Min pension – og hvorfor jeg ikke inkluderer den i mit frinanstal

Da jeg jo ikke har valgt at følge den gængse vej mod pensionen, er min traditionelle pensionsopsparing heller ikke noget jeg inkluderer i mit frinanstal.

Jeg er statslig ansat, hvilket betyder, at der hver måned bliver overført en anseelig sum penge til en pension, omkring 4400. Det kunne jeg jo for så vidt godt inkludere som en del af min plan mod finansiel frihed, men det har jeg for nuværende valgt ikke at gøre. Det har jeg blandt andet fravalgt fordi jeg agter at gå på en eller anden form for pension før tid, dvs. før pensionsalderen i Danmark. Hæver man pensionen før tid bliver den pålagt en betydelig skat, jeg mener det er omkring 60%. Det er jeg ikke umiddelbart interesseret i. Yderligere, så tilsiger 4% reglen at investeringen har 99% sikkerhed for at holde værdien i 30 år.

Leger vi med tanken om at jeg går på ‘pension’ som 40 årig, så vil jeg være 70 år, når 99% sikkerheden udløber. Herefter vil min traditionelle pension kunne hjælpe til med at hæve sikkerheden yderligere. Det synes jeg umiddelbart er en rar tanke og et godt sikkerhedsnet. Jeg vil ikke afvise, at jeg vil ændre strategien på sigt og inkludere denne traditionelle pension, men for nu indgår den ikke i mine finansielle uafhængighedsplaner.

Faktisk administrerer jeg  den ikke engang selv, hvilket jeg egentlig gerne ville lave om på. Jeg har dog ikke sat mig ind i, hvordan det fungerer. Kan jeg bare bede pensionsselskabet overføre pengene til et pensionsdepot på Nordnet? Kan min nuværende arbejdsgiver ændre på pensionen således at de udbetaler til et pensionsdepot på Nordnet? Det er spørgsmål jeg mangler at finde et svar på. Men det må blive på et senere tidspunkt.


11 tanker om “Min pension – og hvorfor jeg ikke inkluderer den i mit frinanstal”

  1. Hej Sune

    Jeg har også valgt ikke at inkludere min pension i min værdi i det hele taget, da jeg ikke har kontrollen over den. Så nogle af de samme betragtninger som dig har jeg også gjort mig.

    Endvidere er jeg ansat i en kommune. Og jeg undersøgte det med min pension, da jeg også langt hellere selv ville placere mine penge. Desværre kan det ikke lade sig gøre, da jeg er overenskomstmæssigt ansat, og mit pensionsselskab har forhandlet sig frem til en – for dem – lukrativ aftale. Jeg kunne forestille mig, at det samme gør sig gældende for statsligt ansatte.

    VH

    Thor

    1. Hej Thor,
      Ja det samme gør sig gældende for mig, har jeg fundet ud af. Det er irriterende! Jeg ville meget hellere administrere det selv, men det er åbenbart ikke muligt.
      /Sune

  2. Hej Sune
    Du kan ikke rigtig gøre noget ved din arbejdsmarkedspension. Hvis du får et andet arbejde, som benytter en anden pensionskasse, kan du dog samle din nye og gamle pension hos den nye pensionskasse. Ellers kan du ikke gøre meget, (der er forskelle fra pensionskasse til pensionskasse i hvad du kan gøre) bortset fra at tilpasse dit forsikringsniveau (der kan være en del penge at spare hvis man ikke har brug for de forsikringer man betaler til igennem pensionskassen), samt tilpasse ens investeringsprofil

    1. Hej Daniel,
      Ja det har jeg også efterhånden fundet frem til. Det irriterer mig dog, at jeg ikke har ret meget at skulle have sagt. Men sådan er det og jeg gør nok bedst i bare at acceptere det.

    2. Hej Daniel

      Jeg tror de fleste pensionsselskaber har en regel om at man kan få pengene udbetalt i tilfælde af at man flytter permanent til udlandet. Det er der 60% beskatningen træder i kraft. Det vil nok stadig typisk ikke kunne svare sig i stedet for bare at vente og få den udbetalt normalt, men det skal man regne på i sin egen situation. Har du sparet meget op og får det udbetalt oveni folkepension har du måske en effektiv beskatning på 40-50% allerede så strafskatten på 60% svarer til at du ekstrabeskatter med 16-33%. Alternativt kan man jo lave strategier med at optage billige lån i sin bolig eller sine investeringer og så bruge pensionen til at afbetale på de lån. Hvis renteniveauet er som nu kan man på den måde låne til omkring 1% og bruge det som en måde at få tidlig adgang til sin arbejdsmarkedspension. For aldersopsparingen er den tilsvarende strafskat 20% da der er tale om beskattede midler allerede.

      Det hele bliver lidt teknisk og derfor er det også klart lettere at træffe beslutningerne når man er tættere på sin tidlige pension. Derfor ligger intet fast for mig endnu. Men jeg regner helt sikkert med at indregne min arbejdsmarkedspension (og 50% af grundsatsen af folkepension) i min plan. Alternativet er at skyde langt over målet med opsparinger og kan koste nogle år. Det er fint hvis man vil det da det som Sune siger giver en ekstra sikkerhedsmargin, men for langt de fleste danskere vil arbejdsmarkedspensionen være en kæmpe del af deres samlede opsparede midler.

