Millionærklubsporteføljen #5: Det med skatten

I dagens indlæg vender vi tilbage til serien om ETFer. Denne gang skal det handle lidt om skat.

Inden vi kommer alt for godt i gang, må jeg hellere starte med at gøre det klart, at jeg på ingen måde er hverken skatteekspert eller rådgiver af nogen art. Betragt dette som inspiration, men sørg for selv at sætte dig ordentligt ind i tingene, før du handler.

Porteføljen

Porteføljen består af 8 ETFer og 2 ETNer. Bag hvert punkt gemmer sig et link, hvor du kan læse meget mere om de enkelte aktiver.

Millionærklubsportefølje-serien

Udvikling

Porteføljen er fortsat en vild rutchetur og særligt ETNerne med Bitcoin og Ethereum er faldet voldsomt i år. Men hvad gør det, når det er fiktive penge der leges med. Af ETFerne er særligt den med fokus på Cannabis faldet meget i år, hvilket er med til at cementere, at det er en meget ung branche endnu. Nyheder og rygter lader til virkelig at kunne flytte på kurserne indenfor det felt. ETFen med fokus på cybersecurity er fortsat en højdespringer og den er steget med over 40% i år. Det kunne meget vel være en branche i vild vækst i årene fremover og det er absolut fristende at sætte penge på den synes jeg.

Jeg har ikke kunnet finde et link til Toms portefølje, men han er vist kravlet godt i plus med et bet på Facebook.

Den globale ETF er oppe med 3.37%

Skatteoptimering

Inden vi går videre til det, som det reelt handler om, tænker jeg, at jeg hellere lige må komme med to centrale pointer. Den første går på, at vælger man en strategi med investering i passive foreninger eller fonde, så er der reelt tre ting der kan optimeres på.

  • Find den bredeste forening/fond
  • Find den med laveste omkostninger
  • Optimér i forhold til dine skatteforhold

Vi kigger derfor på det med skatten, fordi det er et af de få områder, hvor der kan optimeres på en passiv strategi. Det var den ene pointe, den anden går på selve begrebet optimering. Optimering har intet med snyd at gøre, men det kan godt være svært at skelne som dansker, da vi ofte er blevet tudet ørene fulde med, at det gælder om at bidrage så meget som muligt til fællesskabet, læs staten. Dermed er opfattes det som moralsk forkert af mange, at skatteoptimere, men det gør det ikke ulovligt. Med skatteoptimering gælder det ikke at gemme pengene i Panama, men blot at forstå lovgivningen og så handle på den måde der bedst er i ens egen interesse. Grunden til, at det er et vigtigt aspekt, når vi snakker ETFer, er at skatten på danske investeringsforeninger og udenlandske ETFer er forskellig.


Reklame

Reklame

Reklame


Skat

Så går vi til det som dagens indlæg egentlig handler om. Det er flot, at du har holdt ud indtil nu.

Aktier

Link til SKATs hjemmeside, hvor du kan læse mere

I 2018 skal du betale

  • 27 procent i skat af de første kr. 52.900 i aktieindkomst
  • 42 procent af aktieindkomst ud over 52.900 kr.

Aktieindkomst er både udbytter og gevinst (fortjeneste) ved salg. (Jeg tillader mig lige at bryde ind her. Lad os kalde det realisationsbeskatning, altså at man betaler skat når man får rede penge mellem hænderne. Sådan billedligt talt.) Det er også vigtigt at huske på, at dette kun gælder aktier og dermed også foreninger der hovedsageligt består af aktier. Obligationer beskattes anderledes fordi… Ja det er faktisk lidt svært at forstå, hvad argumentet er herfor.

Hvis du er gift

Er du gift, og bor du sammen med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, er beløbsgrænserne det dobbelte. I 2018 skal I betale 27 procent af de første 105.800 kr. af jeres samlede aktieindkomst og 42 procent af aktieindkomst ud over 105.800 kr.

Obligationer

Her ville jeg ønske, at jeg kunne linke til en eller anden super nem guide fra Skat, men det er simpelthen ikke lykkedes mig at finde. Faktisk forstår jeg mere eller mindre ikke et ord af, hvad skat skriver om obligationer. Heldigvis kunne en Google søgning og Jyske Bank hjælpe mig i stedet med en oversigt over ordforklaringer fra Skat. Kort sagt:

  • Obligationer og obligationsbaserede afdelinger beskattes som kapitalindkomst
  • Kapitalindkomstbeskatning ligger i lejet 37-42%.

Sådan som jeg forstår det, og jeg skal gerne indrømme, at jeg står på temmelig usikker grund, så er der en grænse ligesom med aktieindkomst. Grænsen lader til at være lidt lavere end med aktier, men spændet for skatten er ikke så stort, 37-42%. Betaler man topskat og har mange penge investeret tæller det selvfølgelig en del og så ryger skattefordelen ved at have aktieindkomst som beskattes lavere for de første ca. 50.000 kr.

Det er da sådan nogenlunde til at forstå, selvom jeg må ryste på hovedet af, at der findes flere skattesatser. Hvorfor skal regler og politik altid gøres så absurd besværligt. Lav dog én flad aktie- og kapitalskat så alle kan forstå og regne på, hvad der foregår. Det må da også kræve mere af SKAT at skulle kontrollere alle de forskellige satser. Nå nok om det for nu, det betyder altså, at når det gælder aktier så bliver man beskattet ved udbytter og salg. Herudover er skatteprocenten afgjort af beløbets størrelse. Når det gælder obligationer bliver man kapitalindkomstbeskattet og lejet herfor afhænger af andre ting.

