Måneden der gik januar 2021

Måneden der gik januar 2021 Frinans

Kalenderen har passeret d. 1. februar og det betyder, at det er tid til at se tilbage på måneden der gik for januar.

Endnu en måned er gået i jagten på økonomisk uafhængighed.

🥶 Januar

Er du også Coronatræt?

I så fald er det en følelse, du deler med rigtig mange andre. Det har ikke hjulpet på tingene, at januar har været en mørk, kold og våd måned.

Derudover skal jeg åbenbart til at have lidt mindre i løn, da de statsansatte går ned i løn.

Øv.

Men sådan er det, det er ikke noget, jeg kan gøre noget ved.

Nu lyder det som om, at det hele er meget trist. Det synes jeg ikke. Her går det grundlæggende rigtig godt og jeg har det stadig fint med at arbejde hjemmefra.

Januar har budt på en masse content i frinansregi, det kommer vi til lige om lidt. Derudover har jeg indgået nogle nye samarbejdsaftaler, hvilket er rigtig spændende. Det vender vi også tilbage til.

Katrine er startet på et nyt job, hvilket hun er rigtig glad for og det er selvfølgelig det vigtigste. Hun er også steget i løn, men da man jeg får løn bagud, så venter vi lige til næste måned med at nyde godt af det.

Og så er der udbrudt krig på aktiemarkedet, hvilket er vanvittigt interessant. Jeg vil ikke gå i dybden med det her, det er en både spændende og kompleks historie. Læs indlægget i stedet.

Men jeg synes, at det er sindssygt interessant.

🎁 Content

Det er blevet til en del content her i januar. Jeg havde faktisk fået skrevet en del indlæg i juleferien, men tænkt, at jeg skulle udgive dem spredt ud over de næste måneder.

Det kommer jeg også til at gøre, men flere af dem gav bare rigtig god mening at få ud og leve på bloggen hurtigst muligt.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg bare ville udgive ét indlæg om ugen, gerne hver mandag, da det er her, at bloggen har flest besøg. Men det virker også dumt at sidde og gemme på et indlæg, hvis det giver god mening, at det er tilgængeligt hurtigst muligt. For eksempel, hvis det handler om en service, jeg har et affiliate link til.

Det der med mandage er også sjovt. Gad vide om det er sådan, at efter den første arbejdsdag i ugen, så søger folk mere efter en måde at slippe for den på i fremtiden.

Men jeg har haft fart på og det er blevet til ret meget indhold.

📖 Blogindlæg

Det er blevet til lidt af hvert, når det gælder indlæg. Plus en større mængde end normalt. Her er en liste, hvis du skulle være gået glip af noget:

🎬 YouTube

🕊 Frinans

Som jeg lige teasede for indledningsvist, så har jeg fået to nye samarbejdsaftaler. Den ene løftede jeg faktisk sløret for i sidste måned.

  • Det er Mybanker.

Det er et stort klap på skulderen, at så vellidte virksomheder indenfor finansbranchen gerne vil samarbejde med mig. Aftalen gælder brug af affiliatelinks til flere af deres services, ikke mindst det at skifte bank.

Den anden aftale er med:

Som er en virkelig fed service. Kort og godt, så hjælper de dig med at få penge tilbage fra skat baseret på nogle af de mange fradrag der findes. I gennemsnit får brugerne 2.704 kr. tilbage og Tax Helpers forretning er at tage 10%, dog maks 199 kr. om året for at stå for det hele.

Jeg synes det er en totalt genial service og jeg tror, at der er rigtig mange af mine læsere, der vil kunne have glæde af det. Jeg får en lille procentdel af det, Tax Helper tjener på de kunder, jeg skaffer.

Derudover prøver jeg det af at skrive blogindlæg om investeringsemner på freelancebasis for en af de virksomheder, jeg i forvejen samarbejder med. Jeg havde længe afskrevet muligheden for, at jeg skulle kunne lave noget freelance-arbejde, fordi jeg ikke kunne se, hvilke kompetencer jeg skulle kunne sælge. Men jeg rammer åbenbart en niche her, som de mere traditionelle skribenter kan have svært ved at sætte sig ind i.

