Liste over passive fonde

Jeg bliver relativt ofte spurgt til, om der er et sted, man kan læse om passive danske investeringsforeninger. Svaret er nej og ja. Men her kommer i hvert fald et indlæg om det. Der er også en liste.

“Ja”, det er der, da de enkelte udbydere skriver om egne produkter.

“Ja”, det er der, da steder som Morningstar eller platforme som Nordnet også har lidt information om foreningerne tilgængeligt.

“Nej”, da det er svært at finde et sted, der oprigtigt sammenligner dem eller beskriver de enkelte foreninger i et sprog, så også andre end investeringseksperter forstår, hvad der står, men stadig er mere i dybden end bare “køb den her”.

Jeg vil ydmygt kaste mig over opgaven med at prøve at gøre det bedre. Om jeg lykkes, vil jeg lade være op til jer, læserne.

Listen

Danske passivt baserede investeringsfonde der kun investerer i globale aktier og som er udbyttebetalende:

  • Danske Invest Global Indeks
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks
  • Sparindex Globale Aktier
  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World
  • Sparindex Globale Aktier – Etik
  • Sydinvest Morningstar Global Sustability

Navnene vil ofte fremstå lidt anderledes, da de fleste foreninger har nogle teknikaliteter i navnet også, såsom at de slutter på “KL”. Sparindex foreningerne hedder vist helt korrekt bare “INDEX” + navnet på den enkelte forening, men her har jeg tilladt mig lidt kunstnerisk frihed for overblikkets skyld.

Global i den her sammenhæng betyder bredt ud over en større del af verden, som minimum indeholder i-lande i vesten.

Jeg må hellere lige for en god ordens skyld skrive helt klart og tydeligt, at jeg selv har investeringer igennem Sparindex Globale Aktier Min. Risiko.

Skat

Den udbyttebetalende del er vigtig i forhold til skatten. Den anden mulighed er akkumulerende fonde, der ofte har “akk” som en del af navnet. Danske aktiebaserede fonde der er udbyttebetalende realisationsbeskattes som aktieindkomst, hvis der er investeret for frie midler. Akkumulerende fonde bliver lagerbeskattet som kapitalindkomst, hvis der investeres for frie midler. De akkumulerende foreninger er velegnede til pensioner, da der ikke gøres forskel her. For Aktiesparekontoen er reglerne selvfølgelig anderledes. Summa summarum listen indeholder fonde der, hvis du investerer for frie midler, realisationsbeskattes som aktieindkomst. Satserne for 2019 er:

  • Op til 54.000 kr. (108.000 for ægtefæller): 27 %
  • Over 54.000 kr. (108.000 for ægtefæller): 42 % 

Er du ude på at finde den bedst mulige løsning ud fra andre forhold, så må undersøge nærmere selv.

Forening vs. afdeling/fond

Jeg må nok også lige indskyde, at der er noget andet, jeg tidligere har været lidt usikker på. Jeg synes nemlig, at sprogbrugen er forskellig og derfor, er det ikke nemt at forstå. Tager vi udgangspunkt i Sparindex, så har jeg været i tvivl om, hvorvidt det er “Sparindex”, der er en investeringsforening eller “Sparindex Globale aktier”, der er en forening. Altså om Sparindex består af en række foreninger. Andre steder omtales den slags som afdelinger. I så tilfælde vil der i listen være tre investeringsforeninger:

  • Danske Invest,
  • Nordea Invest og
  • Sparindex
  • Sydinvest

Investeringsforeningen Sparindex vil så i laget under bestå af 4 afdelinger.

Jeg tror at sidstnævnte er det mest korrekte og i så fald, har jeg indtil nu beskrevet det hele lidt forkert. For nogle kan det virke ligegyldigt og som en petitesse, men jeg synes, at det er vigtigt at beskrive tingene korrekt og være tydelig omkring det, fordi vi her har at gøre med noget, som for langt de fleste er totalt ukendt territorie. Det er også klart det bedste at kunne bruge et korrekt sprog om tingene, når man vil snakke med andre om det, dels for at undgå misforståelser, men også for at samtalen foregår på et vist niveau. Her kan jeg så lige skyde ind, at fond i denne sammenhæng er det samme som afdeling. Hierarkiet er således:

  • Investeringsforening
    • Afdeling/Fond

Sparindex består af flere afdelinger end de 4, men der er 4 afdelinger repræsenteret i listen og som altså er udbyttebetalende, kun indeholder aktier og er globalt eksponerede.

