten overhovedet kommer i spil. Med husets fordel indbygget er det forventede udfald af hvert eneste væddemål et tab, og ingen skatteregel kan gøre et negativt tal positivt. At give skattefritagelse på en negativ forventning er ganske enkelt uden værdi, for der er på lang sigt intet at fritage.
Ser man på sagen fra begge sider, kommer den tilsyneladende uretfærdighed i perspektiv. Investoren har en gevinst og betaler derfor skat. Spilleren gør ikke, fordi der samlet set og over tid ingen gevinst er at beskatte. Man kan opfatte det som en begunstigelse, men skattefriheden er reelt bare det, matematikken dikterer.
En kort bemærkning om onlinecasinoer og licenser
Et praktisk forhold, man bør kende, er, at skattefritagelsen følger licensen og ikke selve aktiviteten. Det er en detalje, der har snydt mange.
Har udbyderen dansk licens, er gevinsterne skattefrie. Det samme gælder som udgangspunkt en udbyder med licens i et andet EU- eller EØS-land, forudsat at spillet er lovligt i Danmark, og at udbyderen er reelt reguleret i hjemlandet. Men når det drejer sig om en udbyder med licens uden for EU og EØS, og der er rigeligt med onlinecasinoer, der kurtiserer danske spillere ad den vej, er gevinsterne i princippet skattepligtige som personlig indkomst. I de tilfælde ligger ansvaret for at indberette hos den enkelte og ikke hos systemet. Dette er en af grundene til, at begrebet casino uden ROFUS ofte dukker op i Danmark, da disse udbydere typisk opererer uden for det danske licenssystem og kan være underlagt andre regler for regulering og beskatning.
Hvad man kan tage med
Man kunne fristes til at læse det her som en lektion om spil, men den egentlige pointe er mere grundlæggende: i privatøkonomi er “skattefri” nok det mest overbevisende og samtidig mest tomme ord, der findes.
Skat er noget, man håndterer i slutningen af regnestykket, ikke i begyndelsen. Giv det tid, og et produkt med negativt forventet afkast og nul skat vil aldrig slå et produkt med positivt forventet afkast og en skatteregning. Ingen skattemæssig fordel kan lave om på det. Samme logik gælder ethvert produkt, der bliver solgt på sin skattemæssige indpakning frem for på sit indhold.
Vil man have det bedste ud af skattesystemet, er værktøjerne de velkendte. Placer pengene i de konti med lavest effektiv beskatning, hvor de kan ligge i årtier. Hold øje med omkostningerne, så mere af afkastet før skat overlever, og se på det forventede afkast, før du bekymrer dig om den sats, der bliver lagt oven på.
Hvad angår roulettespilleren, uddeler staten næppe nogen belønning. Den har blot gjort den korrekte iagttagelse, at der intet er at beskatte.