Mit frinanstal og min frinanstid

Et meget væsentligt element i forhold til at opnå finansiel frihed, er at regne ud, dels hvor meget min investeringsportefølje skal være værd for at dække mine udgifter og dels, hvornår min investeringsportfølje er nok værd.

Hvad er mit frinanstal

Som beskrevet under menupunktet finansiel frihed, viser Trinity studiet, at 4% reglen er meget sikker. Det betyder, at jeg kan forbruge 4% af min portefølje på årsbasis og forvente, at den forbliver den samme. Det betyder, at min porteføljes værdi skal være 25 * mine årlige udgifter (100/4=25). 2016 er første år jeg reelt holder øje med mine udgifter. Det betyder, at jeg er i gang med at finde ud af, hvad mine årlige udgifter er. Som det ser ud nu, er mine månedlige udgifter ca. 8.000, hvilket svarer til 96.000 om året. Mit frinanstal, den værdi min portefølje skal have, for at jeg opnår frinansiel frihed, er derfor 96.000 * 25 = 2.400.000. (Det skal dog siges, at dette tal ikke inkluderer skat. Dette er naturligvis en ret væsentlig del af at kunne leve af ens investeringer.) Det skat jeg skal betale af mine investeringer er forskelligt alt afhængigt af, hvor meget gevinst der realiseret og om det beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst, hvilket er tilfældet med obligationer. Hvis vi går ud fra, at obligationerne ikke genererer så meget afkast og derfor ikke er en del af realiseringerne, kan vi se bort fra beskatning af dem. Det efterlader kun beskatning af aktieindkomst. Det forholder sig således for 2016, at man skal betale 27% af de første 50.600 kr. og 42% over 50.600 kr.# For lethedens skyld, runder vi lidt ned og antage, at jeg skal betale 25% af de første 50.000 og 40% af alt derover. Da jeg har årlige udgifter for ca. 100.000 betyder det at jeg skal bruge 50.000 / 0,75 = 66.667 + 50.000 / 0,6 = 83.333, samlet 150.000. Tak til Alexander for rettelsen af min tidligere udregning, som var forkert. Dejligt med opmærksomme læsere! (Ja, der er helt sikkert også nogle regler omkring fribeløb og andre ting jeg ikke inkluderer i denne beregning.) Mit frinanstal under danske forhold med danske skatter er derfor 150.000 * 25 = 3.750.000. Det er muligvis lavere, hvis det viser sig, at jeg bliver beskattet anderledes end det er fremlagt her. Regeringens nye 2025 plan ændrer eksempelvis på beskatningen af aktieindkomst og dette vil have en effekt. Yderligere er det muligt, at beskatningen er anderledes, hvis jeg ikke har anden indkomst. Det vil jeg undersøge og inkorporere i udregningen. Jeg antager, at der er en hvis sandsynlighed for, at tallet derfor ligger et sted mit imellem 2.400.000 og 3.750.000.

 

Hvad er min frinanstid

Et andet meget vigtigt tal er min frinanstid. Dette er hvor lang tid der vil går, før værdien af min portefølje gør at jeg kan leve af afkastet. Dette er der heldigvis nogle, bloggeren Mr. Money Mustache, der har lavet en lommeregner for: https://networthify.com/calculator/earlyretirement?income=50000&initialBalance=0&expenses=20000&annualPct=5&withdrawalRate=4

Hvad består denne lommeregner så af?

 

Da lommeregneren baserer sig på at skatten regnes med i ‘Annual return on investement’ er de første tal ret enkle i mit tilfælde. Withdrawal rate giver også sig selv, da jeg går ud fra teorien om de 4%. Det svære tal, er ‘Annual return on investement’, mere om det om lidt. Mine tal ser således sådan ud:

Uden at medtage skat af afkast giver dette tallet: 12.9 år.

Jeg synes det er svært, at gennemskue hvordan jeg inkluderer skat i denne beregning. Dette skyldes specielt at jeg kun bliver beskattet af realiseret gevinst. Stiger min portefølje 20% betyder det ikke at jeg skal betale skat af de 20%. Jeg skal kun betale skat af den realiserede gevinst. Udbetaler nogle af mine investeringer udbytte, skal jeg betale skat af disse. Det er svært at vurdere hvor stort udbytte der bliver udbetalt hvert år, fordi det er afhængigt af, hvordan året er gået. Reelt set mangler jeg derfor et tal der medregner hvor meget skat jeg skal betale af ‘Annual return on investment’. Indtil jeg har det, har jeg tænkt mig at lade min frinanstid være 12.9 år. 2028 er derfor året jeg opnår finansiel frihed under mine nuværende forhold. Det tal vil gerne arbejde på at få bragt ned.

Lommeregneren er god at bruge til at se, hvad forskellige tiltag har af effekt på hvor man kan opnår finansiel frihed. Hvis nu eksempelvis jeg fik udbetalt 20.000 om måneden i stedet for 18.000, havde udgifter for 7.000 om måneden i stedet for 8.000, at markederne går bedre end gennemsnittet og ROI(Return on investment) var 6% og jeg i stedet for at spille sikkert havde en withdrawal rate på 5%. Ja så ville min frinanstid være 8.3 år.

 

Tøv ikke med at kommentere, hvad enten det gælder ris, ros eller spørgsmål. Husk, at du også kan følge med på Facebook, Twitter og Instagram, hvor jeg løbende deler links og materiale der interessant i et frinansperspektiv. Er du interesseret i at købe Bitcoins, så tøv ikke med at gøre brug af mit affiliate link til Coinbase. Køber du bitcoins for minimum $100, får vi begge en $10 bonus. Vil du gerne investere i crowdfunding, så gør endelig brug af mit affiliate link til Mintos som giver dig nogle fordele.

 

#: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1799799&vId=0

8 thoughts on “Mit frinanstal og min frinanstid

  1. Hej Sune

    Du begår en mindre fejl i din beregning af det nødvendige bruttoafkast for at kunne dække dine omkostninger.

    Hvis du skal bruge 100.000 netto og vi antager, at skattesatsen er hhv. 25 % og 40 %, skal du bruge 50.000 / 0,75 = 66.667 og 50.000 / 0,6 = 83.333, samlet 150.000.

    1. Hej Alexander. Jeg tror du har fuldstændig ret 🙂 Det var da egentlig irriterende, så er beløbet endnu højere. Jeg retter ligge til, så det giver mening. Jeg takker mange gange for irettesættelsen!

  2. Derudover er jeg ret sikker på, at den gennemsnitlige stigning på aktiemarkederne på 7 % bygger på historiske data, der har vist, at for enhver 30-årig periode siden 1870 ca. er S&P 500 steget årligt med 7 % i gennemsnit – efter inflation.

    Du skal således som udgangspunkt ikke fratrække de 2 %, hvis du tror på, at den årlige gennemsnitlige stigning fremover vil være mindst lige så god, som den har været historisk set.

    1. Jeg mindes bestemt, at have læst at tallet er 7% før inflation. Jeg har dog ikke en direkte kilde til det som statistik. Den lommeregner jeg linker til har som standard 5% efter inflation. Det er nok derfor jeg bruger samme tal.

        1. Hmm, ja der kan man bare se. Ved hvad tallet er for verdensindekset? Jeg har ikke kunnet finde det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.