Boblere

Disse foreninger er ikke helt som de andre. Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt de er frit tilgængelige at investere i, eksempelvis tror jeg, at man skal være kunde i Nykredit, for at investere i deres forening. Med hensyn til Storebrand er jeg i tvivl om, hvordan den reelt beskattes i praksis, da de skriver, at der ikke betales udbytte, men at den beskattes som aktieindkomst. Det forstår jeg ganske enkelt ikke. Den er dog interessant, da ÅOP er på 0.39%. Det kan være, at den på et tidspunkt bør rykkes op på den reelle liste. Derudover skriver de følgende: “Derivater kan bruges til billigere eller mere effektiv forvaltning.” i noget af deres materiale. Det er ikke en sætning, jeg som investor bryder mig om. BankInvest fond er ikke frit tilgængelig på platforme som Nordnet og Saxo Bank, men du kan se forhandlere her: https://bankinvest.dk/om-at-investere/koeb-og-raadgivning.aspx

  • LI Aktier Globale Indeks
  • Nykredit Invest Globale Aktier Basis
  • Storebrand Indeks – Alle Markeder A5
  • BankInvest Globale Aktier Indeks

En af grundende til, at jeg er lidt vag i mine formuleringer og har lavet en bobler-liste også, er, at det ganske enkelt er svært at finde information. Jeg begriber ikke, hvorfor den her branche skal gøre tingene så besværlige og svære at finde rundt i. Finansdanmark, interesseorganisation, har ikke en helt klar oversigt som er nem og overskuelig. Eksempelvis er der også en forening vist på SEBs side, som så vidt jeg forstår det, reelt administreres af Wealth Invest, men tilbydes igennem SEB. Går man dog videre til Wealth Invest fra siden, er det så dårligt lavet, at jeg ikke kan lade være med at tro, at der sidder Nigerianske prinser og prinsesser og græmmer sig over, hvor amatøragtigt ringe det er. Prøv lige at tjekke det her screenshot fra forsiden:



Det kan man simpelthen ikke publicere og regne med, at man bliver taget seriøst. Derfor er de eksempelvis ikke engang med på boblerlisten, men må nøjes med en gedigen sviner i stedet.


Reklame

Reklame

Reklame


De syv fonde

Lad os kigge lidt nærmere på fakta om de 6 forskellige fonde i listen. Bag hvert link gemmer sig, hvad der oftest omtales som et faktaark for hver af fondene:

Faktaarkene er gode, fordi de er relativt overskuelige, men stadig indeholder en del information, hvis man forstår at læse dem eller bare kigger ordenligt efter.

Jeg tænker, at der er to informationer på faktaarket, der er særligt interessante, hvis man ønsker at forstå og sammenligne fondene:

  • Omkostninger og
  • Benchmark

Omkostninger

Af uransagelige årsager skal det være svært at forstå, hvad man som kunde betaler i omkostninger. Måske det kunne have noget at gøre med, at hvis det gøres kompliceret, så kan man som udbyder tage en højere omkostning og tjene mere, da folk hellere vil betale end at udstille deres uvidenhed. Det er bare en tanke, jeg ved det selvfølgelig ikke. Ønsker man at forstå omkostningerne simplest muligt, er der ét tal man skal spejde efter under overskriften Årlige Omkostninger i Procent, ÅOP. ÅOP for hver af de syv fonde er:

  • Danske Invest Global Indeks: 0.49%
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks: 0.58%
  • Sparindex Globale Aktier: 0.58%
  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko: 0.59%
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World: 0.59%
  • Sparindex Globale Aktier – Etik: 0.58%
  • Sydinvest Morningstar Global Sustability: 0.61%

Danske Invests fond er den billigste i omkostninger, de andre er stort set ens.

Som en interessant sidebemærkning er omkostningen på en tilsvarende ETF godkendt til køb i EU typisk i lejet 0.20% og for alle amerikanske indexinvestorers yndlingsfond, Vanguard Total Stock Market Index, VTI, lyder omkostningen på 0.03%.

Ja, du læste rigtigt 0.03%.

Jeg vil gerne bede om lidt mere konkurrence på det danske marked tak!

Benchmark

Benchmark er et index fonden vælger at måle sig op i mod. Da der er tale om passive fonde, måler de sig naturligvis op imod det index, de søger at replikere bedst muligt. Benchmark for de syv fonde er:

  • Danske Invest Global Indeks: MSCI World Index TR Net
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks: MSCI World med nettoudbytte reinvesteret.
  • Sparindex Globale Aktier: MSCI World ACWI IMI Index (DKK)
  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko: MSCI World Minimum Volatility Optimized in EUR (DKK/SPI)
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World: Dow Jones Sustainability World ex. Alcohol, Gambling, Tobacco, Armaments & Firearms and Adult Entertainment Index
  • Sparindex Globale Aktier – Etik: MSCI AC World (DKK)
  • Sydinvest Morningstar Global Sustability: Morningstar Global Markets Sustainability Leaders

Av min arm, så blev det lidt kompliceret igen. De følger altså ikke samme benchmark, men, hvad betyder, alt det der står? Lad os se nærmere på det.

