Investering for begyndere #7 – Aktier, foreninger og ETFer

Vi har ventet længe nok, vi skal se lidt nærmere på det aktiv de fleste nok forbinder med investering, aktier.

I dette indlæg skal vi se lidt nærmere på et bestemt aktiv, aktier. Det skal vi for at forstå de forskellige måder der findes for at tilføje dette aktiv til en portefølje.

TLDR: Man kan købe aktier enkeltvis eller mange samlet igennem investeringsforeninger og ETFer, som bare er udenlandsk for børsnoteret fond

Investering for begyndere

Du kan se alle indlæg i serien her

  1. Investering for begyndere #1 – Hvad er investering?
  2. Investering for begyndere #2 – Hvad kan man investere i? 
  3. Investering for begyndere #3 – Risiko
  4. Investering for begyndere #4 – Omkostninger
  5. Investering for begyndere #5 – Alt-i-en-løsninger
  6. Investering for begyndere #6 – Porteføljehåndtering
  7. Investering for begyndere #7 – Aktier, foreninger og ETFer
  8. Investering for begyndere #8 – Skat (Endnu ikke udgivet)
  9. Investering for begyndere #9 – Strategi (Endnu ikke udgivet)
  10. Investering for begyndere #10 – Afsluttende opsamling (Endnu ikke udgivet)

Indeks

Et indeks er en samling af aktier. Det bruges dels for at kunne sige noget om enkelte lande, regioner osv. og dels vel nok fordi mennesker generelt er glade for at kunne inddele ting. Der findes eksempelvis et indeks over de 25 største danske børsnoterede virksomheder og et hav andre.



Enkeltaktier

Andel i virksomheden

Enkeltaktier refererer blot til aktier i deres egentlige forstand, en andel i en virksomhed. Er en virksomhed noteret på en offentligt tilgængelig børs og har du mulighed for at handle på den børs igennem din børshandler, ja så kan du handle aktierne for den pågældende virksomhed. Ethvert køb forudsætter et salg og således skal der være aktier til salg før du kan købe dem. Det betyder også, at der ved enhver handel er en køber og en sælger. Hvem mon har gjort den bedste handel? Køber man enkeltaktier, skal man således forholde sig til, hvorvidt den enkelte aktie er en god investering, og hvordan gør man det?

Fundamental analyse

Fundamental analyse, ofte forkortet FA, beror sig på nøgletal og andet mere fundamentalt om en virksomhed. Tjener den gode penge, er der et marked for produkterne eller den service de tilbyder.

Eksempel på fundamental analytiker: Lau Svenssen fra Millionærklubben

Teknisk analyse

Teknisk analyse, ofte forkortet TA, går på at analysere grafer over kursudviklingen og derudfra afgøre, hvorvidt en aktie på et givent tidspunkt er et godt eller dårligt køb.

Eksempel på teknisk analytiker: Lars Persson fra Millionærklubben

Jeg gør hverken brug af fundamental eller teknisk analyse selv, så derfor vil jeg ikke gå yderligere i dybden med disse tilgange. Til at starte med købte jeg også enkeltaktier, men er gået mere og mere væk fra den tilgang og i skrivende stund har jeg kun én enkeltaktie tilbage i min portefølje. Der er oftest ikke nogen direkte omkostning forbundet med at have enkeltaktier i ens portefølje. Undtagelsen kan være udenlandske enkeltaktier.



Investeringsforeninger

Den danske model

En investeringsforening er en forening der køber og sælger eksempelvis aktier. I Danmark har vi en tradition for at børsnotere investeringsforeninger, hvilket gør det muligt for investorer at købe investeringsbeviser i disse investeringsforeninger. I udlandet er det ikke almindeligt at børsnotere investeringsforeninger, mutual funds. Køber man et investeringsbevis i en dansk investeringsforening ejer man en del af de underliggende aktiver. Det er således muligt, at få ejerandele i hundredevis af aktier ved at købe bare et investeringsbevis. Danske investeringsforeninger er tilpasset det danske skattesystem og er derfor noget af det simpleste at investere i. Køber man en aktiebaseret-udbyttebetalende- investeringsforening skal man betale skat ved salg af foreningen og når der udbetales udbytte, altså når der er et realiseret afkast. Skat af udbyttet klares oftest af den platform du benytter som depot og det eneste du derfor skal gøre er, at kontrollere på din årsopgørelse, at det er korrekt. Jeg bruger selv investeringsforeninger til både aktier og obligationer.

Aktive investeringsforeninger

Aktive investeringsforeninger er kendetegnet ved, at de forsøger at slå et benchmark. Et benchmark er et gennemsnit i et givent indeks. Har en investeringsforening som mål at slå det danske C25 indeks, skal de således foretage en udvælgelse af aktier som de tror på klarer sig bedre end gennemsnittet. Det tager de sig naturligvis betalt for, hvorfor omkostningerne for investeringsforeninger med denne strategi er meget høje.

Passive investeringsforeninger

Passive investeringsforeninger er kendetegnet ved, at de forsøger at følge et benchmark. En investeringsforening der følger benchmarket C25 indeholder derved alle de aktier der indgår i det indeks, med den vægtning aktierne har i indekset. Som investor får man herved et afkast der svarer til gennemsnittet for indekset. Det tager investeringsforeningen sig selvfølgelig betalt for, men det er meget billigere end med de aktive foreninger, fordi omkostningerne forbundet med denne type strategi er meget mindre.

