Kulturelle normers indflydelse på forbruget

Kulturelle normer kan have en stor indflydelse på forbruget. Lad os prøve at blive lidt mere bevidste om dette i dagens indlæg.

TLDR: Vær bevidst om, hvad dine penge går til og husk på: Du bestemmer selv, hvad du køber og du er selv ansvarlig for, hvad du får ud af dit forbrug

 

Kulturelle normer?

Det kan næppe komme som en overraskelse for nogen, at vi bruger mange penge her i Vesten. Det gør man for så vidt også andre steder, men lad os for denne gangs skyld nøjes med at være lidt navlebeskuende og holde os til egen boldgade. I takt med, at vi er blevet rigere har vi ikke i særlig stor grad brugt rigdommen på at få mere tid, men derimod på at højne vores forbrug. Jeg var lidt inde på dette for nyligt i forhold til samfundsgevinsten ved økonomisk uafhængighed.

En del af dette forbrug går til ting og begivenheder, som i en eller anden grad kan tilskrives kulturelle normer. Det kunne eksempelvis være:

  • Konfirmation
  • Bryllup
  • Fødselsdage, specielt runde af slagsen
  • Pænt tøj, dyre ure, biler og andre statussymboler
  • Nymodens mærkedage som Halloween og Valentines day

Sådanne mærkedage eller statussymboler er der virksomheder der er enormt gode til at markedsføre. Eksempelvis var Halloween ikke rigtig noget der fandtes, da jeg var dreng, der nøjedes vi med Fastelavn. Det er altså en kulturel mærkedag der i stor stil er kommet til sidenhen. Jeg kan godt forstå, at Fætter BR og andre virksomheder, der kan tjene mange penge på det her, gør hvad de kan for at markedsføre disse nye mærkedage eller traditioner. Spørgsmålet bliver således, hvorfor vi som samfund/mennesker køber ind i disse mærkedage og eftertragter statussymbolerne?

De er langt hen ad vejen kulturelt defineret og man kan derfor godt på en eller anden måde argumentere for, at de bliver trukket ned over hovedet på os, hvis ikke vi er bevidste om det. Derudover er det ikke nødvendigvis et fuldstændigt frit valg at følge disse normer for de fleste mennesker. Et barn der i skolen ser, at alle de andre er klædt ud til Halloween ønsker naturligvis også at være klædt ud for at passe ind. Det skyldes menneskets behov for at høre til og være en del af gruppen. Dette er i øvrigt ikke spor anderledes for voksne, hvilket ofte kan forklare fænomener det kan være svært at forstå, hvorfor er populære, men det er en anden snak. Selvfølgelig findes der børn og voksne der ikke har dette behov, jeg selv er nok i en eller anden grad et eksempel herpå, men det er ikke normen og dermed har disse kulturelle normer indflydelse på samfundet og dets elementer i form af individder. Ja det gik vist både akademisk tankegang og sprog i den der, men jeg håber det er relativt forståeligt. Vi er alle influeret af det i mere eller mindre grad og startstedet for at kunne gøre noget ved den indflydelse, er at realisere, at den eksisterer.

 



 

Hvorfor skal man være bevidst om det her

Lad os antage, at vi nu er bevidste om, at der findes flere af disse kulturelle normer. De kan enten være mærkedage, statussymboler eller andet. Lad os også antage, at er man ikke bevidst om dem og deres indflydelse på en selv, ja så har man ikke en chance for at agere anderledes eller på et oplyst grundlag i det hele taget. Det betyder groft sagt, at hvis man bare følger alle de andre uden at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man gør det, ja så har man ikke en chance for at gøre noget anderledes.

Men hvorfor skal man så være bevidst om det her tænker du måske? Svaret herpå er faktisk relativt enkelt, men der kan svares på det ud fra to forskellige synspunkter. Det er måske i virkeligheden her, at Frinans og mit projekt virkelig kommer til udtryk i dets dobbelttydighed. Der er nemlig både en F(r)INANS-del og en FRI(nans)-del.

 

F(r)INANS-delen

Der er et meget klart finansielt eller økonomisk aspekt, af at disse kulturelle normer eksisterer. Det er der fordi mange af dem er forbundet med forbrug og oftest et højt et af slagsen. Senest har vi set, hvordan konfirmationen har antaget et næsten ukristeligt stort fokus på forbrug og ragen til sig, så selv Jesus må stille spørgsmåltegn ved om han virkelig gjorde det rigtige. Konfirmationen er i dag, for mange, en kulturel begivenhed og ikke en religiøs en. Jeg selv har et lidt andet syn på den slags og det havde jeg allerede i konfirmationsalderen. Jeg er ikke konfirmeret fordi jeg ikke er kristen, så simpelt er det. En af hjørnestene i min strategi for at opnå økonomisk uafhængighed er rigdomsformlen. Rigdomsformlen foreskriver, at du bliver rig(ere) ved at:

  • Tjene mere,
  • forbruge mindre og
  • investere

Dermed har de kulturelle normer indvirkning på min, og andres, vej mod økonomisk uafhængighed og indvirkning på alle andres forbrug og dermed deres rigdom. Derfor er kulturelle normer vigtige og interessante at være bevidste om i forhold til det økonomiske aspekt. Groft sagt er der to måder at bruge penge på, også vist i rigdomsformlen, forbrug og investering. Går pengene til investering genererer de flere penge, men forbrug er, i finansiel forstand, et hul. Det er derfor vigtigt at stille sig selv spørgsmålet om forbrug er pengene værd. Er en given genstand, begivenhed osv. pengene værd? Det er derfor på ingen måde direkte et økonomisk spørgsmål fordi det man får igen ikke har en monetær værdi. Indirekte er det dog et økonomisk spørgsmål fordi der ved et hvert valg også er tale om et fravalg. Vælger man at bruge nogle penge på forbrug kan de ikke også investeres. Et valg af forbrug er derfor et fravalg af investering. Derfor stiller jeg mig selv det spørgsmål, i forhold til forbrug, om det er det værd. Der er, hvad man på engelsk ville kalde en opportunity cost, forbundet med at bruge penge, hvad enten det gælder forbrug eller investering. Går pengene til forbrug går man glip af investeringen både på den korte og lange bane. Går pengene til investering går man glip af forbrug på den korte bane, men ikke nødvendigvis på den lange bane. Så må man jo gøre op med sig selv, hvad man ønsker at gøre.