En meget stor spiller, når det gælder selve det at sammensætte et index er Morgan Stanley. De har et datterselskab kaldet Morgan Stanley Capital International, forkortet MSCI. En konkurrent til dette er Dow Jones, som kan ses som en del af benchmark for en af Sparindex fondene. Når der står MSCI, er der altså tale om et index lavet af Morgan Stanley Capital International. De laver og sammensætter rigtig mange index, hvoraf mange kan læses ud af denne metodik:



Se mere her

Når jeg taler om globalt fokuserede aktiefonde, så skal vi enten lige en enkelt gang ned i hierarkiet og tale om MSCI ACWI eller en tak længere ned og se på MSCI World. ACWI står for All Country World Index og som vi kan se, er forskellen på de to, at MSCI ACWI består af både developed markets og emerging markets, hvorimod MSCI World kun består af developed markets.

Når folk omtaler “verdensmarkedet”, er det principielt umuligt at vide, hvilken af de to de refererer til, da begge bruges som indikator. Derfor er du nu i stand til at sige “hov”, når de i Millionærklubben blot slynger “verdensmarkedet” ud som begreb. Du kan naturligvis også gøre det, når jeg kommer til at skrive det eller udtale det til diverse medier.

Derudover, kan vi se, at en af fondene har en forkortelse i benchmark kaldet IMI, hvilket står for Investable Market Index. Det dækker store, mellemstore og små virksomheder på tværs af Developed Markets, Emerging Markets og Frontier Markets. Så kan det vist ikke blive mere globalt dækkende.

Enkelte har også forkortelsen TR, som helt enkelt står for Total Return, hvilket er kursen plus eventuelt udbytte.

Nogle af fondene indikerer også, hvilken valuta fonden er eksponeret mod.

Fonden der replikerer det “bæredygtige” Dow Jones index skiller sig lidt ud her, men til gengæld fremgår det rimelig tydeligt af indexet, hvad der er tale om.

En af fondene har, som benchmarket antyder, et specielt fokus: “World Minimum Volatility”. Vi kan passende anskue dette som et filter lagt ovenpå, som gør at fonden investerer i aktier, der er mindre volatile, altså aktier der udvikler sig mere jævnt og mindre volatilt, end indexet ellers gør.

To andre har henholdsvis et bæredygtighedsfokus, som før omtalt, eller fokus på etik.

Der findes en fin oversigt her, med de mest almindelige forkortelser brugt i benchmarks, hvis du skulle være interesseret.

Grundlæggende mener jeg, at man kan bruge oversigten til at forstå, hvor diversificeret fonden investerer i forhold til geografi. Nogle investerer kun i Developed Markets og andre investerer også i Emerging Markets. Skal vi prøve at kategorisere dem lidt, kunne vi lave følgende opdeling, som simplificerer det hele.

Developed World

  • Danske Invest Global Indeks
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks

World

  • Sparindex Globale Aktier

World med ekstra fokus

  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko: Lav volatilitet
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World: Bæredygtighed
  • Sparindex Globale Aktier – Etik: Etik
  • Sydinvest Morningstar Global Sustability: Bæredygtighed

Måske det kan hjælpe dig med i højere grad at forstå, hvad det er du køber, hvis du vælger en af de syv foreninger. Det kunne måske også hjælpe med at udvælge en eller flere at investere i.

Opsummering

En opsummering kunne passende være en liste med de syv fonde, ÅOP og deres forsimplede benchmarks fokus. Værsgo’:

  • Danske Invest Global Indeks
    • ÅOP: 0.49%
    • Benchmark: Developed World
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks
    • ÅOP: 0.58%
    • Benchmark: Developed World
  • Sparindex Globale Aktier
    • ÅOP: 0.58%
    • Benchmark: World
  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko
    • ÅOP: 0.59%
    • Benchmark: World og fokus på lav volatilitet
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World
    • ÅOP: 0.59%
    • Benchmark: World og fokus på bæredygtighed
  • Sparindex Globale Aktier – Etik
    • ÅOP: 0.58%
    • Benchmark: World og fokus på etik
  • Sydinvest Morningstar Global Sustability
    • ÅOP: 0.61%
    • Benchmark: World og fokus på bæredygtighed

Så gælder det bare at beslutte sig for, hvilken eller hvilke, du ønsker at investere igennem.

De syv fonde kan selvfølgelig anvendes til Simpel investering:

Er du interesseret i mere, så har jeg også skrevet en bog om emnet.