Passiv investering vinder frem i stor stil i det meste af verden. I Danmark halter vi lidt efter, men interessen er dog stødt stigende. Jeg gør udelukkende brug af passive investeringsforeninger og tror ikke på, at aktive investeringsforeninger over længere tid kan præstere et højere afkast der retfærdiggør deres meget højere omkostninger.

Hint: Mange eksperter bruger denne strategi, passiv investering, da de ikke mener at kunne ‘slå markedet’, gøre det bedre end gennemsnittet af indekset. Vær en vinder ved at være gennemsnitlig. 

Nordea om investeringsforeninger:

Podcasts om emnet

Passiv investering i Millionærklubben

Hør eventuelt disse tidligere afsnit af Millionærklubben, hvor passiv investering diskuteres

Penge med Per



ETF

Udenlandsk for børsnoteret fond, Exchange Traded Fund

ETFer er langt hen ad vejen det samme som en dansk investeringsforening. De er oftest meget billigere, har lavere omkostninger, end danske investeringsforeninger, men bliver beskattet anderledes, oftest hårdere. Vær opmærksom på, at nogle af alt-i-en-løsningerne benytter ETFer og, at du som investor derfor vil blive beskattet anderledes end ved brug af danske investeringsprodukter. Du bliver eksempelvis lagerbeskattet, hvilket betyder af urealiserede afkast. Jeg vil ikke kloge mig på skat eller hvad der er bedst for hvem, blot gøre opmærksom på, at der er en forskel. Jeg overvejer, om det kan betale sig for mig at skifte fra danske investeringsforeninger til udenlandske ETFer. Jeg har en hel serie om ETFer på bloggen som starter med indlægget Millionærklubsporteføljen #1: Hvis frinans var med i Millionærklubben, hvis du er interesseret i at lære mere om ETFer.

Store indeks

ETFer følger ofte nogle af de meget store indeks såsom diverse verdensindeks, emerging markets, europæiske indeks eller amerikanske indeks. De kan sammensættes på kryds og tværs for at skabe en bestemt strategisk vægtning eller man kan vælge den helt simple løsning som er én ETF der bredt dækker verden.

Tematisk investering

Med ETFer er det også muligt at gøre brug af en strategi centreret om temaer. Der findes ETFer der følger mindre indeks som ikke er inddelt efter regioner, men brancher. Således er det muligt at investere i en ETF der indeholder aktier indenfor eksempelvis cyber security, sociale medier eller automatisering. Det kan du læse mere om i mit indlæg om Aktiv forvaltning med passive ETFer.

Vær opmærksom på: Grundet skatten og de lave omkostninger forbundet med investering i ETFer egner de sig godt til pensionsordninger og for manges tilfælde mindre godt til investering for frie midler


do_widget id=text-31


Tilføjelser til vores investeringsordbog

  • Aktiv strategi: Forsøg på at slå et givent benchmark, indeks
  • ETF: Exchange Traded Fund, udenlandsk for børsnoteret fond
  • Fundamental analyse: Fundamenta analyse af en virksomhed
  • Investeringsforening: Forening der investerer i aktiver, som investor kan man investere i foreningen igennem investeringsbeviser der også kan handles på en børs
  • Passiv strategi: Forsøg på at kopiere et givent benchmark, indeks
  • Teknisk analyse: Analyse af grafer over kursudvikling

Det har vi lært

Investering i aktier: Kan gøres på flere måder afhængigt af strategisk præference og skattemæssige forhold. Det egentlig spørgsmål man som investor skal stille sig selv er:

  • Kan jeg slå markedet? (Køb enkeltaktier)
  • Kan jeg finde en investeringsforening der kan slå markedet? (Køb aktivt forvaltede investeringsforeninger)
  • Skal jeg stille med tilfreds med et afkast der er = markedet? (Køb passivt forvaltede investeringsforeninger eller ETFer)

Jeg har valgt, og vil anbefale alle, option nummer tre, stil dig tilfreds med et markedsafkast.

Går du selv efter at slå markedet, får du andre til at prøve at slå markedet for dig eller stiller du dig tilfreds med et markedsafkast?


4 thoughts on “Investering for begyndere #7 – Aktier, foreninger og ETFer

  1. Hej Sune,

    Interessant at du går med tanker om at hoppe på ETF’ere, er det fordi du mener afkastet er potentielt højere, eller fordi det er mere “sikker” hvis spredningen er større – eller hvad er dine tanker her? Irriterende at det beskattes som det gør, det er helt klart beskatningsmodellen der har gjort at jeg udelukkende har valg indexfonde, frem for ETF.

    Anders

    1. Hej Anders,

      Det er meget simpelt: lavere omkostninger. Så længe skatten dog ikke er mere favorabel eller det samme, tror jeg ikke, at jeg gør noget andet.

      /Sune

      1. Hej Sune,

        Tak for dit svar.
        Kunne det tænkes at omkostningerne ville stige ved anden beskatningsform?

        Anders

        1. Hej,

          På udenlandske ETFer? Nej. Der er så mange penge i de store ETFer, at det at danskere i højere grad vil benytte dem ikke flytter noget. Der er høj skat på de udenlandske produkter fordi den danske finansindustri og det politiske system ønsker at “beskytte” nationale udbydere og dermed dansk økonomi. Det går selvfølgelig ud over forbrugeren, men reglerne er altså ikke til for deres skyld. Ændres beskatningen så bliver forskellen på skat udlignet og de lavere omkostninger på ETFer vil således gøre det mere attraktivt at købe ETFer.

          /Sune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.