Selvfølgelig falder jeg også i og bruger penge jeg ikke burde have brugt eller som ikke giver mig den fornødne værdi de burde og kunne, men bare det at være bevidst om det og have det som et fokus er en stor del af forklaringen på at jeg sparer og investerer omkring 60% af min udbetalte løn værd måned.

Særligt is når det er varmt, er en stor svaghed for mig 🙂

 



 

FRI(nans)-delen

Nu har vi forholdt os til den ene del af de frinansielle aspekter og dermed vender vi nu fokus mod den anden. Det er den del der handler mere om det ukonkrete, følelser, frihed og værdier. Disse er også et meget vigtigt aspekt for mig, vel egentlig det vigtigste, i mit projekt mod økonomisk uafhængighed. De er også særdelses vigtige når det kommer til kulturelle normer. Som jeg kort var inde på tidligere, så handler det om at tænke lidt over, hvorfor man gør som man gør. Hvorfor følge disse kulturelle normer? Har man ikke et godt svar på dette, så bør man måske overveje, om man skal fortsætte med at følge dem. Jeg tænker meget på sådan nogle kulturelle normer som begrænsende for min personlige frihed og da jeg skatter denne meget højt, ja så er jeg ikke så positivt stemt over for dem, altså normerne. Statussymboler siger mig ikke ret meget, så de fylder meget lidt i min verden, synes jeg selv. Jeg køber dog nyt tøj engang i mellem og bruger penge på ting der ikke kan siges at have en reel funktion, så helt fri er jeg jo ikke. Men det kan hurtigt blive en meget smal og svær diskussion, hvis vi skal følge de tanker helt til dørs. Og nej, jeg er ikke imod bryllupper og at blive gift, men måske vi kan blive enige om, at omkostningerne forbundet hermed er stukket lidt af. Grundlæggende handler det om at stille sig selv spørgsmålet:

Gør jeg det her fordi alle andre gør det?

Er svaret herpå “ja”, så bør man derefter stille sig selv følgende spørgsmål:

Giver det mig eller dem jeg holder af noget værdi, bidrager det positivt til vores liv?

Er svaret herpå “nej”, så bør man nok overveje, om man skal fortsætte med at gøre det. Måske man også kan dele det op i om det giver et kick på den korte bane kontra værdi på den længere bane. Føles det rart at shoppe på den korte bane? For mange er svaret “ja”. Bidrager det positivt til mit liv på den lane bane? For de fleste er svaret faktisk ofte “nej”. I sådan et tilfælde bør man nok overveje om man så kontinuerligt, hver måned, skal bruge en masse penge på at shoppe.

 



 

Opsparing

En måde at håndtere de af de kulturelle normer man ønsker at følge og gøre brug af, er igennem opsparing. Der er stor forskel på at skulle betale en stor regning en given måned uden eller med en opsparing i ryggen. Opsparingen spreder udgifterne og dermed indvirkningen. At spare op til større ting eller begivenheder gør det ikke bare muligt at sige “ja” til de kulturelle normer man ønsker at følge og som giver værdi i ens liv, det gør også, at man sandsynligvis kan gøre dem eller udføre dem lige som man ønsker. Det er alt andet lige nemmere at finde de 50.000 eller 100.000 til ens drømmebryllup, hvis man lægger en plan og sparer op fremfor på den korte bane at skulle skaffe en sådan sum.

Det betyder selvfølgelig også, at man nogle gange kan blive tvunget til at udskyde noget af det man drømmer om. Det er her, at mange mennesker “fejler” i den forstand, at de vælger ikke at vente, men i stedet tager et lån for at dække udgifterne, ofte et meget dyrt lån. Det kan man altså komme uden om ved at planlægge og ved at lære sig selv at behovsudsætte. Se mit indlæg om skumfiduseksperimentet i den sammenhæng.

 

Hvad tænker du om det her med kulturelle normer og de enorme summer der bliver brugt herpå?

 


2 thoughts on “Kulturelle normers indflydelse på forbruget

  1. Rigtig godt indlæg.

    Jeg synes ikke, at det er så svært at sige nej til de ting, som ikke direkte er involveret i sociale sammenhænge. Der hvor det bliver sværere er når de sociale relationer spiller ind på forbruget.

    Gode eksempler som jeg umiddelbart kan komme i tanker om er at spise ude eller tage på bytur. Ting som jeg gerne gør en sjælden gang i mellem ved særlige lejligheder, men ikke tillægger nogen stor værdi, hvis ikke der er en bestemt anledning. Her synes jeg det kan være svært at sige fra på en ordentlig måde.

    1. Hej Peter,

      Tak. Ja det tror jeg der er mange, der kan nikke genkendende til. At sige nej, er en svær ting for mange.

      /Sune

Enig eller uenig? Har du et spørgsmål? Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.