Investering for begyndere #4 – Omkostninger

Hvad koster det? I dette indlæg skal vi se lidt nærmere på omkostninger forbundet med investering.

Før vi så meget som dypper tæerne i, hvad det reelt skal handle om i dag, så lad mig starte med at slå fast, at det ikke er så svært som det ser ud eller lyder til. Den finansielle sektor tjener penge på, at investorer investerer og derfor findes der selvfølgelig en række omkostninger. Når man ved første øjekast lige scroller ned af siden her, kan jeg godt forstå, hvis det virker en kende overskueligt, men frygt ej, vi tager det helt stille og roligt og i et tempo, hvor alle kan være med. Jeg skal nok komme med et bud på, hvad jeg mener er vigtigst at kigge efter. Det er tilladt at læse indlægget flere gange, hvis nu man skulle have brug for lige at læse det en gang til for rigtig at forstå det.

 

TLDR: Hav fokus på omkostninger, det betaler sig i det lange løb

Groft sagt, kan omkostninger deles ind i tre kategorier:

  • Depotomkostninger
  • Handelsomkostninger
  • Løbende omkostninger

 

Sammenlign omkostningerne hos forskellige børshandlere

 

Investering for begyndere

Du kan se alle indlæg i serien her

  1. Investering for begyndere #1 – Hvad er investering?
  2. Investering for begyndere #2 – Hvad kan man investere i? 
  3. Investering for begyndere #3 – Risiko
  4. Investering for begyndere #4 – Omkostninger
  5. Investering for begyndere #5 – Alt-i-en-løsninger (Endnu ikke udgivet)
  6. Investering for begyndere #6 – Porteføljehåndtering (Endnu ikke udgivet)
  7. Investering for begyndere #7 – Aktier, foreninger og ETFer (Endnu ikke udgivet)
  8. Investering for begyndere #8 – Skat (Endnu ikke udgivet)
  9. Investering for begyndere #9 – Strategi (Endnu ikke udgivet)
  10. Investering for begyndere #10 – Afsluttende opsamling (Endnu ikke udgivet)

 

Aktieeksemplet

For nemhedens skyld holder vi os mest muligt til aktier

En aktie findes i form af et værdipapir og handles på en børs. For at handle på en børs skal du som investor gøre dette igennem en børshandler, også kendt som en broker. Et eksempel på en broker kunne være din bank eller Nordnet. Når du handler en aktie eller et andet værdipapir på børsen, igennem din børshandler, opbevares værdipapiret i et depot. Det er selvfølglig helt tilbage fra dengang en aktie var et fysisk stoppe papir som kunne opbevares i en bankboks i banken. I dag er der tale om digitale værdipapirer opbevaret på en server, men ordvalgene er altså de samme. Der er selvfølgelig nogle aktører som gerne vil tjene penge på, at du handler værdipapirer, så derfor findes der en række omkostninger forbundet hermed. Helt simpelt er det altid vigtigt, at have fokus på pris og omkostninger, men særligt med investeringer er det vigtigt fordi der ofte kan være tale om procentsatser over en meget lang årrække. Denne form for omkostninger har vi som mennesker svært ved at overskue og gennemskue og de fleste bliver derfor overraskede over, hvor meget 1% om året bliver til over et helt liv.

 

