Måneden der gik marts 2020

Det er d. 1. og derfor tid til en opdatering midt i en temmelig turbulent tid. Der er også en overraskelse.

Simpel investering sættes fri til masserne

Jeg har besluttet at prøve mig ad med at gøre en komprimeret udgave af Simpel investering frit tilgængelig online i hele april. Så kan I og alle andre tage et afbræk fra Corona og komme igang med investering. Læs den, brug den og del en.

Enjoy 🙂

Marts

Det er vigtigt med rutiner midt i alt det her vanvid, har jeg læst, så derfor betyder d. 1. en opdatering i vanlig stil.

Det er svært at komme uden om, at marts måned har været corona-måned. Det har betydet en del forskelligt både i forhold til privaten, arbejde og investeringerne. Herhjemme arbejder vi begge hjemmefra og ingen af os er blevet afskediget, så lønnen tikker ind som normalt. Noget tyder på, at det i sig selv er noget at være glad for. Nu er der jo ingen, der ved, hvad alt det her ender med, men en del fyringer er nok det mest realistiske. Vi har derfor brugt rigtig meget tiden sammen på det sidste og det har været en blanding af hyggeligt og lidt skræmmende grundet omstændighederne. Vi får gået en tur hver dag ad en rute, hvor der ikke er ret mange mennesker og ellers så arbejder vi og ser lidt serier og film.

Det er selvfølgelig lidt trist, både fordi jeg havde glædet mig og fordi jeg går glip af en del indtægt, men sådan er det. Jeg er nu mest ærgelig på vegne af dem, der havde købt billet og glædet sig. Det er ikke lykkedes mig at få kontakt til IDA endnu, men jeg håber naturligvis på, at vi kan lave et nyt arrangement, efter alt det her Corona er overstået.

Det har været en vild måned på de finansielle markeder. Jeg har selv sagt ikke oplevet noget lignende som investor før. Det her har været min investeringsportefølje den sidste måned:

På et tidspunkt i løbet af marts, så det sådan her ud:

Sådan ser det ud, når der lige bliver barberet over 100.000 kr. af værdien. Det gælder om ikke at lade sådan en god krise gå til spilde, så jeg har brugt det til at teste min egen risikotolerance og det har været en ret god oplevelse. Det store fald påvirker mig ikke synderligt psykisk, så en høj risiko, som jeg forklarer mere om i Simpel investering, passer godt til mig. Det er en ret god erfaring at gøre sig. Derudover har jeg brugt de store fald til at omlægge fra en blanding af Sparindex Globale Aktier Minimum Risiko og Sparindex Emerging Markets til udelukkende at investere i Sparindex Globale Aktier som følger det bredeste verdensindeks, det er muligt at spejle med en dansk fond. Min investeringsportefølje består derfor kun af to fonde nu, én til globale aktier og én til obligationer. Så bliver det ikke simplere. Grunden til, at jeg lavede omlægningen nu, var, at de store fald gjorde, at jeg kunne sælge med et tab og derfor ikke skulle betale en masse skat af gevinst ved at gøre det på nuværende tidspunkt. Men alt i alt rettede markederne sig pænt her i slutningen af marts, så faldet er ikke så drastisk længere.

Noget der har været rigtig interessant er, at alt bare er faldet i løbet af marts måned. Det hele er virkelig kommet bag på den finansielle sektor og alt, hvad der kunne sælges for at skaffe likviditet, er blevet solgt. Bitcoin faldt drastisk og sølv og guld er fuldstændig umuligt at komme i nærheden af i fysisk form. Det fortæller lidt om, hvor belånt alting er. I det hele taget er der mange aspekter af økonomien, der virkelig viser sit sande ansigt i alt det her. Det der bekymrer mig mest er dog, hvordan centraliseringen og socialismen har fået fuld skrue. Kan der optages lån, så bliver de optaget og kan virksomheder holdes kørende af staten og dermed skatteborgerne, så bliver de det. Alt det her bliver sindssygt dyrt og det er skatteborgerne, der ender med regningen. Alle lader til at synes, at det er en god idé og det skræmmer mig helt vildt. Gælden stiger, valutaerne og obligationsmarkederne ødelægges endnu mere og verden bliver forskruet yderligere. Ingen ved, hvor det hele ender, men det ser ikke godt ud derfra, hvor jeg kigger.