Reklame


Skulle du brænde inde med et spørgsmål, så stil det her under i kommentarfeltet.


14 thoughts on “Liste over passive fonde

  1. Hej Sune,

    Fint med et samlet overblik over fonde. Der er yderligere et par fonde, som jeg også synes hører til på din liste: BankInvest Globale Aktier Indeks KL (ISIN: DK0061133709) og SydInvest Morningstar Global Bæredygtig (ISIN: DK0061111572).

    En yderligere detalje/komplikation, som måske er relevant, er at nogle af Sparindex fondene ikke hører ind under Investeringforeningen Sparindex, men under værdipapirfonden Sparindex. Som jeg forstår det, har værdipapirfonden ingen investorindflydelse (ingen generalforsamlinger, hvor man kan spørge ind og stille forslag), og dermed mindre transparens. Til gengæld burde man blive “belønnet” med lavere omkostninger – det sker så desværre ikke rigtigt.

    1. Hej Mikael,

      Det er meget interessant det her, der er noget her jeg ikke har haft tilstrækkelig viden om vedrørende Sparindex. Det må jeg prøve, om ikke jeg kan blive lidt klogere på. Jeg må hellere lige kigge på de to fonde du nævner, dem kendte jeg ikke og har ikke fundet i min søgen. Tak for input.

      /Sune

  2. Et par kommentarer mere:
    Nykredit fonden skal man ganske rigtigt være kunde hos Nykredit for at kunne købe. Den er til gengæld interessant, fordi der ikke er noget emissions- eller indløsningsgebyr.
    Storebrandfonden rapporterer udbytte til skat (så du skal betale udbytteskat), men beholder udbyttet internt i fonden, så du slipper for at skulle geninvestere det. For at du ikke skal blive dobbeltbeskattet af udbyttet, bliver din købspris tilsvarende hævet med, hvad der svarer til bruttoudbyttet. På den måde kommer det til at minde om en akkumulerende fond. Personligt synes jeg dog, det er en lidt for avanceret konstruktion – jeg ville i grunden foretrække, at den bare opførte sig som alle andre udbyttebetalende fonde.

    1. Hej Mikael,

      Tak for den opklaring. Det var også sådan jeg forstod det, men ville helst ikke bevæge mig ud på dyb grund i forhold til en potentiel forkert forklaring. Det gør, at den er en bobler tænker jeg, da det er noget anderledes end de andre fonde.

      /Sune

  3. Hej Sune
    Mange tak for overblik
    Har et spm: hvorfor overhoved sætte penge i danske globale fonde når Vanguard Total Stock Market Index, VTI, lyder omkostningen på 0.03%.? Har det noget med beskatning at gøre? Vh Thor

    1. Hej Thor,

      Dels er fonden vist ikke godkendt til køb på det europæiske marked, så det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre og dels, som du selv har regnet ud, så er beskatningen anderledes. Det er en ETF og de beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet.

      /Sune

  4. Hej Sune
    Har du undersøgt, hvor mange virksomheder, de forskellige index reelt er investeret i? Der er jo forskel på at replicere et verdens index syntetisk med f.ex. 150 aktier eller med 3.000 aktier.

    Vh Carsten

    1. Hej Carsten,

      Ja, det fremgår af faktaarkene. Ingen af dem er syntetiske, men de indeholder ikke alle aktier i indekset. Det er typisk 150-400 aktier. Det er en god pointe, at det kan være værd at kigge på. Eksempelvis om en enkelt aktie fylder meget i fonden.

      /Sune

  5. Umiddelbart kan man sagtens handle Vanguard Total Stock Market ETF på Alm. Brand Trader.
    Men så er afkast beskattet som kapitalindkomst, og ikke aktieindkomst?

    1. Hej Mads,

      Jeg har ikke adgang til Alm. Brand Trader, så det kan jeg ikke bekræfte, men det er korrekt, at ETFer beskattes kapitalindkomst.

      /Sune

  6. Hej Sune,
    Lidt i petitesse afdelingen, men jeg er ret sikker på, at IMI står for Investable Marked Index, altså et indeks, der i tillæg til largecap aktier også indeholder small- og midcap aktier.

  7. Hej Sune
    Jeg har altid spekuleret på, hvordan omkostningen beregnes, fratrækkes den kursen, det man har investeret, eller får man en regning svarende til ÅOP en gang om året?

    Mvh Troels

    1. Hej Troels,

      Det er også lidt svært at finde frem til. De “løbende omkostninger”, som er en del af ÅOP bliver trukket løbende fra overskuddet i fonden. Når du ser kursen, er omkostningen således allerede trukket fra. Du kan eventuelt læse mere her

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.