Investering for begyndere #2 – Hvad kan man investere i?

I sidste indlæg så vi nærmere på, hvad investering er. Denne gang skal vi se nærmere på, hvad man kan investere i.

Sidst lærte vi sammen noget om, hvad investering er på et lidt mere grundlæggende plan samt, at investering er en nødvendighed for at bekæmpe inflation. Sådan sat lidt på spidsen. Efter den læren, må næste naturlige skridt være at danne sig lidt et overblik over investeringsmuligheder.

 

TLDR: Der findes mange aktiver at investere i, her på siden kan du få et overblik over de mest almindelige aktivklasser

 

Investering for begyndere

Du kan se alle indlæg i serien her

  1. Investering for begyndere #1 – Hvad er investering?
  2. Investering for begyndere #2 – Hvad kan man investere i? 
  3. Investering for begyndere #3 – Risiko (Endnu ikke udgivet)
  4. Investering for begyndere #4 – Omkostninger (Endnu ikke udgivet)
  5. Investering for begyndere #5 – Alt-i-en-løsninger (Endnu ikke udgivet)
  6. Investering for begyndere #6 – Porteføljehåndtering (Endnu ikke udgivet)
  7. Investering for begyndere #7 – Aktier, foreninger og ETFer (Endnu ikke udgivet)
  8. Investering for begyndere #8 – Skat (Endnu ikke udgivet)
  9. Investering for begyndere #9 – Strategi (Endnu ikke udgivet)
  10. Investering for begyndere #10 – Afsluttende opsamling (Endnu ikke udgivet)

 

Opsparingskonto

Den nemmeste for for investering, nogle vil måske ikke engang kategorisere det som investering, er at sætte penge ind på en bankkonto og modtage renter. Vi skal efterhånden nogle år tilbage før dette gav en hæderlig rente, men lidt har også ret. Der findes flere typer konti hos banker, men de fleste banker har en eller anden form for opsparingskonto tilgængelig. Som investor sætter du penge ind på denne konto og til gengæld får du renter retur. Dit afkast er af typen renter. Hermed kan vi introducere et nyt ord til investeringsordbogen, afkast. Afkast er ganske enkelt forskellen på den oprindeligt investerede sum og den realiserede sum, altså gevinsten. Sætter jeg 1.000 kr. ind på en konto til 10% i rente om året, forkortet p.a., pro anno, så har jeg 1.100 kr. efter et år. Afkastet er derfor de 10% eller 100 kr. Ret beset er dette nok ikke investering, men opsparing. Det kan dog være svært at lave en klar skillelinje. Se eventuelt mit indlæg om kunsten at finde den rigtige opsparingskonto.

 

Ting/samlerobjekter

Man kan også købe en fysisk genstand, et samlerobjekt eksempelvis, med henblik på at sælge det senere for en fortjeneste. Dette er klart den type af investering jeg har mindst forstand på. Eksempelvis er der nogle der investerer i vin eller ure med henblik på salg for et højere beløb senere. Kunst kunne også være et rigtig godt eksempel på en sådan investering. Besynderligt nok hører Bitcoin faktisk også til denne kategori, hvis formålet er investering eller spekulation. Jeg vil ikke påstå, at jeg er skatteekspert, men sådan som jeg hører og læser loven fortolket, så er man skattepligtig, hvis formålet med købet på købstidspunktet er at tjene penge. Det vil sige, at hvis du køber et maleri fordi du synes det er flot, men senere sælger det, så skal du ikke betale skat af afkastet, gevinsten. Køber du derimod et maleri med det formål at sælge det videre med fortjeneste, ja så skal du betale skat af gevinsten. Men sørg lige for at tjekke godt op på disse regler inden du kaster dig ud i investering heri.

 



 

Ejendom

Ejendom skulle efter sigende være en af danskernes foretrukne investeringsformer. “Sæt pengene i mursten” har været et mantra i mange år. Fortjeneste ved boligsalg er ikke skattepligtig indkomst, så der kan givetvis være mange penge at tjene her. Grundet de mange regler i Danmark kan det være svært at købe ejendomme og drive udlejning som en forretning, selvom der helt sikkert er mennekser der tjener godt på dette. De senere år, er der dog blevet sat lidt mere skub i den her investeringsform i takt med at platformstankegangen går sin sejrsgang i mange brancher. På vores danske hjemmebane er Brickshare måske et besøg værd, hvis det er ejendomme man ønsker at investere i. Jeg har ikke personligt investeret igennem Brickshare endnu, men tjenesten er afgjort i kikkerten i forhold til fremtidige investeringer.