Det lader til at alle centralbankerne, med USA i spidsen, har bare har læst reglerne for Matador:

Det er inflation af pengemængden og mon ikke det også kommer til at betyde prisinflation på varerne. Og hvordan er det nu med inflation, hvorfor kan vi ikke lide det:

Tak til Milton.

Alt i alt, så er jeg glad for stadig at have et job og en fast indtægt, jeg investerer fortsat ufortrødent helt i henhold til simpel investering og vi sparer op til engang i fremtiden at købe et hus.

Blogindlæg

Frinansrapporten

Konsekvenserne af Corona kan direkte aflæses i rapporten, men omvendt, er det måske mere interessant, at der er steder, hvor det ikke kan aflæses.

  • Forbruget har ikke ændret sig markant i Q1 2020 sammenlignet med med tidligere.
  • Opsparingsraten i Q1 2020 var et par procent højere end gennemsnittet.
  • Allokeringen ændrede sig i løbet af marts, da aktierne faldt betydeligt i værdi, men i forbindelse med en rebalancering er det rettet op.
  • Investeringer, pension og den overordnede formue tog et dyk i Q1 2020.

Jeg synes det er interessant, at forbruget er afkoblet fra, hvordan det ellers går i verden og med økonomien. Ikke, at jeg havde forestillet mig noget andet, det viser bare, at jeg ufortrødent kan fortsætte min vej mod mere økonomisk frihed også under sværere vilkår.

Opsparingsraten er for så vidt bare en måde at måle forbruget på, så den har heller ikke ændret sig grundlæggende baseret på Coronavirussens indtog.

Allokeringen ændrede sig naturligvis, da værdien af aktierne faldt brat. Det samme skete også i nogen grad for bitcoins og ædelmetaller. Da jeg udnyttede situationen til at lægge porteføljen om, som jeg beskrev tidligere i indlægget, så rebalancerede jeg også i samme ombæring. I det hele taget, var der mange vilde dage på aktiemarkedet. Nogle dage faldt værdierne så hurtigt, at børsen i USA lukkede og en mandag steg det så meget, at det var den dag med den største positive udvikling på markedet siden 1933. Det har i sandhed været en marts måned, der går over i historien, når det gælder aktiemarkedet.

Grafen viser et dyk i værdien af investeringer og formue i det hele taget, hvilket må være en selvfølge på baggrund af de store tab på markederne.

Mest interessant af det hele var det dog for mig, at de store udsving og store tab på papiret ikke berørte mig synderligt psykisk. Det er en stor og vigtig lektie at gøre sig. Jeg har efterhånden en ret god forståelse for min risikotolerance, når det gælder investering og den er høj.

Det skal ikke alt sammen være så alvorligt, så her er Michael fra Tainted Lady med My Corona:

Frihedsporteføljen

Som altid, kan du se sammensætningen af min portefølje hos Nordnet og hvordan den har klaret sig det sidste års tid:

Anbefalinger

Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2.000 år gammel filosofi? “Det er et våben mod magtesløshed”: I sidste måned skrev jeg om, at jeg havde læst “Stå fast“* af Svend Brinkmann. Her er en spændende artikel om netop Stoicisme i Zetland.

Fem faser i et markedskollaps: De fem sorgfaser bliver ofte brugt til at beskrive bankernes holdning til Bitcoin, men her bliver de brugt til at beskrive fem faser af et markedskollaps. Det er ret interessant.

Fra et medlemsblad for mppension, hvor jeg har min arbejdsgiverbestemte pension. Gæt hvilken én af fondene der er den passive?

God video til at sætte tingene i perspektiv:

Bliv klogere med Saxo

Reklamelink

Gå glip

Af: Svend Brinkmann

Jeg var ret glad for Stå fast* af Svend Brinkmann, så jeg fortsatte lidt i samme spor og har læst Gå glip af samme forfatter. Om bogen skriver Saxo:

“Gå glip” handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære “at nøjes” frem for at ville det hele. Der er grund til at gøre noget, hævder Svend Brinkmann i “Gå glip”, og det at gå glip af noget bør ifølge ham ses som en aktiv handlen og ikke som noget passivt, der bare sker. For det kræver en indsats at gå glip af noget. Det er ikke desto mindre en eksisteniel, etisk og psykologisk nødvendighed.

