Investering for begyndere #6 – Porteføljehåndtering

I dette indlæg skal vi se nærmere på det at håndtere en portefølje selv.

I det her indlæg skal vi se lidt nærmere på, hvad det indebærer at-gøre-det-selv, når det kommer til investering. I sidste indlæg så vi på nemme alt-i-en-løsninger og derfor virker det nærliggende nu at dykke lidt ned i, hvad det vil kræve at håndtere en portefølje selv.

TLDR: Basal porteføljehåndtering er ikke svært og der er mange omkostninger at spare

Investering for begyndere

Du kan se alle indlæg i serien her

  1. Investering for begyndere #1 – Hvad er investering?
  2. Investering for begyndere #2 – Hvad kan man investere i? 
  3. Investering for begyndere #3 – Risiko
  4. Investering for begyndere #4 – Omkostninger
  5. Investering for begyndere #5 – Alt-i-en-løsninger
  6. Investering for begyndere #6 – Porteføljehåndtering
  7. Investering for begyndere #7 – Aktier, foreninger og ETFer
  8. Investering for begyndere #8 – Skat
  9. Investering for begyndere #9 – Strategi
  10. Investering for begyndere #10 – Afsluttende opsamling

Portefølje?

Vi genopfrisker lige

En portefølje er at sammenligne med en kurv. I forhold til investering er ens portefølje en kurv man fylder op med aktiver. Den skal passes og plejes lidt, men det behøver ikke at være hverken svært eller tage meget tid. I princippet kan man sagtens have en investeringsportefølje man kun kigger til en gang om året. Vi skal ikke gå i dybden med, hvad vi eventuelt skal putte i kurven i dette indlæg, det venter vi med til næste gang, i stedet skal vi altså se på, hvad det indebærer at gøre det selv.

Børshandler

Hvor stiller vi kurven

For overhovedet at nå til at håndtere en investeringsportefølje selv, skal vi have et sted at stille kurven, vi skal have et depot. Det kan være din egen bank eller en dedikeret børshandler-bank. Du kan ikke få lov til at stille kurven hjemme ved dig selv, så helt gør-det-selv kan det ikke blive. Der er selvfølgelig forskel på, hvad det koster at få lov at stille sin kurv de forskellige steder. Selv bruger jeg Nordnet, når det gælder værdipapirer som aktier, og det koster mig ikke noget.



Aktiverne

Hvad skal vi putte i kurven

Vi har tidligere beskæftiget os lidt med de varer vi kan putte i kurven, og vi går mere i dybden med det senere, men for eksemplets skyld vælger vi i denne omgang at putte aktier og obligationer i kurven. Det gør vi med to produkter i form af to investeringsforeninger. Investeringsforeninger er i sig selv et produkt der er fyldt med en masse underliggende aktiver, vi kunne kalde dem blandede bolcher. Vi vælger en global aktieafdeling og en lokal obligationsafdeling. Disse to er i princippet nok til at dække ens investeringsbehov resten af livet, da de jo indeholder en masse blandede bolcher.

Globale aktier: INDEX Globale Aktier Min. Risiko

Lokale obligationer: INDEX Stabile Obligationer

Herudover skal vi have en fordeling af de to varer der passer med vores risikovillighed. Vi har tidligere beskæftiget os med risiko, men er endnu ikke helt afklaret med, hvor risikovillige vi er og vælger derfor en mellemvej, 50/50. Du kan naturligvis vælge alt muligt andet at putte i porteføljen og jeg skal ikke være den der bestemmer, hvilke investeringer folk foretager. Eksemplet herover bruger jeg fordi det er muligt at skabe en afbalanceret portefølje med kun to aktiver i, hvor det yderligere er muligt at skrue på risikovilligheden bare ved at ændre på fordelingen imellem dem. Omkostningerne ved de to foreninger ligger på henholdsvis 0.59% og 0.30%, hvilket sådan cirka giver en samlet omkostning på 0.45%. Det er noget lavere end de nemme alt-i-en-løsninger vi tidligere har kigget på som havde en omkostning i omegnen af 0.80%.

Jeg må hellere lige gøre opmærksom på, at jeg selv anvender begge disse to investeringsforeninger i min egen portefølje.

Handel

Når vi putter noget i kurven

Det forholder sig sådan, at det koster noget at putte varerne i kurven. Varen har selvfølgelig en pris i sig selv, men vi skal faktisk også betale for at købe varen, det er kurtagen, som vi har beskæftiget os med tidligere. Det betyder også, at vi ikke er interesserede i at handle så tit, da vi ikke ønsker at bruge alle vores surt tjente penge på omkostninger. Vi har derfor ikke lyst til at tage varerne op ad kurven igen med mindre det er nødvendigt. Herudover tror vi heller ikke på, at vi, eller nogen andre for den sags skyld, ved noget som helst om, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Vi vil derfor ikke handle frem og tilbage i håbet om at købe til en “billig” kurs og sælge til en dyr. Enten har vi en portion penge vi gerne vil investere på een gang eller også investerer vi fast hver måned.

Ovennævnte er en meget simpel strategi og en alle kan følge. Er du mere eventyrlysten, så kan du naturligvis prøve at time køb og salg og skifte mere hyppigt ud i kurven, men som nybegynder er min klare anbefaling, at du køber og beholder.