 

Ædelmetaller

Ædelmetaller har haft forskellige roller igennem historien, men rollen som investeringsobjekt eller opsparing er stadig gældende. De to mest kendte typer af ædelmetaller er guld og sølv. Guld opfattes traditionelt som et “sikkert” aktiv, en sikker måde at opbevare værdi, og er derfor specielt eftertragtet i krisetider. Personligt er jeg endnu kun nået til at eje en enkelt sølvmønt, sådan helt Joachim Von And med hans lykkemønt agtigt. Tidligere har jeg dog tjente lidt penge ved at investere i værdipapirer der følger prisen på guld. Guld og sølv kan købes mange steder og et bud herhjemme kunne være Tavex der holder til på Hovedbanegården. Fra deres side kan man også følge med i prisen på guld og sølv der oftest opgøres pr. ounze, en måleenhed. Måske du lige nåede at studse over ordet aktiv, jeg brugte om guld. Aktiv er også et ord eller begreb vi skal have styr på til vores investeringsordbog. Aktiv er et ord brugt om værdi, ofte en form for bagvedliggende værdi. Ejer man et hus og nogle aktier består ens aktiver af et hus og nogle aktier. For nemhedens skyld vil jeg foreslå i investeringsmæssig sammenhæng at opfatte aktiv som et investeringsobjekt. Derfor kan det siges, at dette indlæg viser nogle af de former for aktivklasser, indholdende underliggende aktiver, det er muligt at investere i. Guld kan købes på to måder, enten som fysisk aktiv, altså guld du kan røre ved og holde i hånden og som kontraktguld, et bevis hvis værdi er afhængig af prisen på guld.

 

Ædelsten

Ædelsten er endnu et investeringsaktiv jeg ved meget lidt om. Her er der eksempelvis tale om diamanter, smaragder og rubiner. Er du interesseret i at høre mere om denne type investering kan jeg anbefale det afsnit af Millionærklubben, hvor de har besøg af Katerina Pitzner. Jeg vil ikke begive mig ud i at kloge mig på ædelsten, da jeg ganske enkelt ikke ved ret meget om emnet.

 

Crowdlending

Crowdlending stiger og stiger i popularitet og det er helt og aldeles forståeligt. Crowdlending giver bl.a. investorer mulighed for at få adgang til et særdeles lukrativt marked, udlån. Teknisk set, kan der også godt være tale om crowdlending med hensyn til andre brancher, såsom ejendomsinvestering, hvor Brickshare også er et eksempel på crowdlending, men vi laver en distinktion her for bedre at kunne skille tingene ad. Crowdlending går i alt sin enkelthed ud på at samle en række investorer og sammen investere i noget, eksempelvis ydelsen af et lån. Således bliver risikoen delt på flere hænder og det bliver derfor muligt at diversificere sig yderligere på tværs af flere investeringer og dermed nedsætte risiko. Risiko vender vi tilbage til i et senere indlæg. Du kan eventuelt se mere på undersiden Crowdlending eller læse mit indlæg om Crowdlending med Mintos, som er den platform jeg selv anvender til investering i crowdlending.

 



 

Obligationer

En obligation er et lån. Der findes grundlæggende tre typer af obligationer, man kan investere i, statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Statsobligationer er lån til staten, realkreditobligationer er lån til huskøb og virksomhedsobligationer er lån til virksomheder. Som investor tjener man pengene på renter, det som det koster låntager at optage lånet. Det er muligt at købe enkeltobligationer, men mig bekendt skal man handle i nogle ret store beløbsstørrelser for at få adgang til dette. Det absolut simpleste, som privatinvestor, er at købe sig ind i nogle foreninger der investerer bredt i obligationer. Sammenlignet med aktier har obligationer en mindre risiko, men historisk set har de også givet mindre afkast. Jeg vil komme mere ind på brugen af obligationer til at sænke risiko i ens portefølje senere.

Nordea om obligationer:

 

Aktier

Aktier er nok det mest kendte aktiv for de fleste. I virkeligheden er aktier meget simple, en aktie er en andel i en virksomhed. Køber man aktier i en virksomhed, ejer man derfor en del af virksomheden. Det er vel egentlig det tætteste vi kan komme på reelt offentligt ejerskab. Aktier behøver ikke at være til salg på en børs. Man kan sagtens have en virksomhed som reelt er et aktieselskab, hvor ejerne af alle aktierne eksempelvis er de fire personer der startede virksomheden. For den mere almindelige investor er aktier først interessante idet en given virksomhed bliver børsnoteret, hvilket egentlig bare betyder, at aktierne nu kan handles på en børs. Således bliver det muligt som investor at købe andele i virksomheden. Både aktier og obligationer handles som værdipapirer, hvilket i dag er et digitalt bevis. Vi kommer til at beskæftige os hel del mere med aktier i de kommende indlæg.

