“Inflationen i Danmark er stabil og lav – men sådan føles det ikke”.
Det er overskriften på en artikel på dr.dk og den rammer hovedet på sømmet.
For økonomer er det et paradoks.
For almindelige mennesker er det dog indlysende.
Gratis investeringsplan
Reklame

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
De “rationelle” økonomer med snuden i excelarket kan ikke forstå, at almindelige mennesker stadig bekymrer sig om økonomien og især #inflation.
Tallene er stabile og inflationen “under kontrol”.
Inflation måles gennemsnitligt, men opleves meget individuelt.
Stiger din husleje, skal du sandsynligvis kun forholde dig til det i januar, resten af året kører betalingerne automatisk.
Stiger priserne i supermarkedet, skal du måske forholde dig til det 3x om ugen og dermed mere end 150x på et år.
En stigning i priserne på fødevarer føles derfor anderledes og sætter sig mere i kroppen og psyken på folk.
Netop priserne på fødevarer er dem, der er steget mest de sidste 10 år ifølge samme artikel fra DR.

Både shrinkflation og greedflation spiller også ind i den sammenhæng.
Mindre hakkekød i pakken til samme pris føles som en måde du bliver snydt på.
Producenterne der udnytter situationen til at sende priserne i vejret under dække af inflation, sætter også følelserne i kog.
Sidstnævnte bliver endda udnyttet politisk, så der kommer ekstra brænde på bålet.
Det kan ikke aflæses i excelarket.
Men prisstigninger i supermarkedet opleves også meget forskelligt afhængigt af indtægtsniveau.
Jo højere din indtægt er, jo mindre et problem er stigningen i priser.
Irriterende ja? Et stort problem nej.
Jo lavere din indtægt er, jo større et problem er stigningen i priser.
Der er forskel på at skulle spise mindre kaviar og være nervøs for, om der er råd til rigtig mad sidst på måneden.
Derfor er gennemsnit misvisende, når det gælder at forstå menneskers reaktion på inflation, fordi konsekvenserne opleves meget forskelligt.
Nogle oplever en stigende løn, andre gør ikke.
Mange får større skattefradrag af forskellig art, men det er en abstrakt størrelse, der mest lever i excelarket.
Når du kigger på en højere pris på mælk i supermarkedet, tænker du jo ikke lige på, om det går op med et forhøjet skattefradrag.
Det er jo absurd at tro det.
Inflation går altid mest ud over dem, der har mindst, fordi de bliver ramt hårdest på de mest basale fornødenheder.
Inflation er en tyv, der kommer snigende om natten.
Det er en form for indirekte skat.
Så længe inflationen er lav og du langsomt bliver fattigere, oplever du den ikke. Men når den slår ud i lys lue og stjæler store bidder, sætter det sig i kroppen og gør dig utryg.
Hvis du får stjålet dine ting og forsikringsselskabet erstatter det hele, er du jo heller ikke tilbage til normalen.
Oplevelsen efterlader et varigt indtryk.
Inflation er en følelse og den frygt der følger med, går ikke lige så hurtigt ned som tallene i excelarket.
Desværre er det sådan, at de fleste mennesker først oplever inflation som et problem, når det er for sent at gøre noget ved det.
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Nordens største kryptobørs
Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
YouGov – Tjen penge på din mening
FindBank – Find den billigste bank
FindForsikring – Få en billigere forsikring
FindElpriser – Få 3 tilbud på billig strøm
Nordnet – Den bedste månedsopsparing
Saxo Bank – Altid lave priser
Få en mail, når jeg udgiver noget nyt 👇
Skide godt indlæg Sune! Tak for det ✌🏽😊
Tak 🙏