      Mvh Asbjørn

      1. Hej Asbjørn
        Ja det er rigtigt at man godt kan få udbetalt midlerne som en brandbeskatning, det havde jeg selvfølgelig glemt at skrive 🙂 Jeg indregner også selv min arbejdsmarkedspension og aldersopsparing i min net worth for at finde ud af hvornår jeg er finansielt uafhængig. Hvis man kun indregner frie midler bliver målet nærmest uoverskueligt højt pga. skatter på både arbejde og kapital/aktiegevinster.

        Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår din metode med at låne i bolig for at få tidlig adgang til arbejdsmarkedspension, kan du uddybe lidt?

        Mvh
        Daniel

        1. Hej igen

          Det er heller ikke så gennemtænkt endnu, men hvis du har midler nok til at være FI og lidt til, men har det meste låst i pensionsmidler skal du jo lave et eller andet kneb hvis du vil på tidlig pension. Lån er jo netop et sådant finansielt kneb der giver dig adgang til fremtidige midler mod et gebyr. Om det giver mening rent praktisk afhænger af mange ting men især renteniveauet. Lad os prøve med mit eget eksempel:

          Forestil dig at jeg og min kæreste har et hus til en værdi af 2 millioner med afbetalt lån. Vi har et forbrug på ca. 150.000 årligt og har mere end nok i pensionsmidler til at dække det så snart vi når pensionsalderen – lad os sige 7 millioner kr >> 150.000*42 kr. Lad os også antage ½ million i frie midler og lad os sige at renteniveuet er som i dag og at vi har 10 år tilbage til vi kan trække på vores pensionsmidler. Nu kan vi vælge at belåne huset for at dække vores forbrug i den mellemliggende periode. En billig model er at lave en slags prioritetslån i boligen. Et prioritetslån fungere nogenlunde som en kassekredit med en dækning i ejendommen. Man betaler altså kun renter på det man rent faktisk bruger i lånet og renter kan bare lægges ind i lånet også. Et sådant lån kan i dag tegnes til ca. 2% op til 60% af ejendomsværdien. Vi kan altså låne 1,2 millioner til 2% rente. Nu har vi ca. 1,7 millioner at bruge af og vi kan således klare os frem til pensionsalderen. Når vi når pensionsalderen kan vi så afbetale lånet igen med pensionsmidler, omlægge til et afdragsfrit flexlån hvis renten er lav og holde vores penge investeret eller hvad der nu passer os bedst.

          Kan man nøjes med 40% af husværdien og er man lidt mere risikovillig kan man evt. bare udtage et almindeligt F1-lån i huset i stedet. Så får man udbetalt samtlige 40% på en gang og ville i øjeblikket betale omkring 1% årligt i rente. Alle de penge kan man så sætte på en indlånskonto til 0,9% i rente (mener jeg man kan få nu) og så hver måned trække de penge man har brug for. På den måde har man også nogenlunde nul-rente på ubrugte midler ligesom i prioritetslånet, men til gengæld kun 1% variabel rente på forbruget.

          Disse manøvrer øger risikoen en smule hvis man kun netop er FI da man oveni de 4% man hæver også lægger lidt renter (dog på en meget lille del af sin samlede formue). Til gengæld har man i det gennemsnitlige tilfælde stor chance for at tjene på manøvren. Pensionsmidlerne er kun beskattet med PAL-skat på 15% så hvis man ser vækst på f.eks. 6% tjener man 6%*0,85 så ca. 5%, men man kun betaler 2% på forbruget. Det giver altså i gennemsnit overskud i forhold til at bruge af sine pensionsmidler, men worst case kan det gå galt.

          “Man skal da aldrig låne til forbrug eller investering” vil nogen mene. Men det gør vi mange af os her jo alligevel. Så længe vi investerer frem for at afbetale huslån med alt vi har så investerer vi for lånte penge. Det er det samme med omvendt fortegn man evt. kan gøre for at tage forskud på pensionen.

          Håber det gav mening. Skal nok skrive et mere udtømmende indlæg på min blog når jeg får tid 🙂

          1. Ahh det giver mening, at udskyde afbetaling på hus, for at betale det (eller lade være med at betale det for den sags skyld) med pensionsmidler når man når den alder, tak for forklaringen 🙂
            Hvad hedder din blog?

          2. Ville ikke reklamere åbenlyst her, men Sune må lige slette hvis jeg går over stregen – så respekterer jeg det!

            Jeg har først lige startet den, men den ligger på firedk.com/blog

            Frinans.dk er den bedste samlede ressource jeg har fundet indtil nu ift. FIRE i Danmark, men synes jeg kunne tilføje et par ting så jeg lægger noget op når jeg har tid på mine togture. Har ikke helt lagt mig fast på format mm. så input er velkomne 🙂

        2. Og selvfølgelig ser man alle de sproglige fejl lige efter man trykker send. Jeg skulle nok lige have læst det igennem. Kan desværre ikke rette så du må leve med det 😉

          1. Så er du også at finde under inspiration. Jeg synes det er nogle gode aspekter du har taget fat i og det er noget rigtig interessant læsning 🙂 Keep up the good work!

Skriv et svar til Asbjørn Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.