Det er virkelig en interessant en bog og der er nogle spændene tanker gemt bag. Vi lever i dén grad i en FOMO-kultur og det er der en del konsekvenser ved. Jeg tror, at der er mange, der vil kunne lære noget af den bog.

FOMO: Fear of missing out


Reklame

16 kommentarer til “Måneden der gik marts 2020”

  1. Henrik Møss

    Hej Sune

    Tak for endnu et godt blogindlæg. Jeg har fulgt med i snart et par år og må indrømme, at det er igennem disse indlæg og dine investeringsstrategi, at jeg har forstået, hvad en simpel balanceret portefølje, hvor man kan sove godt om natten, består af.

    Jeg har ikke investeret så mange penge endnu, og det kunne jeg godt mærke, da markederne faldt. Altså alle de lange tråde om køb/sælg inde på Facebook var jeg totalt umærket af. På intet tidspunkt tænkte jeg på at sælge og har faktisk slet ikke fulgt med i markedets op og nedture. Første tænkte jeg, at det var min viden, der gav mig roen. Det har givetvis også gjort noget, men efterfølgende er jeg kommet frem til, at det nok særligt er det mindre investerede beløb, som har gjort forskellen.

    Jeg har efterfølgende været inde og justere mine opkøb på Nordnet. Min fordeling på månedsopsparingen var før:
    – 85 % Sparindex Globale Aktier Min. Risiko
    – 15 % Sparindex Emerging Markets

    Den var altså 100 % aktier, hvilket jeg ikke ser som en farbar vej frem mere.

    Den er nu justeret til:
    – 70 % Sparindex Globale Aktier Min. Risiko
    – 10 % Sparindex Emerging Markets
    – 20 % Maj Invest Globale Obligationer

    Jeg ved, du selvfølgelig ikke vil give råd ift. investering. Så jeg vil spørge på en anden måde med håb om svar. Hvis du var meget fastsat på, at alle dine investeringer skulle køre igennem månedsopsparingen på Nordnet, kunne den allokering i de forskellige fonde, som jeg har nu, så være noget du ville synes gav mening for dig selv ift. risiko og lignende?

    Mange hilsner

    Henrik

    1. Hej Henrik,

      Mange tak for de pæne ord!

      Det er sjovt, hvordan man finder ud af ting om sig selv, når man bevæger sig ud på markederne. For mig har det været omvendt af dig. De første par år, jeg investerede, var jeg meget opmærksom på, hvis jeg tabte 500 kr. og nu køber og sælger jeg for 50.000 kr. uden, at jeg tror, at det overhovedet kan måles på min puls.

      Problemet med månedsopsparingen i forhold til at introducere obligationer er, at der ikke er nogle danske passive fonde tilgængelige. Som jeg umiddelbart ser det, er der derfor tre muligheder:

      – Maj Invest Globale Obligationer,
      – En ETF eller
      – At købe fonden uden om månedsopsparingen

      Med Maj Invest fonden køber du en aktiv fond. Har du fulgt med i, hvad jeg skriver, så skulle det være klart, hvad problemet deri er. Bruger du i stedet en ETF i månedsopsapringen, så introducerer du en fond der lagerbeskattes. Lagerbeskatning er mere besværligt og det er der mange, der ikke kan lide. Køber du den passive fond ved siden af månedsopsparingen, så kører det hele ikke så automatisk. Så er banen ligesom kridtet op.

      Da jeg selv bruge månedsopsparingen stod jeg overfor samme valg og jeg valgte at købe Sparindex Stabile Obligationer ved siden af månedsopsparingen. Er det vigtigt, at det hele kører automatisk og du ikke skal forholde dig til andet end månedsosparingen, så er Maj Invest fonden et oplagt valg, ikke mindst fordi, at det er det eneste valg, hvis ikke du vil kaste dig ud i at tilføje en ETF i stedet.