Der er dog stadig kun 24 timer i døgnet, så jeg skal passe lidt på, at jeg ikke gaber over for meget.

Jeg dropper tal for, hvor mange besøg der har været rundt omkring. Den slags er ikke så vigtigt.

Content er king.

[do_widget id=custom_html-7]

💰 Indtægter

Vores indtægter fordelte sig sådan her:

IndtægtskildeBeløb
Løn, Sune75.000 kr.
Frinans3.700 kr.
Samlet indtægt78.700 kr.

Der er nogle stykker, der har spurgt, hvorfor jeg opgiver tallene før skat. Det gør jeg, fordi det er det eneste sammenlignelige. Gjorde jeg det efter skat, så kan du jo ikke vide, om jeg bare har skrevet noget tosset på forskudsopgørelsen.

Mit formål er at vise, hvad vi har af indtægt og dermed også tydeliggøre, at det ikke kræver en indtægt på en million om året at opnå noget af alt det vi gør og som især jeg går og drømmer om.

Det er svært at udregne præcist for Frinans, da det ikke er alle samarbejdsaftaler, hvor jeg selv har direkte adgang til data om salg. Her kan jeg derfor ikke bare logge ind et sted og tjekke tallene frem mod d. 1.

💸 Forbrug

Jeg udgav for nyligt et indlæg om vores budget for 2021. Derfor er kategorierne nu på plads og det samme er selve budgettet i forhold til forbruget også.

Den enkelte måned er i princippet ikke så afgørende, da nogle regninger klumper sig sammen, så det er gennemsnittet, der er afgørende. Ikke desto mindre er det meget fint lige at følge med i, hvordan forbruget fordeler sig på månedsbasis.

KategoriForbrug
Bolig14.891 kr.
Dagligvarer3.748 kr.
Forsikringer2.264
Abonnementer287 kr.
Transport275 kr.
Diverse166 kr.
Lommepenge3.000 kr.
Samlet forbrug24.631 kr.

Er du i tvivl om, hvad de forskellige kategorier dækker over? Så tjek Vores budget for 2021. Her kan du også se, at vi budgetterer med 24.000 kr. i forbrug, så denne måned var lidt over budgettet.

Lad os holde forbrug og investering adskilt. I forhold til investering og Bitcoin, har vi brugt 30.756 kr. Vi har også indbetalt det maksimale vi må på hver vores aldersopsparing. I år var det 5.400 kr. pr. person, så i alt 10.800 kr.

📈 Investering

I forhold til investering, så er der altså gået 30.756 kr. til investering og Bitcoin.

Januar var et rigtig godt eksempel på bølgegang på aktiemarkedet.

I midten af måneden var min portefølje oppe over 4% afkast for måneden. Det er pænt højt. Vi slutter dog af med et par negative dage på markedet og et afkast under de 2%. Det kan være svært at forholde sig til som ny investor, men jeg har vænnet mig til det og mister ikke noget nattesøvn af at tabe 10.000 kr. på papiret i løbet af en fredag.

Vi investerer selv efter principperne for simpel investering og igennem månedsopsparingen. Den samlede portefølje er i fin form.

FondVærdi
Sparindex Globale Aktier1.024.000 kr.
Sparindex Stabile Obligationer221.000 kr.
Samlet portefølje1.245.000 kr.

I januar måned er porteføljen steget med 18.000 kr. udover de 30.000 kr. der er blevet indskudt. Det betyder, at afkastet for januar måned var på 1.86%.

Med en samlet værdi på 1.245.000 kr. kan porteføljen baseret på 4% reglen givet en passiv årlig indtægt på 49.800 kr.


Reklame

✔️ Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
✔️ YouGov – Tjen penge på at udfylde undersøgelser
✔️ Firi – Køb bitcoins hos Nordens største kryptobørs

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.