Investering for begyndere #3 – Risiko

I dag skal vi til tredje indlæg i serien om investering for begyndere og denne gang handler det om begrebet risiko.

Risiko er et ofte overset element for mange private investorere. De professionelle forholder sig stort set ikke til andet, hvilket selvfølgelig ikke er helt rigtigt, men det er med til at understrege en pointe. Det betyder, at det også er vigtigt for dig som begynder og alle os andre der investerer. Vi skal derfor se lidt nærmere på begrebet i dette indlæg.

 

TLDR: Intet afkast uden risiko, men det gælder om at finde den rette balance

 

Investering for begyndere

Du kan se alle indlæg i serien her

  1. Investering for begyndere #1 – Hvad er investering?
  2. Investering for begyndere #2 – Hvad kan man investere i? 
  3. Investering for begyndere #3 – Risiko
  4. Investering for begyndere #4 – Omkostninger (Endnu ikke udgivet)
  5. Investering for begyndere #5 – Alt-i-en-løsninger (Endnu ikke udgivet)
  6. Investering for begyndere #6 – Porteføljehåndtering (Endnu ikke udgivet)
  7. Investering for begyndere #7 – Aktier, foreninger og ETFer (Endnu ikke udgivet)
  8. Investering for begyndere #8 – Skat (Endnu ikke udgivet)
  9. Investering for begyndere #9 – Strategi (Endnu ikke udgivet)
  10. Investering for begyndere #10 – Afsluttende opsamling (Endnu ikke udgivet)

 

Portefølje

Jeg kommer til at bruge et ord i dette indlæg, som mange muligvis ikke har stiftet bekendtskab med før, portefølje. Ordet dækker egentlig bare over en samlet mængde, en art kurv om man vil. En investeringsportefølje er således bare alle de investeringer man har foretaget sig. Således kan man snakke om, hvilke aktiver man har i ens portefølje eller hvilke aktier der indgår i ens portefølje. EN portefølje er altså en kurv og indholdet af kurven er investeringerne.

 

Investering = risiko

Der er altid en risiko forbundet med det at investere. Det kan man simpelthen ikke komme uden om. Det er vigtigt at forstå dette tidligt fordi man som ny investor ellers risikerer at blive gedigent overrasket, hvis man først forstår dette når alle sejl er sat. Lader man pengene stå på en bankkonto til en lavere rente end inflationen bliver deres værdi langsomt, men sikkert udhulet. Ønsker man derimod, at pengene skal vokse og blive til flere, ja så skal der risiko til. Ingen risiko, intet afkast. Det betyder, at man på sin vej mod at blive investor, såvel som efterfølgende, skal forlige sig med tanken om risiko og dermed potentialet for tab. Gør man ikke det, kan der ske to ting, dels kan man miste penge, man ikke var forberedt på at kunne miste og dels kommer man let til at investere på en måde, der er langt mere risikabel end man egentlig er tryg ved. Så for lige at skære det helt ud i pap, der er intet afkast uden risiko. Så fik jeg vist også pointeret det nok gange.

Det er blandt andet derfor, at du måske er stødt på devisen om, at man kun skal investere penge man kan tåle at tabe. Det er ikke udsagn jeg er enig i, men for at kunne argumentere imod det kræver det en noget større indsigt, end man har som nybegynder, så vi lader bare det råd stå som det er. Det betyder, at det er vigtigt ikke at investere penge man er afhængig af i den nære fremtid. Det hænger faktisk lidt sammen med aspektet om, hvad investering er fra Investering for begyndere #1 – Hvad er investering? fordi der netop ikke er tale om investering, hvis tidshorisnten er kort. En kort tidshorisont minder mere om spekulation og hermed væsentlig højere risiko.

 

Nordea om risiko:

 



 

Forståelse for risiko

Nogle gange kan det svært at læse sig til tingene på forhånd, de skal læres undervejs, imens man gør noget. Det kaldes også for learning by doing og kan ind i mellem være frustrerende for mange mennesker, specielt dem der godt kan lide at have en plan helt fra start, inden de kaster sig ud i noget. En fuld forståelse for, hvilken risiko der passer til netop dig, kan være svær at have fra starten af. For det første er der kæmpe stor forskel på at være investor når priserne buldrer derud af og værdien på alt bare stiger og stiger og så når markedet gennemgår en krise, som finanskrisen i 2008. Når alt går godt og priserne stiger kaldes for et bull marked og når alt går skidt og værdierne falder kaldes for et bear marked. Så er der også kommet lidt børs-jagong med i indlægget. Jeg tror først, at man som investor rigtig forstår sin egen risikotolerance, når man har prøvet at være investor i både et bull marked såvel som et bear marked. Vi skriver for øjeblikket det herrens år 2018 og der har mere eller mindre været et bull marked siden krisen i 2008, så jeg selv har ikke oplevet en længere krise som investor. Jeg har dog en relativt god forståelse for risiko og anser mig selv som meget risikovillig. Enhver bank og børsmægler har en test som eventuelle kunder kan prøve for at få en forståelse for deres risiko i forhold til investering i aktier. Sådan en test kan være god til at give en et prej om, hvor risikovillig man er. NORD og deres partnerbank har en rigtig god test, som munder ud i en investeringsplan. Det er ganske gratis og du støtter oven i købet mig ved at tage den, da jeg har lavet en affiliate aftale med dem. Tests som denne er rigtig gode til at hjælpe både nybegyndere, såvel som garvede investorer, til at få en forståelse for deres egen risikotolerance.