Depotomkostninger

Hvad koster det at have investeringerne liggende i et depot

For det første koster det oftest noget at få andre til at opbevare værdi for en. Har du brug for en bankboks til guldbarerne eller arvesmykkerne, koster det noget. Har du brug for et sted at opbevare værdipapirerne, såsom aktier, obligationer eller lignende, så koster det oftest også noget. Det kan godt være, at langt de fleste værdipapirer ikke har meget med papir at gøre efterhånden, men ikke desto mindre består de samme begreber i en digital verden. Køber du eksempelvis aktier, så skal de opbevares et sted og du kan ikke få lov til selv at stå for dette, derfor skal du have et depot. Så tænker den mere driftige måske; “Kunne man ikke bare udstede aktierne i en blockchain og lade det være op til investoren selv, hvordan, hvor og af hvem aktierne skulle opbevares”? Og jo, det er helt rigtigt, men en lukrativ forretning er nok ikke noget banker og børsmæglere lige foreløbigt opgiver uden kamp. Du kan heller ikke opbevare dine digitale kontopenge uden for banksystemet. Det var et sidespor, tilbage til det som det egentlig skal handle om. Der kan være stor forskel på, hvad det koster hos forskellige banker og børsmæglere, lige såvel som der kan være forskel på om det gælder danske værdipapirer eller udenlandske. Selv gør jeg brug af Nordnet til at handle værdipapirer og her er depotomkostningerne, i hvert fald for danske værdipapirer, 0 kr. Ønsker du at have alle dine bankforretninger og investeringer samme sted, altså i samme bank, kan det selvfølgelig også lade sig gøre, men du skal være bevidst om, at du så muligvis betaler højere omkostninger for en højere komfort, simplicitet og overskuelighed. Dette er der intet galt i og jeg kan sagtens forstå dem der vælger at have alle deres bankforretninger, investeringer inklusiv, i samme sted for overskuelighedens skyld. Omkostninger vs. simplicitet er som så meget andet, et spørgsmål om balance.

 



 

Handelsomkostninger

Hvad koster det at foretage en handel

Det koster også noget at lave selve handlen, at købe eller sælge værdipapirer såsom aktier.

 

Kurtage

Kurtage refererer til en direkte handelsomkostning, det som det koster at foretage en handel. Her kan være stor forskel på, hvad det koster, så undersøg lige dette inden du køber løs. Mange banker opererer med en omkostning på 0.10% af handelsværdien, dog minimum 29 kr. Denne omkostning kan dog variere en del og det er derfor en god ide at være klar over, hvad det koster der, hvor du har tænkt dig at foretage dine handler. Oftest er det en del dyrere i kurtage at købe udenlandske aktier, men her er jeg ikke lige bevidst om en industristandard.

Selv gør jeg brug af noget der hedder månedsopsparing på Nordnet, som er min børshandler, hvor jeg betaler 0 kr. i kurtage, men til gengæld er det begrænset, hvad jeg kan investere i.

 

Valutaveksling

Vær opmærksom på, hvilken valuta et givent værdipair handles i. Værdipapirer optaget til handel på en dansk børs handler naturligvis i danske kroner, men køber du eksempelvis amerikanske værdipapirer fra en børs i USA, ja så skal du betale med dollars. De fleste børshandlere kan sagtens bare veksle direkte ved købet for dig, men det er selvfølgelig en service der koster noget. Der tegner sig et billede af, at det er væsentligt dyrere at handle udenlandske værdipapirer end danske. Det siger jeg ikke for at skræmme folk væk fra at handle udenlandsk, det handler kun om oplysning og for en begynder, der måske ønsker at dyppe tæerne lidt og prøve lidt forskelligt, ja så er omkostningerne vigtige at kende.

 



 

ÅOP

Løbende omkostninger ved nogle former for investering, især gældende investeringsforeninger og ETFer

ÅOP, Årlige Omkostninger i Procent, er et tal der dækker over administrationsomkostninger, direkte handelsomkostninger, emissionstillæg og indløsningsfradrag, når du handler investeringsforeninger og andre flere-ting-i-een-kurv-produkter. Du kender givetvis begrebet, hvis du nogensinde har optaget et lån. Dem, flere-ting-i-en-kurv-produkterne, vender vi mere indgående tilbage til i et senere indlæg, men kort fortalt er en investeringsforening en virksomhed der investerer i værdipapirer. I stedet for at købe værdipapirerne enkeltvis, kan man som investor købe beviser i en investeringsforening og dermed de underliggende aktiver. ÅOP er dermed en form for samlede omkostninger ved at have et givent investeringsbevis i ens depot. Det er ikke en omkostning der bliver trukket på et bestemt tidspunkt, men kan betragtes som en guideline for løbende omkostninger ved produktet. De tages således fra overskuddet og altså inden, an som investor har profit i hånden. De direkte handelsomkostninger har vi dækket i form af kurtage og valutaveksling.

