Lottomentalitet

Lottomentalitet Frinans

Hvad er lottomentalitet, hvorfor er det en dårlig ting og hvad kan du gøre i stedet? Læs med og bliv klogere…

Lottomentalitet er at håbe på, at du lykkes med ren held. Det er at sætte held i stedet for hårdt og smart arbejde og dermed lade det være op til andre, hvorvidt du lykkes.

Du kan også høre en version af indlægget læst op i podcasten Alt Om Penge.

Hvad er lottomentalitet?

Ville det ikke være dejligt at blive millionær ved et lykketræf? Jeg skal i hvert fald ikke lægge skjul på, at jeg indimellem dagdrømmer lidt om, at der faldt en million eller to ned i skødet på mig.

Det er en mærkelig størrelse det her med at tro på, at noget sker ved et lykketræf. Det er pludseligt og uden nogen form for arbejde forud, hvilket på en eller måde også kan føles lidt som snyd. Vi som mennesker opfatter det i hvert fald ofte ilde, hvis det sker for andre. Det er det, der er på spil, når vi køber en lottokupon, hvilket kan kommet til udtryk på flere måder.

Vi kan købe en faktisk lottokupon og håbe på at vinde den helt store 300.000.000 kr. præmie. Det kan også være, at vores investeringer mere ligner lotto end egentlig investering, i hvert fald i forhold til den mentale indstilling. Vi køber aktier i virksomhed x og håber på, at de bliver så meget værd, at vi på en eller anden måde har fået et forspring.

Det er også en art lottomentalitet, en som jeg bevidst prøver at undgå. Jeg tror ikke på, at jeg kommer til at lykkes med økonomisk uafhængighed, eller ret meget andet for den sags skyld, ved et lykketræf. Det bliver ikke held, der skal bære mig igennem, det bliver tværtimod en kombination af at tænke sig ordentligt om og gøre, hvad der skal til.

Lottomentalitet er derfor, at eksternalisere dét der skal gøre, at du lykkes.

Reklame

Styr på risikoen?

Dine investeringer skal passe til dig og din risikoprofil. Det gør du nemt med en gratis investeringsplan på 5 minutter fra Norm Invest.

✓ Nemt
✓ Hurtigt
✓ Gratis

Hvorfor er lottomentalitet dårligt?

Vi ved godt, at vi ikke vinder i Lotto, hvis vi køber en lottokupon, men alligevel gør vi det, hvorfor?

Hvad er det mon i os, der gør, at vi som mennesker trodser alle odds og alligevel tror på, at vi kan vinde? Fra min side, er der lidt et had/kærlighed forhold til det aspekt. Denne ukuelige tro på, at det lykkes, kan hjælpe folk til at udrette de mest utrolige ting. På den anden side, er det også med til at sikre, at mange taber.

99.99% af dem der spiller lotto, de taber. Alligevel kan vi som mennesker se på en lottokupon og tro på, at det netop er os der vinder, stik imod alle odds. Det er både fascinerende og skræmmende. 

Håb kan være en stærk ting, noget af det stærkeste vi har i os, men det kan også være en fjende eller en sovepude. Ser man Luksusfælden, og det vil faste læsere vide, at vi gør herhjemme, så prøv at lægge mærke til, hvor ofte deltagernes plan for at lykkes er at håbe.

Deres indstilling er ikke, “nu tager jeg mig sammen og giver den en skalde”. Det er heller ikke, “vil du hjælpe mig med at identificere, hvad jeg kan gøre bedre”. Tværtimod vil de oftest sige noget i retning af, “vi håber jo, at det bliver bedre på et tidspunkt”. Her skal forstås, uden at de ændrer på noget. Det er der faktisk en meget klog mand, der engang har sagt noget om.

Einstein om Insanity: doing the same thing over and over again and expecting different results.

Så håb kan være en sovepude eller være med til at sikre en negativ form for passivitet. Omvendt, kan håb være et enormt givtigt redskab, hvis det følges ad med handling. Eksempelvis handler det om, at få deltagerne i Luksusfælden til at tro på, at de kan lykkes, samtidig med at give dem de rigtige redskaber. Tro og handling på samme tid.

Hvad skal du gøre i stedet?

Lottomentaliteten er altså, at forlade sig på held. Ikke dygtighed og ikke hårdt arbejde eller smarte metoder, men ren og skær held. Det er at håbe på, at noget vil ske ud af det blå.

Forstå mig ret, jeg har ikke tænkt mig at sige “nej tak”, hvis nogen kommer og tilbyder mig en ekstra million. Tværtimod bliver det da et kæmpe “ja tak” herfra. Pointen er, at det er dumt at basere en strategi og en tilgang på det. Sæt nu det viser sig, at jeg ikke er heldig, at lykkens gudinde ikke tilsmiler mig og beslutter sig for at hjælpe mig på min færd. Så overgiver jeg en stor del af kontrollen med det at lykkes og jeg sænker sandsynligheden for at lykkes markant.

Det er jeg selvsagt ikke interesseret i og det bør du heller ikke være.

Så hellere hårdt arbejde, kontinuerlig dygtiggørelse og bevidst smarte løsninger.

Du skal så vidt muligt prøve at internalisere det at lykkes. I stedet for at bero dig på held og at andre skal gøre noget for, at du lykkes, så skal du tage opgaven til dig og på dig. Du skal lade det være op til dig at lykkes.

Held er ikke noget, jeg beror mig ret meget på og ikke noget jeg generelt sætter min lid til. Sker det, så takker jeg og tager imod, men sker det ikke, så har jeg tænkt mig at lykkes alligevel. Lottomentalitet er derfor ikke en del af min mentalitet.

Jeg sørger bare for at investere simpelt og købe passive fonde med aktier.

