Nu kan du købe Bitcoin igennem Danske Bank. Sådan næsten da. De tilføjer to Bitcoin ETPer, men advarer mod at investere i dem.

Køb Bitcoin hos Danske Bank (næsten)

Nu kan du købe Bitcoin igennem Danske Bank. Sådan næsten da. De tilføjer to Bitcoin ETPer, men advarer mod at investere i dem.

Findes også på YouTube.

Danske Bank har fornyligt gjort det muligt for deres brugere at investere i kryptovaluta i form af 3 ETPer.

De to af ETPerne følger Bitcoin og den sidste følger Ethereum.

Danske Bank gør meget ud af at understrege, at de ikke tilbyder rådgivning omkring investering i disse produkter, men, at de nu tilbyder dem, fordi der er efterspørgsel og fordi MiFIDII lovgivningen nu betyder, at der er øget regulering med den type produkter.

Danske Bank kan med andre ord ikke lide Bitcoin, men deres kunder efterspørger den investeringsmulighed og Danske Bank kan tjene penge på at tilbyde det.

Simpelt.

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi. Det tager 3 minutter at oprette dig.

(husk promokoden frinans)

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

Jeg er naturligvis ærgerlig over, at Bitcoin og Ethereum bliver puttet i samme boks og kaldt Kryptovaluta.

Der findes Bitcoin og så findes der kryptovalutaer, herunder Ethereum. Langt de fleste kryptovalutaer er shitcoins og en meget stor del af det marked er svindel og humbug.

Jeg investerer kun i Bitcoin.

Men det er et skridt i den rigtige retning, at Danske Bank nu tilbyder denne mulighed.

Bitcoin er stille og roligt ved at snige sig ind i bankerne. De kan ikke lide det, men de kan tjene gode penge på det.

Money talks.

Jeg er selv investeret i 5 forskellige Bitcoin ETPer:

  • iShares Bitcoin ETP
  • CoinShares Bitcoin ETP
  • WisdomTree Physical Bitcoin
  • 21Shares Bitcoin Core ETP
  • Bitwise Core Bitcoin ETP

Den fra iShares bruger jeg på mit aktiedepot og de 4 andre investerer jeg i på mine forskellige pensioner.

Hvorfor har jeg ikke den fra iShares på mine pensioner?

Det må jeg ikke, da jeg investerer en stor del penge i en ETF fra iShares og jeg må ikke gøre begge dele.

Sådan er reglerne.

Hvorfor investerer jeg i 4 ETPer på mine pensioner?

Jeg må maksimalt sætte 5% af den samlede værdi på et pensionsdepot i hver af denne type produkt. Så hvis jeg ønsker, at Bitcoin skal fylde mere end 5%, bliver jeg nødt til at investere i flere ETPer.

Sådan er reglerne.

Er reglerne dumme?

Ja.

Hvorfor findes de så?

Investorbeskyttelse.

Myndighederne mener ikke, at du selv er i stand til at tage ansvar for dine egne handlinger og vil gerne beskytte dig mod dig selv, så derfor begrænser de, hvordan du kan investere dine penge.

Ja, det er rent faktisk sådan en verden, vi lever i.

Husk på, at investering i Bitcoin er forbundet med stor risiko! Pt. er vi i et bear marked og som det fremgår af Rivers seneste nyhedsbrev, er den slags ikke usædvanligt.

Så sørg for at have godt styr på risikoprofilen, hvis du tilføjer Bitcoin til dine investeringer.

Reklame

Få mine 3 bedste investeringsråd og en mail når jeg udgiver nyt 👇

Smid en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.