Kom i gang med investering – i 3 steps

3 steps til at komme i gang med at investere.

Step 1: Kan du slå markedet?

Det første skridt på vejen til investering, jeg vil anbefale, er, at du gør dig selv klart, hvorvidt du tror på, at du kan slå markedet eller ej. Og hvad betyder det så, tænker du måske. Markedet er en række indeks, samlinger, over eksempelvis aktier. I Danmark eksisterer eksempelvis C20, som dækker de 20 største børsnoterede virksomheder i Danmark. Skal du slå markedet, her med tanke på det danske marked repræsenteret ved C20, skal du altså klare det bedre end det danske C20 indeks. Det danske C20 indeks er i gennemsnit steget med 10,68 % om året i de sidste 10 år, så det er det du skal slå, hvis du skal slå markedet.* Tror du, at du kan det, så begiv dig endelig ud på den rejse. Vær blot klar over, at langt de færreste er i stand til dette, også når det gælder de professionelle. Alt imens, vil jeg, og dem der vælger at følge samme vej, afstå fra at prøve at slå markedet selv og i stedet bevæge os til step 2, aktiv vs. Passiv forvaltning. (Jeg investerer også aktivt, men det gemmer vi til en anden dag)

 

Step 2: Aktiv vs. Passiv forvaltning

Hvis du har besluttet dig for, at du ikke selv er i stand til at slå markedet, eller i hvert fald ikke vil basere din investering på det, er næste logiske skridt, aktiv versus passiv forvaltning. Aktiv forvaltning betyder, at der sælges og købes aktier eller andre værdipapirer ud fra en mere eller mindre defineret strategi, med det formål at slå markedet. Der er altså her igen tale om, at prøve at gøre det bedre end markedet igennem udvælgelse. Dette sker igennem investeringsforeninger eller banker og din bank forvalter hellere end gerne dine penge på denne måde. De tager sig også ganske godt betalt herfor. Mere om det om lidt.
Med passiv forvaltning, er der tale om at forsøge at skygge et indeks bedst muligt. Ser vi tilbage på C20 fra step 1, vil det med passiv forvaltning gælde at skygge C20 indekset bedst muligt. Det betyder, at den passivt forvaltede investeringsforening køber aktier i C20 indekset således, at beholdningen afspejler C20 indekset bedst muligt. Der er derfor ikke tale om udvælgelse. Det kan dog være svært altid at løbe lige så hurtigt som virkeligheden, da investeringsforeningen skal afspejle noget andet. Det betyder, at der kan, og sandsynligvis vil, være en lille forskel i C20 indekset og den passivt forvaltede investeringsforening. Denne forskel kaldes en tracking error. Dette er noget nemmere end aktiv forvaltning og omkostningerne kan derfor holdes nede. (Det gælder ikke kun investeringsforeninger, men også ETF’er, Exchange traded funds. Dem kan jeg vende tilbage til en anden gang.)
Hvad er så bedst? Det kan være svært at svare på, men lad mig nu alligevel komme med et bud. Kan aktiv forvaltning slå markedet og dermed også passiv forvaltning? Ja. Kan en aktivt forvaltet investeringsforening eller bank kontinuerligt, slå markedet år efter år? Ja, men det er meget usandsynligt. Det er det fordi ingen kender fremtiden og økonomi er umådeligt svært at spå om, selvom du nok ofte hører andet. Så hvis du som privatperson skal slå markedet år efter år igennem en aktivt forvaltet investeringsforening, skal du derved finde en investeringsforening eller bank, der er i stand til, imod meget store odds, kontinuerligt at slå markedet. Herudover betaler du som investor nogle årlige omkostninger. Disse er højere ved aktiv investering, fordi det koster mere at drive. Det betyder, at de aktive investeringsforeninger er bagud fra start fordi de er dyrere for dig som investor. Omkostningerne er vigtige og bl.a. derfor, er passiv forvaltning meget interessant for privatinvestorer.
Lad os se lidt nærmere på det her med omkostningerne. Lad os antage, at en aktiv forvaltning tager sig betalt med 1,6% i årlige omkostninger, hvorimod en passiv forening tager 0,5%. Dette afspejler meget godt virkeligheden. Lad os så dernæst antage, at begge foreninger på en periode over 30 år i gennemsnit opnår et årligt afkast på 6% og at vi investerer 100.000 kr. 30 år senere vil den aktivt forvaltede investering være 367.078 kr. værd, hvorimod den passivt forvaltede vil være 498.395 kr. værd. Det er en forskel på 131.317 kr.** Årlige omkostninger er meget vigtige på den lange bane.

 

Step 3: Hvordan investerer jeg passivt?