Konklusion

Lottomentalitet er at håbe på, at du lykkes med ren held.

Det er at sætte held i stedet for hårdt og smart arbejde og dermed lade det være op til andre, hvorvidt du lykkes.

Er lottomentalitet en del af din mentalitet? Skriv i kommentaren.


Reklame

10 kommentarer til “Lottomentalitet”

  1. Nedenstående lille digt siger vel det hele 🙂

    Ting, man GERNE VIL er fjerne.
    Ting, man VIL, dem når man til.
    Det at VILLE
    er den lille smule mer’
    end GERNE VIL.
    (Piet Hein)

  2. thatguyfromtotalbalance

    Hej Sune, interessante betragtninger. Jeg tror de færreste er klar over det, men de fleste små-investorer, som oftest investerer i enkelte aktier, spiller jo faktisk Lotto. De har ingen idé om, hvad det er de køber. – Men de håber på en gevinst!
    Ligeledes kunne man sige det samme, om dem der køber Bitcoins (? :P).

    De bliver altid små-sure, når jeg påpeger det over for dem. Den største hindring for vores formue, er os selv og vores egen uvidenhed. Når først man indser, at man ikke har en skid forstand på, hvad fanden det er der driver markederne op og ned, bliver man en bedre investor.

    Mit motto er: Lykken står den kække bi. Det fungerer dog lidt bedre på engelsk: Luck favors the bold.
    Det er efter min mening ikke særlig bold, at spille Lotto på aktiemarkedet 🙂
    Men fordi “buy-in” er så lav, er det her de fleste tager udgangspunkt i deres gambleri, som jeg betrager det som 😛

    Jeg har selv været der! For mig er det vigtigste, at du hellere skal prøve, for så at fejle, end helt at lade være med at prøve. Det lærer du i hvert fald ikke noget af 🙂

    1. Hej,

      Ja, meget investering i enkeltaktier har meget tilfælles med lotto. Det minder i hvert fald mere om spekulation end investering.
      Det med bitcoins kommer nok an på, hvorvidt der er tale om investering, opsparing eller noget tredje. Selv sparer jeg op i bitcoins og har ikke tænkt mig at veksle dem tilbage til dkr, så derfor mener jeg ikke der kan være tale om investering eller spekulation. Men det er så ny en aktivklasse, hvis det overhovedet er det, at grænserne nok er noget mere udviskede.

      /Sune

        1. Udbud og efterspørgsel. Udbuddet af bitcoins er fast og jeg tror på stigende efterspørgsel. Udbuddet af dkr. stiger hele tiden for hver gang banker låner mere og mere ud.

          1. thatguyfromtotalbalance

            Hm. Jeg forstår logikken bag tankegangen. Jeg deler dog desværre nok ikke helt din optimisme. Men det skal blive spændende at følge under alle omstændigheder 😉

            Jeg kan i øvrigt anbefale at lytte til denne podcast fra millionær-klubben, hvor Lars Seir Christensen (tidligere CEO i Saxo Bank) bl.a. giver hans besyv omkring fremtiden for bitcoin og cryptovaluta i alt almindelighed. Det er spændende lytning. (Spoiler: LSC ser ikke den store fremtid for bitcoin som monetær valuta).

            https://www.radio24syv.dk/programmer/millionaerklubben/36293207/millionaerklubben-10-10-2018

            1. Det ville også være kedeligt, hvis alle var enige 🙂

              Jeg har hørt udsendelsen. Man skal lige huske, at Lars jo har et konkurrerende produkt så selvfølgelig tror han mere på det end Bitcoin 🙂

              /Sune

              1. thatguyfromtotalbalance

                Jeg kan godt se, at bl.a. Børsens dækning af LSC projektet (Concordium) pitcher hans projekt som en konkurrent til Bitcoin. Det mener jeg dog, er forkert. De to projekter tjener to vidt forskellige formål.

                Anononymiteten som er en indbygget del af Bitcoin gør jo netop, at den aldrig vil kunne blive accepteret som en gængs valuta (af hverken regeringer eller virksomheder). Der er også flere og flere der er begyndt at påpege den miljø-mæssige impact ved Bitcoin, i form af de vanvittige mængder regnekraft der skal til, for at udvinde de sidste bitcoins.

                Under alle omstændigheder, er det et rigtigt spændende område, som jeg nok foretrækker at følge på sidelinien 😛 Men jeg ønsker dig da alt muligt held med projektet. Bare af ren nysgerrighed, hvad er din “exit”-plan? Tænker du at beholde dem i boksen som en slags guldbarre, eller planlægger du at sælge ud af dem når/hvis kursen igen skulle skyde imod himlen?

                Hvis man ikke er bekymret for strømforbruget ved bitcoin-mining, men ikke ønsker at investere decideret i bitcoins, så kan man jo overveje at investere indirekte i valutaen her:

                https://envestio.com/en/projects/crypto-mining-farm-350gtx1080ti/ 😛

                (Jeg har ikke investeret i dette projekt). Det lader dog til, at Envestio har problemer med at få projektet fully funded, da de nu tilbyder en bonus (1.5% oveni den allerede høje rente på 22%) for at få flere investorer ombord.

                Hvis du går med tanker om at øge mængden af crowdlending i din portefølje, kan jeg godt anbefale Envestio. Det er dog bare lidt ærgerligt, at projekter som ovennævnte “tager fokus” fra de – efter min mening – mere interessante projekter.

                1. Ingen Exit strategi, jeg ønsker ikke at komme ud af Bitcoin. Bliver de tilpas meget værd en dag, vil jeg begynde at bruge dem som penge. Virksomheder behøver ikke at tage imod bitcoins for at jeg kan købe for bitcoins, se Wirex (affiliate link) som eksempel.

                  /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.