Nordea om aktier, del 1:

 

Nordea om aktier, del 2:

Kryptoaktiver

Nyeste skud på stammen er den hastigt voksende skov af kryptoaktiver. Mest kendt af dem alle er selvfølgelig Bitcoin. Nogle minder mest om aktier, andre mere om valuta og nogle om noget midt i mellem. Det kan også diskuteres, hvorvidt det at købe dem reelt er en investering eller en opsparing. Denne aktivklasse vil jeg ikke gå i dybden med her fordi det handler om investering for nybegyndere og let-øvede, mere garvede investorer må selvfølgelig også gerne læse med, og kryptoaktiver er ikke stedet at starte som investor. Tænker man i opsparing og en form for forsikring mod centralbankernes udvanding af valutaernes værdi, er det en helt anden snak. Vil du læse mere om Bitcoin så min side dedikeret kun til Bitcoin. Du kan også læse mit indlæg om Iconomi – kryptoverdenens svar på investeringsforeninger.

 



 

Mine investeringer

Er du interesseret, kan du se hvad jeg investerer i på undersiden Mine investeringer. Jeg kan afsløre, at jeg efterhånden har tilføjet lidt af hvert til mine samlede investeringer og at jeg derfor spreder mig en del. Mine samlede investeringer består derfor af flere forskellige aktiver fordelt på flere aktivklasser og generelt har jeg personligt en strategi om at sprede mig en del. Nu skal det ikke handle meget om strategi så tidligt i indlægsserien, det vender vi tilbage til senere, det er bare for at give et indtryk af, at man sagtens kan sprede sig over flere forskellige investeringer, det giver faktisk rigtig godt mening. Jeg vil dog råde dig til ikke at gå for hurtigt frem, forstået på den måde at begynde at investere i alt på een gang. Jeg selv har aktier, obligationer, crowdlending og kryptoaktiver, men det er ikke ensbetydende med at det er de rigtige investeringer for andre.

 

 

Forskellige aktivklasser

Nordea om de forskellige aktivklasser:

 

Tilføjelser til vores investeringsordbog

Se iøvrigt undersiden ordbog for flere forklaringer

  • Afkast: Forskellen på det oprindeligt investerede beløb og nuværende værdi
  • Aktiv: Typen af investering indenfor en aktivklasse
  • Aktivklasse: Den overordnede type af investering
  • Aktie: Andel i en virksomhed
  • Crowdlending: En pulje af investorerer der går sammen om en investering, eksempelvis et lån
  • Obligation: Lån af tre forskellige typer, statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer
  • Opsparingskonto: En konto i banken med en højere rente end normalt
  • Værdipapir: Et digital bevis på ejerskab af et underliggende aktiv
  • Ædelmetaller: Eksempelvis guld og sølv

 

Det har vi lært

Vi bliver klogere og klogere og kan tilføje lidt mere til vores samlede viden om investering.

Typer af investering: Der findes mange forskellige måder at investere, forskellige aktiveklasser at investere indenfor og yderligere underliggende aktiver at investere i. Spredning og diversificering er godt, men gå frem i et tempo der passer dig. Et godt sted at starte er bare at samle penge på en opsparingskonto indtil du føler dig klar til at foretage investeringer.

Et godt råd: Gør det simpelt for dig selv og tag tingene een ad gangen. Lad være med i løbet af din første uge som investor at investere i alt du kan komme i nærheden af. Start simpelt og lær undervejs. Det giver rigtig godt mening at investere i aktier og obligationer som en start og så efterfølgende overveje om man skal sprede sig endnu mere.

 

Hvad har du investeret i?

 


2 thoughts on “Investering for begyndere #2 – Hvad kan man investere i?

  1. Hej Sune,

    Tak for endnu et godt indlæg.

    Det er meget interessant hvordan du tænker omkring de samlede investeringer, samt spredningen heri det giver, med alle de forskellige muligheder.

    Der er ingen tvivl om, at jeg vil tænke mere over hvor mange ting der egentligt kan tælles ind som investering, og alle de muligheder der egentligt er (især for spredningen). F.eks. køb af ædelstene, metaller, vin, brickshare (som jeg har et godt øje til), crowdlending osv. Jeg vil bestemt når jeg føler at min base af valgte fond hos Sparindex er kørt højt nok op, så vil jeg gradvist kigge andre veje som dig – både fordi mulighederne er store, men også for spredningen. Men som du selv siger så er det ikke særligt smart at gå efter alt på én gang.

    Takker for god nyttig læsning.

    Anders

    1. Hej Anders,

      Jeg er glad for, at du kunne finde lidt inspiration. Jeg gør jo for så vidt det samme som dig. Er startet ét sted og har så gradvist udvidet den samlede portefølje. Så sørger man for, at det foregår i et tempo man kan være med i og at man forstår, så godt det nu er muligt, hvad man foretager sig.

      /Sune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.