Investering i aktier for begyndere

Investering i aktier for begyndere Frinans

Investering i aktier for begyndere indeholder 3 simple steps til at komme igang med investering. Er du helt grøn i investering, er det her for dig.

Formålet med indlægget er at lave en ekstrem simpel opskrift på at komme igang med investering i aktier for begyndere.

Det betyder, at indlægget er skrevet i 3 steps, du skal igennem for at blive investor og ikke mere end det.

Vi springer med vilje en del over og simplificerer det hele, for at du kan komme igang med learning by doing.

Er din tidshorisont kortere end 3 år, bør du i stedet lede efter den bedste opsparingskonto.

I princippet behøver du ikke på sigt at gøre andet end det, du skal igennem her, men vil du gerne forstå endnu mere, så tjek simpel investering.

Reklame

Styr på risikoen?

Med en gratis investeringsplan fra Norm Invest sikrer du, at dine investeringer passer til dig og din risikoprofil.

✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis

☝️ Opret et depot

Rigtig mange af dem der ønsker at komme igang med investering, går kolde allerede ved første skridt. De kommer simpelthen til at overtænke hele situationen i frygten for at vælge noget forkert.

Hvilken platform skal jeg bruge? 🙇‍♂️

  • Nordnet?
  • Min egen bank?
  • Saxo Bank?

Ja, der kan være forskel på nogle af omkostningerne osv., men den slags kan du også undersøge og optimere på senere. Se hellere bare at komme igang, så du kan blive klogere med hånden på kogepladen.

Jeg er selv kunde hos Nordnet og synes, at de har en rigtig god platform med nogle gode muligheder.

Hvilken kontotype skal jeg vælge? 😱

  • Aktiedepot?
  • Pension?
  • Aktiesparekonto?

Opretter du et helt almindeligt aktiedepot, vil det til hver en tid stå dig frit for at sælge indholdet igen og flytte pengene. Skatten er tilmed relativt simpel at forstå.

Hvorfor vil blive tydeligt lidt senere, når vi ser på månedsopsparingen.

Det vil koste dig lige præcis 0 kr. at oprette og have et aktiedepot hos Nordnet.

Du kan altid på sigt lege med tanken om at oprette en aktiesparekonto også, hvis du skulle finde ud af, at du gerne vil det. Egen forvaltning af pension skyder vi også lige til hjørne her, det kan du forholde dig til senere. I princippet kan du dog opsætte din pension på samme måde, som du lærer i dette indlæg.

✌️ Tilknyt en månedsopsparing

Når du har et aktiedepot, vil næste naturlige skridt være at fylde noget i det.

En investering af en art.

Det kan gøres super simpelt og effektivt med en feature hos Nordnet, der hedder månedsopsparing. Månedsopsparingen fungerer som en automatisk købsfunktion, som du opsætter og derefter passer den sig selv.

Minimumsinvesteringen med den feature er 500 kr. om måneden, så det kan de fleste, der gerne vil igang med investering, godt klare.

I månedsopsparingen kan du vælge op til 4 fonde, som der så investeres i hver d. 5. i måneden. Vil du gerne i gang med aktier, er der én helt særlig fond, som er en slags all-in-one, når det gælder aktier:

Fonden følger det mest globale og mest diversificerede index der findes: MSCI ACWI IMI.

All Country World Index 🌎

Også bare kaldet verdensindekset.

I princippet behøver du ikke investere i andet, når det kommer til aktier. Personligt har jeg kun den fond i min portefølje, som min måde at investere i aktier.

Investerer du i den fond, har du aktier i små og store virksomheder i alle brancher og i rigtig mange lande rundt om i verden.

Investering i aktier for begyndere ACWI

De farvede lande er steder, som ACWI indekset indeholder aktier fra.

Er det etiske eller bæredygtige vigtigt for dig, kan du overveje at gøre bruge af:

  • Sparindex Bæredygtige Global

Samme grundlæggende indeks, men med et filter, der sorterer det værste ikke bæredygtige fra, således, at der skabes en bæredygtig fond.