 

Administrative omkostninger

Administrative omkostninger er en del af det årlige ÅOP og refererer til den del af omkostningen, der går til administration. Er der tale om en investeringsforening, en forening der køber værdipapirer og som du som investor kan købe dig ind i, så er der selvfølgelig nogle omkostninger forbundet med at drive den forretning. Det er i virkeligheden meget simpelt, som investor uddellegeres en del af arbejdet og det betaler man selvfølgelig for. Der er grundliggende tre ting der kan være med til på sigt at sænke denne del af ÅOP, som er den klart største del, regler/skat, konkurrence og stordriftsfordele. Nu skal det ikke blive politisk, så vi lader den bare ligge der.

 

Emissionstillæg

Emissionstillæg dækker over den omkostning der er forbundet med udstedelsen af nye investeringsbeviser, når en investor investerer i en investeringsforening.

 

Indløsningsfradrag

Indlæsningsfradrag dækker over den omkostning der er forbundet med, at investor indfrier, sælger, investeringsbeviserne.

 

Spread

Forskel på købs- og salgspris

Spread, også kaldet kursspænd, refererer til forskellen på købsprisen og salgsprisen. Ønsker du eksempelvis at købe guld, vil du opdage, at de steder, hvor du kan handle guld sælger dyrere end de køber. Det er ganske enkelt den måde de tjener deres penge på. Se eksempelvis de forskellige priser på en Canadisk 1 oz guldmønt hos Tavex, der køber og sælger guld i Danmark.

 

Forskellen på 0.60% og 1.60%

Betydningen af løbende omkostninger

Ah, men så stor forskel kan der vel ikke være på omkostningerne! Hvad betyder 1% i det store billede? Du vil blive overrasket!

Omkostninger er vigtige at have fokus på, fordi de har en kæmpe indflydelse på indtjeningen på den lange bane. Lad os prøve at blive klogere med et eksempel. Vi investerer 100.000 kr., som vil stige med 7% i værdi hvert år i 30 år. Den ene investeringsforening tager 1.60% i samlede omkostninger, ÅOP, den anden 0.60%.

Investeringsbeviset i den første investeringsforening med ÅOP på 1.60% vil efter 30 år være 484.000 kr. værd. Investeringsbeviset i den anden investeringsforening med kun 0.60% i ÅOP vil være 643.000 kr. værd. Det er en forskel på 159.000 kr. Dette er det absolut stærkeste eksempel på, hvorfor omkostningerne er så vigtige at have fokus på.

Du kan se flere eksempler på omkostningsniveauer i frinansværktøjerne.

 

Hvad trækkes omkostningerne fra

Hvordan betales løbende omkostninger

Grunden til, at omkostningerne har så stor betydning skal findes i, hvordan de trækkes. Normalt, når vi læser 1%, så tænker vi 1% af et samlet hele på 100%. Men omkostninger i % skal trækkes direkte fra afkastet, i hele tal så at sige. Det betyder, at hvis et givent aktiv stiger med 10% på et år og man skal betale 1% i omkostninger, ja så får man kun 9% i afkast, 10-1 = 9. Det svarer faktisk til, at man i dette tilfælde betaler 10% af det samlede afkast. På denne måde er de 1% i omkostninger en smule misvisende fordi mange, med rette, ikke opfatter dette som ret meget.

 



 

Tilføjelser til vores investeringsordbog

  • Depotomkostninger: Omkostninger forbundet med at have et værdipapirdepot
  • Handelsomkostninger: Omkostningerne forbundet med at foretage selve handlen af et eller flere værdipapirer
  • Kurtage: Den direkte pris for at købe et eller flere værdipapirer
  • Spread: Forskellen på købspris og salgspris
  • ÅOP: Årlige omkostninger i procent- Et tal der dækker de løbende omkostninger.

 

Et godt råd: Hav fokus på at holde omkostningerne nede, de har meget stor indflydelse på afkastet over tid. Du kan eventuelt sammenligne børshandlerne her.

 

Hvordan har du fokus på at holde omkostningerne nede?

 


2 thoughts on “Investering for begyndere #4 – Omkostninger

  1. Tak for en god serie indtil videre, Sune. Det er gode artikler for nye investorer, og nogle af koncepterne kan de garvede også godt trænge til at få genopfrisket!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.