      I forhold til fordelingen og risiko, så må 20% i obligationer siges at være høj risiko. Jeg kan ikke sige, om det er det rigtige for dig, men det minder meget om fordelingen jeg selv gør brug af og jeg har netop en høj risikotolerance. Her kan du måske lade dig inspirere af afsnittet om risiko her: Simpel investering

      /Sune

  2. Hej Sune

    Jeg har fulgt din blog på sidelinjen i noget tid. Jeg har selv sparet op og investeret i mange år.
    Men det er først efter jeg har læst om FIRE og din blog, at det er blevet systematisk for mig og jeg egentlig har opnået forståelsen for, hvorfor jeg haft lyst til at leve – ikke sparsommeligt – men med større økonomisk omtanke end mange omkring mig.
    Tak for en god blog!

    Jeg er ikke helt sikker på min destination med rejsen (om jeg i virkeligheden ønsker at retire early). De sidste 3 ugers hjemmearbejde har for alvor sat tankerne i gang, og jeg må indrømme at jeg savner min arbejdsplads + kollegaer.
    Men uanset hvad, giver min opsparing & investering noget fleksibilitet og nogle muligheder.
    Og jeg tror i virkeligheden det er det, det handler om for mig. Muligheden for at trække mig – holde 6 måneders orlov – gå på 20 timer ugentligt eller noget 4.

    Det bringer mig faktisk hen til mit første spørgsmål:
    1) Hvad er dine egne tanker ifht. at fordrive de vågne timer i døgnet når du opnår FI?

    Mit andet spørgsmål er vedr. omlægning af din portefølje.

    Da jeg faldt over din blog for godt 3 år siden, kunne jeg konstatere at vi begge, uafhængigt af hinanden, havde valgt ”Sparinvest Globale aktier min. risk” til hovedparten af vores investering.
    En konstatering jeg var glad for, da jeg synes at mange af dine tanker i dine indlæg om generel økonomisk sans, forbrug vs. opsparing, den reelle timeløn osv., var så rigtige.

    Nu har du så sadlet om (Sparinvest globale aktier) og det har jeg ikke:-)

    Jeg er helt med på dit argument for at gøre det (Og man kan jo fremhæve at vi har investeret forskelligt hele tiden, da du har købt emerging markets ved siden af og jeg ikke har).

    Jeg har flg. 4 konkrete tanker om Globale aktier min. Risk vs. Globale aktier

    1) Globale aktier min. Risk har 5***** morningstar rating. Selvom det nok er pga. at den nye ”globale aktier” er ung, at den ikke har det, nager det mig alligevel at den ikke har.
    2) Volumen er meget større i Globale aktier min. Risk. Men måske er volumen SÅ stor i begge, at det er en ligegyldig tanke?
    3) Globale aktier min. Risk har performet rigtig flot historisk og slår ofte sit bencmark
    4) Når alt kommer til alt, er det måske for mange tanker at bruge. SÅ stor er forskellen mellem de 2 måske i virkeligheden ikke?

    Venlig hilsen,
    Peter

    1. Hej Peter,

      Mange tak for de pæne ord, det gør blot, at jeg ønsker at gøre mig endnu mere umage, med det jeg laver fremover.
      Du har gjort dig umage med at stille nogle gode spørgsmål, så jeg vil også gøre mig umage med at svare.

      “Hvad er dine egne tanker ifht. at fordrive de vågne timer i døgnet når du opnår FI?”

      Det er stadig relativt uklart og jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt når frem til fuldstændig klarhed. Det mest ærlige svar ville være, at det med al sandsynlighed vil ændre sig over tid. Min umiddelbare forestilling er, at arbejde vil fylde noget, det ændrer bare karaktér. Hvis jeg var FI nu, ville jeg bruge tid på Frinans og arbejde ville inkludere mere videomateriale og sandsynligvis også en podcast. Jeg ville i det hele taget betragte Frinans som mit arbejde og jeg tror, at jeg ville bruge noget a la 5 timer om dagen på det.
      Nu har jeg ikke børn endnu, men havde jeg det, ville jeg helt sikkert bruge en del tid sammen med dem. Mere leg og mindre trætte voksne der løser tingene med en iPad. Så ville jeg tilbyde i stor stil at stå for det praktiske i hjemmet, rengøring, indkøb og madlavning, så vi som familie kunne bruge vores tid sammen på sjove ting. Jeg ville nok også bruge tid på at inkludere de for nu fiktive børn i den del. Jeg ville også læse mere, da det er noget jeg elsker, men synes er svært at have overskud til, når så meget af min mentale energi går til arbejde i dag. Jeg får stadig læst, men jeg ville nok gøre det endnu mere.