En stor del af det at blive en god investor gælder om at få noget erfaring med at tænke som en investor, forholde sig til markedets op- og nedture og investere disciplineret fast hver måned.

Men lad os lige kigge på, hvordan du laver den der månedsopsparing i praksis.

💁‍♂️ Sådan opsætter du månedsopsparingen

Har du brug for lidt mere hjælp, så læs indlægget specifikt om månedsopsparingen eller se videoen på YouTube.

Overvej over tid at tilføje lidt obligationer til din månedsopsparing i henhold til din personlige risikotolerance.

Men der er ikke nogen grund til at tilføje den kompleksitet det er, at jonglere med forholdet imellem aktier og obligationer, når du er helt nybegynder. Kom igang med aktierne, så kan det andet følge senere.

🤟 Opret en fast overførsel

Det sidste skridt er faktisk det absolut simpleste, for det er nok noget, du har prøvet en del gange før.

Gå til menupunktet “Mine sider” og vælg “Indbetaling”, når du er logget ind hos Nordnet, for at se kontonummeret til dit depot, så du kan lave den faste overførsel fra din bank.

  • Lav den faste overførsel så den sker, så snart du får løn.

På den måde sikrer du, at investering er prioriteret på lige fod med at betale dine regninger.

Du kan til hver en tid redigere din månedsopsparing, både hvad angår indhold og beløb. Du kan derfor sagtens tilføje en obligationsfond lidt senere eller starte ud med at investere et lavt beløb for at blive lidt klogere på investering og så sætte beløbet op over tid, som du bliver mere komfortabel med det at investere.

Du kan også til hver en tid stoppe den, pause den eller slette den. Den er ikke et selvstændigt investeringsprodukt, det er kun en måde at automatisere dine investeringer på dit depot hver måned.

Som tidligere nævnt startede jeg med 500 kr. Oven i købet imens jeg stadig var studerende. Så alle kan være med, når det gælder investering i aktier for begyndere.

🙋‍♂️ Opsummering

Det var investering i aktier for begyndere i 3 simple steps.

  1. Åbn et aktiedepot hos Nordnet
  2. Opsæt en månedsopsparing i Sparindex Globale Aktier
  3. Lav en fast månedlig overførsel fra din bank til dit aktiedepot

Sværere behøver det ikke at være.


Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ YouGov – Tjen penge på at udfylde undersøgelser
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs

4 kommentarer til “Investering i aktier for begyndere”

  1. Hvis der oprettes en månedsopsparing på denne måde, beskattes man så først ved evt. udbytte/salg eller ved lagerbeskatning?

    1. Hej Cecilie,

      Det er afhængigt af, hvilken depottype, du tilknytter månedsopsparingen.

      Aktiedepot, frie midler: Realisationsbeskatning
      Pension: Lagerbeskatning

      /Sune

  2. Hej Sune,
    Jeg har for nyligt oprettet en aldersopsparing hos Nordnet, og købt “iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)(IUSQ)” på den. Planen er at indbetale max (5400 kr pt.) hvert år i januar, vente til evt. skat er betalt, og så investere resten i samme fond. Jeg overvejede kortvarigt om man skulle gøre brug af Dollar Cost Averaging, men det giver ikke mening når kurtagen ved handel på den tyske børs gennem Nordnet er min. 99 kr. Alternativt skulle man gøre brug af månedsopsparingen, og selv forsøge at sammensætte noget der dækker det samme som MSCI ACWI – fx “iShares Core MSCI World UCITS ETF” kombineret med “iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF USD (Acc)”.

    Jeg er med på at det er op til mig selv at beslutte, men det kunne være interessant at høre dine tanker omkring (og evt. hvad du selv gør på aldersopsparingen).

    Tak for god inspiration!

    1. Hej,

      Jeg kopierer lige mit svar fra YouTube, hvis nu der er nogen her, der er interesseret i det.

      Jeg gør præcist det, du indledningsvist skitserer. Overfører max i start januar, betaler PAL skat og sætter resten i IUSQ 🙂

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.