Se min gennemgang af investeringsplanen her:

 

Investeringshorisont 

Helt grundlæggende har investeringshorisonten en kæmpe indflydelse på den risiko, man som investor kan og bør tage. Jo længere tidshorisonten for investeringen er, jo mere risiko kan man tage. Det er ganske enkelt fordi der er længere tid til at gøre op for eventuelle tab undervejs. En 20 årig der skal investere i sin pension og ikke planlægger at gå på pension før end vedkommende er 70, både kan og bør tage mere risiko end en 70 årig der skal leve af sin pension. Således kan man, i hvert fald når det gælder pension, godt lave den grundregel der hedder, at jo yngre man er, jo mere risiko kan man tåle. Laver man en grundportefølje, kurven som tidligere beskrevet, af aktier og obligationer bør man have flere aktier som ung end gammel. Dette er fordi aktier er mere risikable end obligationer. De forskellige aktiver har forskellige risiko og dermed også forskellige afkastmuligheder. Der er ikke en one size fits all investering, men alene forståelsen for mere risiko tidligere i livet og mindre senere i livet, gør at man som investor har en rigtig god forståelse for det grundlæggende element ved risiko.

 

Balance

Risiko handler om balance og dermed at finde den balance der passer til en. Forestiller man sig en vægtstang med et lavrisiko-aktiv i den ene ende og et højrisiko-aktiv i den anden ende, gælder det altså om at finde en fordeling, man som investor kan holde til i længden. Da afkast = risiko duer det således ikke at have for lav en risiko, da man dermed ikke får tilpas meget afkast. Har man for høj risiko, så risikerer man at tabe hele vægtstangen på gulvet, sådan i overført betydning, og det duer heller ikke. Det vigtigste du kan tage med dig som ny indenfor investering i forhold til aspektet om risiko er derfor, at det gælder at finde en balance som passer dig.

 



 

Tre forskellige porteføljer

For at give en indikation af risiko, så synes jeg, at vi skal prøve at se på nogle porteføljeeksempler, så det hele bliver lidt mere håndgribeligt. Det er også en god måde for nye investorer at sætte egne tanker lidt i perspektiv. Porteføljerne gør kun brug af to aktivklasser, obligationer og aktier.

 

Lav risiko: 25% aktier og 75% obligationer

Mellem risiko: 50% aktier og 50% obligationer

Høj risiko: 75% aktier og 25% obligationer

 

Til sammenligning kan jeg fortælle at min aktie- og obligationsportefølje fordeler sig nogenlunde således: 80% aktier og 20% obligationer. Jeg må derfor siges at være meget risikovillig. Læg mærke til, hvordan det er muligt at skrue på risikoen kun ved hjælp af to typer aktiver i porteføljen, aktier og obligationer. Det betyder ikke, at de andre aktiver ikke også har en berettigelse, for det har de i den grad. Det betyder blot, at du som nybegynder ikke behøver at overskue alle aktivklasserne og forstå dem alle sammen eller investere i dem alle sammen for at få en fornuftig balance der passer dig. Det aspekt vender vi tilbage til i et senere indlæg.

 

Nordea om aktivfordeling og risikoprofil:

 



 

Tilføjelser til vores investeringsordbog

  • Risiko: Risiko for tab ved investering
  • Risikostyring: Et begreb der dækker disciplinen med at styre den risiko, man påtager sig i forbindelse med investering. Eksempelvis spredning ved køb af flere aktier, også kendt som diversificering, eller forholdet imellem obligationer og aktier.
  • Portefølje: Ens samlede investeringer

 

Det har vi lært

Risiko: Ingen risiko = ingen afkast.

Balance: Det gælder om at finde den rette balance imellem aktiver med en højere risiko og aktiver med en lavere risiko. Aktier er et eksempel på et aktiv med en relativt høj risiko, hvorimod obligationer er et eksempel på et aktiv med en relativt lav risiko.

Tidshorisont: Jo længere ens tidshorisont er, jo mere risiko kan man påtage sig. Yderemere kan det siges, at risikoen ved en investering bliver mindre jo længere tidshorisonten er.

 

Et godt råd: Er du ung og skal du først nyde frugten af din investering om mange år, så gå efter en porteføljesammensætning der ligner den kaldet “høj risiko” ovenover. Er du mindre risikovillig, eksempelvis fordi din tidshorisont er kortere, ja så skal du overveje en porteføljesammensætning der minder mere om “mellem” eller “lav risiko” fra eksemplet ovenover.

 

Hvad gør du dig af tanker om risiko?

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.