      “Globale aktier min. Risk har 5***** morningstar rating. Selvom det nok er pga. at den nye ”globale aktier” er ung, at den ikke har det, nager det mig alligevel at den ikke har.”
      Jeg tillægger ikke den dér Morningstar rating nogen værdi, så det har jeg ikke rigtig nogen holdning til.

      “Volumen er meget større i Globale aktier min. Risk. Men måske er volumen Så stor i begge, at det er en ligegyldig tanke?”
      Da der er tale om danske fonde med en markedsmaker og hvor der under danske forhold, er lovgivning omkring, hvor langt fra indre værdi fondene må handles, så tillægger jeg ikke volumen ret stor betydning.

      “Globale aktier min. Risk har performet rigtig flot historisk og slår ofte sit bencmark”
      Prøv at kigge nærmere på begrebet Mean reversion.
      Derudover har ben Felix langt mere styr på det her end jeg har. Se Low Volatility – Low Beta ETFs

      “Når alt kommer til alt, er det måske for mange tanker at bruge. SÅ stor er forskellen mellem de 2 måske i virkeligheden ikke?”
      Det kan jo være svært at svare på, hvis svaret skal baseres på fremtidigt afkast, som vi ikke kender. Men et perspektiv er i hvert fald, at, hvis det man ønsker, er eksponering mod aktiemarkedet og det igennem et bredt globalt indeks, så kan det løses med begge fonde. Jeg tror ikke, at forskellen er så stor, men her med fokus på, at det er tro og ikke viden.

      Mvh Sune

      1. peterholk9@gmail.com

        Hej Sune

        Tak for et fyldestgørende svar. Og gode link til et par begreber jeg ikke kendte så meget til. Min egen konklusion bliver nok at til fulde forstår din disposition ifht. MSCI ACW indexet, og hvis man er lidt fundamentalist (ment som et kompliment) i sin investeringsstrategi er den nye fond selvfølgelig at foretrække. Jeg tror jeg ser tiden an:-)

        Jeg har et par supplerende spørgsmål / bemærkning:
        1) Du nævner at der er lovgivet for hvor meget prisen må afvige fra indre værdi. Hvordan er det at forstå?
        Jeg oplevede selv i sidste uge at sælge nogle beviser i netop Sparinvest globale aktier til kurs 98, hvor den indre værdi var tættere på 91. Men i morgenhandlen var den pludseligt oppe med urealistiske 13%. Jeg gjorde det 2 dage i sidste uge (Ja – der er lidt ekstratid til den slags, når man arbejder hjemmefra)

        2) Ifht. månedsopsparingen har jeg en “diskussion” med en kammerat om hvorvidt der bliver handlet til “fair kurser”. Må indrømme jeg aldrig har tjekket det. Nok ud fra princippet at Nordnet næppe slipper fra at handle til overkurs ret længe, da folk så boykotter værktøjet. Men hvis alle tænker som jeg og ingen tjekker, bliver det jo aldrig opdaget:-)
        Har du noget “svar” på det?

        1. Hej,

          “Hvordan er det at forstå?”

          At en fond ikke må handles til frie priser, men kun indenfor et vis spænd fra den indre værdi. Jeg ved ikke, hvad det spænd er. Jeg prøvede for eksempel på et tidspunkt for et par år tilbage at købe beviser i en indexfond, hvor prisen var noget nær halvdelen af, hvad den havde været 10 sekunder tidligere. Det er nok en nybegynder, der har trykket forkert. Jeg lavede en købsordre som gik igennem, men blev ringet op af Nordnet en halv time senere, hvor jeg fik reglerne opridset og handlen blev annulleret.

          “Ifht. månedsopsparingen har jeg en “diskussion” med en kammerat om hvorvidt der bliver handlet til “fair kurser”.”

