Hver måned følger jeg op på min privatøkonomi i form af indtægter, udgifter og investering. Lad os se på marts 2026.
Marts har været en god måned for mit vedkommende. Jeg har fået løbet en del, været fri af sygdom og så har jeg udgivet en hel masse i Frinans-regi.
Lidt bredere set har valget og en pludselig krig i Iran fyldt en del og for nuværende er det svært at sige, hvad de to ting kommer til at betyde på den lange bane.
Vi får se.
I marts var mine indtægter lige over 20.000 kr. i Frinans.
Indtægten stammer fra reklamer på YouTube, affiliate marketing, bogsalg, linkbuilding, sponsorer og min lille shop.
I marts så mine udgifter sådan her ud:
- Bolig: 4.809 kr.
- Faste: 321 kr.
- Transport: 41 kr.
- Mad: 2.734 kr.
- Diverse: 68 kr.
I alt 7.973 kr.
Gennemsnittet de seneste tolv måneder har været 8.553 kr.
Det er en måned i den lave ende og gennemsnittet holder sig også pænt under mit budget.
I forhold til investering, har det været en stille måned, da jeg hverken har købt eller solgt noget.
Aktiemarkedet har til gengæld taget et dyk, hvilket naturligvis har ført til en negativ måned samlet set for investeringerne.
Derudover har jeg kig på STRC, men jeg har ikke investeret endnu. Jeg overvejer en lille position som en hånden på kogepladen taktik.
Mit aktiedepot består af Sparindex globale aktier, FairRENTE, Strategy samt en Bitcoin ETP og min aktiesparekonto af iShares ACWI og Strategy.
I alt 2.335.995 kr.
Fordelingen er nu 79,2% aktier, 8,9% obligationer, 11,9% Bitcoin og 0,0% kontanter.
Yderligere står der +60.000 kr. på min bankkonto.
Hvis vi leger med tanken om et månedligt forbrug på 10.000 kr. har jeg til 27 måneders forbrug alene med det der står på min bankkonto + obligationerne.
I marts var mit afkast på -114.957 kr. svarende til -4,69 pct.
Afkastene fordelte sig sådan her:
- Sparindex globale aktier: -6,05%.
- iShares ACWI: -5,34%.
- FairRente: +0,15%.
- Strategy: -1,61%.
- Bitcoin ETP: +4,18%
Aktierne trak afkastet godt ned, obligationerne hjalp en lille smule den anden vej, Strategy trak afkastet nedad, igen, men min Bitcoin ETP var positiv.
Jeg har ikke været synderligt påvirket af nedgangen, så i forhold til min risikoprofil er jeg ikke eksponeret for voldsomt mod de mere volatile dele af porteføljen.
Jeg overvejer fortsat at øge min eksponering med Bitcoin.
Jeg har en række pensioner i form af livrenter, ratepensioner og en aldersopsparing.
I alt 633.714 kr.
Så må vi se, hvad april byder på.
Reklame
Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Få 50 kr. i bonus (husk promokoden frinans)
Lendino – Nem ejendomsinvestering
Eesy – Billigt mobilabonnement uden bøvl
FindBank – Spar penge på din bank
FindForsikring – Spar penge på din forsikring
FindElpriser – Spar penge på din elregning
Få en mail når jeg udgiver nyt 👇


Følger med ofte. Du laver mange gode artikler med forskellige økonomiske/investerings perspektiver. Tak for det.
Mit spørgsmål – får du aldrig lyst til at rejse ud og opleve verden? Og dermed forbruge en del mere end de ca. 8.000 kr. i en (rejse) måned ?
Tak 😊
Jo, det kan jeg da godt få lyst til, men, hvis jeg får et væsentligt større forbrug, vil jeg sandsynligvis skulle tilbage i hamsterhjulet igen og det ønsker jeg ikke umiddelbart. Jeg nyder at have haft nogle år, hvor tempoet har været skruet i bund og jeg har været helt indforstået med, at det betød, at forbruget skulle holdes ned. Så må vi se, om det bliver ved på den måde eller om tingene ændrer sig.