Investeringstemaer er her der og alle vegne, når investeringsemnet finder vej til de gamle medier eller de sociale medier. Giver det mening?

Investeringstemaer (sucks)

Findes også på YouTube.

Investeringstemaer er et ofte tilbagevendende… tema.

Det gælder om at være vågen, fremadskuende og at placere pengene i de rigtige brancher og hos de rigtige virksomheder. At finde morgendagens vindere.

For folk der “sælger” investering er temaer vigtige.

For det første er der mange penge at tjene. Du kan være stensikker på, at hvis et givent tema har fyldt nok i snakken blandt de private investorer, så findes der en ETF til at matche netop det tema.

De kommer sjovt nok oftest på bagkant af stigninger, dér hvor investorerne er blevet grebet af FOMO og er bange for at misse toget, men ETFen er der. Lemmingeffekten i fuld flor.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +100.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

For det andet betyder det, at dem der beskæftiger sig med at fortælle om investering, kan få et nyt fokus, noget nyt at fortælle om, noget nyt slangeolie at lange over disken.

De fleste “eksperter” der kommenterer på investering offentligt elsker temaer, fordi det betyder nyt content. De sælger underholdning, hvor fokuspunktet er investering, men der skal helst noget nyt til engang i mellem.

Man kan jo ikke leve af at sige, at folk bare skal købe en indeksfond… 😅

Måske jeg skulle starte en podcast, hvor jeg bare siger det samme hver dag. I dag er det mandag d. 23. februar 2026 og du bør stadig bare købe en indeksfond, hvis du ønsker at investere i aktier. Videre til vejret.

Hvis du først har accepteret, at det ikke giver nogen mening at lege aktiv investor og jagte det næste nye tema, så er du godt på vej til investeringsverdenens svar på Nirvana.

Lidt sjovt er det måske at vide, at du altid er med på det nyeste tema. Investerer du bredt i hele verdens aktiemarked, afspejler din investering… hele verden. Spredt på geografi, brancher og størrelse.

Men også de nyeste temaer er pr. automatik afspejlet i din portefølje. Elbiler, atomkraft og en aldrende befolkning kunne være bud på investeringstemaer at forfølge. Hvis virksomheder der arbejder med netop de områder, vokser sig større vil de helt naturligt komme til at fylde mere på aktiemarkedet og voila… Så fylder de mere i dine investeringer. Helt automatisk.

Drop jagten på temainvestering og gå i zen-mode med din indeksfond.

Simpel investering.

Reklame

Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.