          Det er et rigtig godt spørgsmål og et der også har været oppe at vende flere gange i diverse fora. Nordnet fortæller, at de køber ind løbende op imod datoen, således at kursen netop udjævnes. Der har været en enkelt måned imens jeg var med, hvor de ikke fik gjort det og prisen netop var højere end ellers i løbet af dagen og efter en del protester, sænkede de folks indkøbskurs. Jeg tænker, at man her enten må stole på dem eller lade være. Jeg ved ikke, om man på nogen måde kan få et bevis fra dem. Personligt har jeg ikke haft noget problem med værktøjet og stoler på, at de agerer hensigtsmæssigt.

          /Sune

  3. Henrik Møss

    Hej igen

    Tak for dine refleksioner! Jeg var vist også det samme sted som dig lige i starten af min investeringsrejse. Men på et tidspunkt faldt 10-øren bare. Altså hvis jeg skal investere over tid, så kan/må jeg ikke bruge min tid på bekymringer over markedet, og om jeg skal købe eller sælge. Så vil mit liv være bedre, hvis jeg bare bruger pengene med det samme eller syr dem ind i madrassen.

    Det der gjorde den største forskel var nok, at jeg begyndte at begribe, hvad høj risiko er. Og hvad alt for høj risiko er. Altså at høj risiko er en portefølje, som potentielt giver 5-7 % i afkast over tid og ikke 10-12 %. Og at det at jage de 10-12 % eller mere ikke er mit game overhovedet. Det er 100 % din fortjeneste, at jeg kom frem til ovenstående. En rejse tilbage i dine månedsopdateringer viser en investor, som over tid er blevet meget skarp på risiko. Det er nok også derfor, at du har taget det helt roligt, da markedet (og din portefølje) tog et dyk. Altså min lille gule investeringsseddel kunne hedde noget i stil med “Læs Simpel Investering, tjek hvad Sune gør and get inspired” 😉

    Jeg tror jeg holder den allokering, som jeg har nu. Jeg ville bestemt også helst have en passiv obligationsfond, men det at holde det hele i månedsopsparingen trækker mere lige nu.

    Jeg har et enkelt opfølgende spørgsmål. Når man vælger at have obligationer i sin portefølge, har det så andre formål end lavere samlet volatilitet? Jeg har selv tænkt, at det kan være effektivt, hvis markedet dykker, og man pludselig uforudset skal bruge penge, som ikke kan findes i ens opsparring. Altså så man kan sælge ud af værdipapirer, der ikke er faldet så meget. Men jeg ved ikke, om det bare er mig, som tænker sådan. Ja, spørgsmålet lyder nok mere præcist, om du har obligationer i din portefølje af andre grunde end lavere samlet volatilitet?

    På forhånd tak.

    1. Hej,

      Velbekomme 🙂 Det var nogle meget flotte ord, tak for det.

      “Når man vælger at have obligationer i sin portefølge, har det så andre formål end lavere samlet volatilitet?”

      Ja. Historisk har aktier og obligationer i nogen grad været negativt korreleret. Populært sagt; Når det ene aktiv steg, så faldt det andet. Det betyder dels, at det sænker volatiliteten, men det betyder også, at der rent faktisk kan være vækst i porteføljen, når man oplever meget lange tørkeperioder for det ene aktiv. Når jeg skriver historisk, så er det fordi, at vi pt. er vidne til noget ret specielt og har været det siden finanskrisen. Verdens centralbanker har i stor stil smadret obligationsmarkedet ved at manipulere renterne så langt ned, som de har. Konsekvensen er øget risiko og volatilitet i aktier og det modsatte for obligationer i sådan en grad, at mange investorer i dag aldrig har oplevet, at obligationer er noget der rent faktisk kan give et afkast.

      Men din egen tanke er også rigtig god, altså, at det er et aktiv at gemme værdi i, som kan sælges for at skaffe likviditet. Det bliver mere interessant jo flere penge man har, da man betaler negative renter i banken. Således kan obligationer i det nuværende rentemiljø være et aktiv der bruges for at undgå negative renter, omend det bliver sværere og sværere, fordi mange obligationer i dag også har en negativ rente.

      Så jeg har obligationer af to grunde. Øget diversificering og til i praksis at kontrollere risiko i henhold til min risikotolerance.