ETFer

Så når vi så til de kære ETFer, som jo egentlig blot er udenlandsk for børsnoteret investeringsforening. I Danmark bliver ETFer beskattet som kapitalindkomst og i forhold til lagerprincippet, når det gælder investering for frie midler. Reglerne er anderledes for pensioner, men det berører ikke nogle af mine investeringer, så det vil jeg ikke dykke ned i. Altså gælder det for ETFer, at de bliver:

  • Kapitalindkomstbeskattede
  • Beskattes efter lagerprincippet

Igen er den lille ordforklaring fra Jyske Bank rigtig fin. Kort sagt betyder lagerprincippet, at der beskattes på baggrund af urealiserede gevinster. Har man en ETF der 1. januar har en værdi på 100 kr. og ved årets slutning er steget til en værdi på 150 kr., ja så skal man betale kapitalindkomstbeskatning af den urealiserede stigning i gevinst, altså de 50 kr.

Det vil sige, at som tingene er nu, ja så beskattes ETFer hårdere end investeringsforeninger hovedsageligt bestående af aktier indtil indkomsten fra ETFerne overstiger 52.900 kr.

Kort skatteoversigt

Min fortolkning stærkt hjulpet på vej af føromtalte side fra Jyske Bank, så tak til dem. Læg mærke til, at der her er tale om beskatning af investering for frie midler. Reglerne er selvfølgelig, indsæt hovedrøstende GIF, anderledes når det gælder pensionsopsparinger.

Husk lige at sætte dig ind i tingene selv også og ikke bare forlade dig på min forståelse. Dine investeringer – dit ansvar

Aktier og aktieinvesteringsforeninger

  • < 52.900 kr. årligt beskattes med 27%
  • > 52.900 kr. årligt beskattes med 42%

Dobbelt for ægtefæller

Obligationer og obligationsbaserede investeringsforeninger

  • Kapitalindkomstbeskattede
  • Positiv nettokapitalindkomst beskattes i intervallet 37-42%

ETFer

  • Kapitalindkomstbeskattede
  • Lagerbeskattede

Afsluttende bemærkning

Bliver skatten på ETFer ændret, således, at de bliver mere gunstige at gøre brug af i forhold til investering for frie midler, ja så vil jeg da klart overveje at bruge dem. Det vil jeg ud fra de tre indledende parametre:

  • Find den bredeste forening/fond
  • Find den med laveste omkostninger
  • Optimér i forhold til dine skatteforhold

ETFerne er oftest lidt bredere end de danske investeringsforeninger, omend det ikke gør en kæmpe forskel og det ikke er hovedårsagen. Den største årsag er, at de har lavere omkostninger end de danske investeringsforeninger og bliver det sådan at skatten ikke længere favoriserer investeringsforeningerne, ja så er et skifte måske aktuelt.

Ekstra inspiration: Lagerbeskattede værdipapirer kan blive dyre for dig

Har du valgt at investere via ETFer i stedet for danske investeringsforeninger eller overvejer du at gøre det?


14 tanker om “Millionærklubsporteføljen #5: Det med skatten”

    1. Hej Morten,

      Helt enig! Jeg har ikke inkluderet det for at holde det så simpelt som muligt, men det gør selvfølgelig at der går lidt tabt i dybden. Det er et rigtig godt link det der, det tror jeg lige jeg indsætter i indlægget.

      /Sune

  1. Hej Sune,

    Har du gjort dig nogle overvejelser omkring lagerbeskatning vs. realisationsbeskatning?

    Mvh.
    Peter

    1. Hej Peter,

      Ja det har jeg. Jeg kan klart bedst lide realisationsbeskatning. Grundlæggende finder jeg det absurd at betale skat af en ikke realiseret gevinst. Det betyder, at pengene til at betale skat enten skal findes andetsteds eller jeg kan blive nødsaget til at sælge for at få penge til at dække skatten. Jeg synes det er noget rod, så det er jeg ikke fan af! 🙂

      /Sune

      1. Det er jeg sådan set helt enig i.

        Jeg tænkte nu snarere på, om du havde regnet på, hvorvidt du var bedre tjent med lagerbeskatning vs. beskatning ved realisering?

        Mvh.
        Peter

        1. Nej det har jeg ikke. Jeg har set forskellige beregninger på det, hvor det i nogle tilfælde kan være bedre med lagerbeskatningen, men det helt store problem er differencen imellem tab og gevinst. Man kan ikke trække lige så meget fra ved tab som man bliver beskattet ved gevinst.

  2. Som en sidebemærkning kan det nævnes at Etf’ere til børnene(fra 0 år) straks er mere interessante. Blot der investeres for penge der kommer fra andre end forældrene naturligvis. Så kan man bruge barnets frikort og den effektive skat på en evt. Gevinst vil derfor blive 0(op til grænsen self).

  3. Hvordan ligger det egentlig med obligations-ETF’ere i forhold til obligationsfonde? De kapitalbeskattes vel begge? Og gør det i den forbindelse nogen forskel om ETF´en er akkumulerende eller udloddende?

    1. De beskattes begge som kapitalindkomst, men en obligationsfond vil som regel beskattes efter realisationsprincippet, hvis den er udloddende.

      En ETF i frie midler vil altid være lagerbeskattet.

    2. Hej Mikael

      Jeg ved ikke om der er forskel i forhold til akk eller udb af ETFer. Men de andre spørgsmål har Peter så glimrende svaret på 🙂

      /Sune

Skriv et svar til frinans Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.