Hvis du på nuværende tidspunkt er blevet overbevist om, at investering i passiv forvaltning er for dig, må næste logiske skridt være, at finde ud af hvordan du gør det. Der er flere muligheder, og hvilken der passer dig bedst, må være din afgørelse. Jeg vil her ridse nogle muligheder op. For at handle med værdipapirer, skal du have en børsmægler. Det kan eksempelvis være din bank eller det kan være en bank kun med fokus på investering som eksempelvis Nordnet. Herudover skal du have et depot for værdipapirer. Nogle banker tager sig betalt for at opbevare dine værdipapirer. Hvorvidt du er villig til at betale for det, er op til dig. Hernæst skal du have købt nogle værdipapirer i passivt forvaltede investeringsforeninger, du skal have skabt en portefølje.
Hvilke passivt forvaltede investeringsforeninger skal jeg så vælge? Din bank har ganske givet flere investeringsforeninger, som er passivt forvaltede. Disse er en mulighed. Selv er jeg stor tilhænger af Sparinvest INDEX, som har de laveste årlige omkostninger i Danmark. Beviser i deres foreninger, kan du også købe igennem din bank eller igennem Nordnet. Jeg selv handler mine værdipapirer igennem Nordnet. Det gør jeg blandt andet fordi det ingenting koster, at have et depot hos dem. Vær opmærksom på, at det koster noget at købe investeringsbeviser. Denne omkostning kaldes for kurtage. Det betyder, at det ikke er at foretrække at lave mange små handler, men derimod få store. Spar derfor penge sammen og køb beviserne, når du vurderer, at det er på tide.
Sværere er det ikke, at blive investor, ved at investere i passivt forvaltede indeksforeninger.
En god startportefølje kan bestå af to værdipapirer, et bredt globalt aktieindeks og et i danske obligationer.
Globale aktier: INDEX Globale Aktier Min. Risiko KL***
DK obligationer: INDEX Stabile Obligationer KL****
Hvor meget det ene skal vægte i forhold til det andet, er en meget stor diskussion. 50/50 vil aldrig være en dum allokering og er et godt sted at starte.

* http://www.sparinvestindex.dk/afdelinger/europa/index%20omx%20c20%20capped.aspx
** Jeg har tyvstjålet dette eksempel fra Mette Harbo Bossow, Director of Indexed Investments hos Sparinvest INDEX. Er du interesseret i mere, kan du se et oplæg ved Mette fra Investordagen 2016 her: http://www.shareholders.dk/kampagne/InvestorDagen-Aarhus-2016-webtv/Sparinvest-Index
***http://www.sparinvestindex.dk/afdelinger/globalt/index%20globale%20aktier%20min%20risiko.aspx
****http://www.sparinvestindex.dk/afdelinger/obligationer/stabile%20obligationer.aspx

 

6 thoughts on “Kom i gang med investering – i 3 steps

  1. “Vær opmærksom på, at det koster noget at købe investeringsbeviser. Denne omkostning kaldes for kurtage. Det betyder, at det ikke er at foretrække at lave mange små handler, men derimod få store. Spar derfor penge sammen og køb beviserne, når du vurderer, at det er på tide.”

    Hvad vurderer du er et relevant beløb at investere ad gangen? Jeg satte 500 kr ind og går ud fra det er for lidt! Hvor ‘lidt’ kan jeg købe ind for ad gangen?

    1. Hej,
      Super godt spørgsmål! Personligt tænker jeg i portioner af 5.000 DKK, men der er sikkert mange forskellige meninger herom. Selv bruger jeg månedopsparing på Nordnet, hvor der ingen kurtage er.
      /Sune

      1. Beklager nu fandt jeg et andet blogpost hvor du forklarede netop det her! Jeg sætter simpelthen bare så meget pris på den omhu du har lagt i at skrive alle de her guides. Jeg har netop sat månedsopsparingen igang. Det er et stort skridt for mig! Jeg har levet efter budget i ca. halvandet år og nu føler jeg det er på tide at starte med at investere også selvom jeg er lidt ræd for det. Tak for al opmuntringen. Jeg er super glad for at læse din blog.

        1. Hej,
          Jeg er glad for at høre, at det jeg skriver kan bruges. Jeg tror du vil finde, at alt det her med investeringer bliver mindre farligt og mere forståeligt, så snart du er i gang. Månedsopsparing og nogle danske investeringsforeninger eller udenlandske ETFer er et rigtig godt sted at starte.
          Held og lykke med det hele 🙂

          1. Hej Sune,

            Har lige fundet din blog og har også selv været i gang i noget tid, oprindeligt inspireret af Mr. Money Mustache og de andre amerikanske. Var ikke klar over, der var nogle herhjemme som bloggede aktivt omkring emnet. Fedt initiativ.

            Lige en kommentar på ETF’erne, så skal man selvfølgelig bare huske man bliver lagerbeskattet af dem – og de derfor er mindre attraktive skattemæssigt. Du har det nok med et eller andet sted, men er ikke noget så langt i bloggen endnu 🙂

            Mvh Jesper

            1. Hej Jesper,

              Ja, det er et tilbagevendende tema vedørende ETF’erne 🙂 Jeg kommer til at have lidt mere fokus på ETF’er her i 2018 startende i morgen… teaser 🙂

              /Sune

Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.