      /Sune

  4. Jeg er lidt af en nybegynder… Men er passive indeks ikke et begreb, som kun kan bruges i forbindelse med aktier og ikke obligationer ? Jeg kender kun Sparindex stabile obligationer – men er det ikke absurd at tale om indeks i forbindelse med obligationer ? Kan I ikke give nogle eksempler på index obligationer og fortælle mere on indekset.

    1. Hej,

      Der er i hvert fald ikke ret mange verdensanerkendte indeks, når det gælder obligationer.

      Hvis du kigger på netop Sparindex Stabile obligationers faktaark, så kan du faktisk se, hvad deres benchmark består af.

      20% Nordea Constant Maturity 2 years Govt Bond Index + 30% Nykredit Lange Plus Index + 50% Nordea CM 3 NC (DKK) (SPI)

      Så det er det indeks, de følger.

      Når det gælder globale obligationsindeks, så er især Barclays kendt for at lave nogle indeks. Du kan se en samling her.

      Der er eksempelvis et globalt obligationsindeks som dette: Bloomberg Barclays Global-Aggregate Total Return Index Value Unhedged USD

      Det kunne være fedt, hvis man som dansker kunne investere i en dansk fond, der fulgte et globalt obligationsindeks, men det findes desværre ikke. Jeg har skrevet og foreslået det til Sparindex, men jeg ved ikke, om det er noget de overvejer.

      Der findes eksempelvis en ETF fra ishares, der følger et globalt obligationsindeks: lackRock iShares Core Global Aggregate Bond UCITS ETF EUR Acc Hd

      Jeg håber, at du kan finde lidt inspiration i det.

      /Sune

  5. Henrik Møss

    Tak for det fyldige svar! Jeg er vist på sporet igen og glæder mig til at se den nye opkøbsstrategi endeligt effektueret inden længe.

    Ser frem til fremtidige indlæg fra din hånd.

    God påske.

  6. Mathias Johannessen

    Hej Sune,

    Tusind tak for altid godt og informativt indhold!

    Hvad er dit syn på ETF’er nu, hvor en række fonde beskattes som aktieindkomst i stedet for kapitalindkomst – har det ændret sig, og ser du nu en god mulighed for at investere i ETF’er såsom iShares Core S&P 500, frem for fonde hos f.eks. Sparindex?

    Mvh Mathias

    1. Hej Mathias,

      Jeg synes ETFer som produkt, er fremragende. Mit problem med dem er, at de lagerbeskattes og det ønsker jeg ikke. Det er ikke simpelt og det betyder, at jeg skal have penge op af lommen hvert år for at betale skatten. Men grundet de lave omkostninger, er det selvfølgelig noget jeg overvejer. Jeg er dog interesseret i en fond der dækker MSCI ACWI, det bredest mulige verdensindeks og jeg synes ikke lige der er en ETF, der er meget billigere end fonden fra Sparindex til det.

      /Sune

  7. Hej

    Jeg har fulgt med i et stykke tid, da jeg er ny i investeringsgamet og er inspireret af din simple tilgang. Jeg er nu heldig at være klar til at begynde at investere, og vil på sigt gerne investere a la dig med et bredt indeks, der bare står og vokser i løbet af de næste 20-30 år, men jeg er i den specielle situation, at jeg de næste 3-5 år ikke skal betale skat af afkast pga. min arbejdssituation. Derfor tænker jeg, at det kunne være muligt at smide en del af mine penge – har en sum tæt på din samlede – i nogle mindre brede indeks som svinger lidt mere, som jeg kan sælge, når de har et vist afkast, fx 15-20%. Så længe jeg ikke skal betale skat, er det jo stort set rent afkast, og det er ikke penge, jeg skal bruge, så hvis ikke de giver afkast alligevel i fx de første fem år, så kan jeg bare lade dem stå uden at sælge. Når jeg igen skal betale skat, vil jeg undlade at sælge, men bare sætte pengene i et bredt, passivt index.

    Hvad tænker du om den lidt specielle situation?

    Mvh Maria

    1. Hej Maria,

      Hvis det var mig, ville jeg stadig vælge præcis det samme og bare glæde mig over, at skatten er sparet. Find din risikotolerance og forhold dig til den igennem dine investeringer ellers ender du hurtigt med en højere risiko, end du er komfortabel med.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.