Rebalancering

Tilbage til udgangspunktet

En gang om året rebalancerer vi porteføljen. Rebalancering er at vende tilbage til den oprindelige fordeling, den risikovillighed, vi indledningsvist bestemte os for. Har det været et godt aktieår og kurserne herpå er steget meget mere end obligationerne, ja så er fordelingen i værdi ikke længere 50/50, så er den måske nærmere 60/40. Det betyder, at porteføljen nu er mere risikabel end før og da vores risikovillighed ikke har flyttet sig, ja så skal porteføljen gøre det i stedet. Det er det eneste tidspunkt vi tager varer op ad kurven. Vi sælger nogle af investeringsbeviserne med aktier og køber beviser med obligationer i stedet så fordelingen igen er 50/50. Denne simple metode betyder også, at når der er krise og aktierne er dykket i værdi, ja så bruger vi obligationerne, som ikke falder så meget, til at købe billigt ind i aktier ved rebalanceringen. Denne manøvre hjælper os altså derved til at sælge lidt ud af det, der er steget i værdi og købe lidt ind i det, der er faldet.

Tip: Foretag denne rebalancering i foråret efter der er udbetalt udbytte, da udbetalingen kan rykke en del ved fordelingen.

Udbytte?

Mange børsnoterede virksomheder betaler udbytte til deres investorer. Danske investeringsforeninger skal betale udbytte bl.a. på baggrund af, hvad de underliggende aktiver udbetaler. Den dag der betales udbytte sænkes værdien på det underliggende aktiv, med det der er blevet udbetalt i udbytte og pengene bliver automatisk sat ind på din konto, minus skat til staten.

Skat

Staten vil så gerne have noget mere

Vi skal også beskæftige os mere indgående med skat i et senere indlæg, men at holde styr på skatten er også en del af porteføljehåndteringen, så derfor vender vi det lige kort. Er der tale om danske aktier og danske investeringsforeninger og har du porteføljen i et dansk pengeinstitut, Nordnet tæller med her, så bliver der automatisk trukket skat ved udbetaling af udbytte. Herudover bliver du beskattet, når du sælger ud af aktiverne. Det er blot endnu en grund til, at vi ikke ønsker at tage varererne op af kurven mere end højst nødvendigt. Du er selv forpligtet til at kontrollere, at du betaler den skat du skal.



Tilføjelser til vores investeringsordbog

  • Depot: Et sted at opbevare aktiver såsom værdipapirer
  • Rebalancering: At bringe balance i porteføljen i form af fordelingen aktiverne imellem
  • Udbytte: Penge udbetalt af ejerne bag aktivet til investorerne

Det har vi lært

Porteføljehåndtering: Behøver ikke at være så svært, besværligt eller tidskrævende. Man skal have et depot, noget at putte i depotet, en strategi at gøre det ud fra og så skal man betale sin skat. Man er selv herre over, hvor svært, besværligt og tidskrævende det skal være. Når først man er i gang kan man sagtens have en rigtig god og afbalanceret portefølje, man kun bruger en halv time på om året. Det er finans- og investeringsindustrien, herunder medierne inkluderet, der er med til at få det hele til at se så svært ud. Det er selvfølgelig fordi det er i deres interesse, at få os til at betale dem for at gøre det for os. Gør-det-selv er billigere i omkostninger end alt-i-en-løsninger og behøver ikke at være særligt svært. Hvilken løsning der passer bedst til dig, er naturligvis dit eget valg.

Hvordan håndterer du din portefølje?


3 thoughts on “Investering for begyndere #6 – Porteføljehåndtering

  1. Hej Sune

    Endnu er en stærk artikel.

    I forhold til obligationer, kan det så næsten betale sig at købe dem og bruge dem til at rebalancere sin portefølje? Jeg kender ikke det historiske afkast på de obligationer du har, men kan se på din Shareville konto at de i løbet af de sidste 5 år er steget med lige præcis 0%.

    Kan man så ikke ligeså godt have pengene stående på sin egen bankkonto, eller den bankkonto man kan finde med det højeste indlånsrente, også lave sin rebalancering derfra?

    1. Hej Kasper,

      Det er et rigtig godt spørgsmål. Shareville fortæller ikke hele historien, eksempelvis medtager grafen ikke udbytte fra foreningen. Men jo, pt. kan man sikkert lige så godt gøre som du selv foreslår. Her er det vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke er så interesseret i den korte bane og derfor er lidt ligeglad med, hvad obligationer giver lige pt. Obligationer har en plads i min portefølje og i disse år giver de ikke så meget, men, hvem ved, hvordan det vil se ud om 10 eller 20 år. Med penge i obligationer er det nemt at foretage en rebalancering og forholdsvist nemt at risikoafbalancere.

      Jeg håber det svarer på dit spørgsmål.

      /Sune

    2. Korte obligationer har længe været den stille død… De giver stort set ingen rente, og med administrationsomkostninger til en fond lagt oven i, kan man nemt ende med negativt afkast. Og stiger renten, falder kursen, og så er man ligevidt… Du kan selvfølgeligt satse på lange obligationer. Der er renten højere, det er kursfølsomheden til gengæld også.

Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.