Nedsparing

Nedsparing er den tid, hvor du skal til at leve af dine investeringer. Det er et ret komplekst emne, men her følger et simpelt regnestykke.

Nedsparing er den tid, hvor du skal til at leve af dine investeringer. Det er et ret komplekst emne, men her følger et simpelt regnestykke.

Et liv med et fokus på økonomisk uafhængighed består af to faser:

  • Opsparingsfasen
  • Nedsparingsfasen

Opsparingsfasen er ret simpel og består af tre forskellige fokuspunkter:

  • Indtægter
  • Udgifter
  • Investering

Jo højere indtægterne og jo lavere udgifterne, des mere er der til investering.

Det er det, vi kalder opsparingsraten.

Jo højere opsparingsrate, jo hurtigere økonomisk uafhængighed.

Nedsparingsfasen kan virke lidt mere kompleks, fordi vi skal til at leve af investeringerne og udviklingen heraf er uforudsigelig.

Der er ikke én rigtig måde at gøre det på.

Her følger et regneeksempel for min Barista-FIRE tilværelse med udgangspunkt i 2025.

Jeg sætter mine udgifter til 10.000 kr. om måneden, svarende til 120.000 kr. om året.

Se eventuelt mit budget for mere.

Jeg har lige nu 1.476.172 kr. i aktier. De giver i gennemsnit 2% i udbytte, hvilket svarer til 29.523 kr. før skat og 21.552 kr. efter skat.

Derudover kalkulerer jeg med at omsætte for 100.000 kr. i Frinans med udgifter for 10.000, hvilket giver en indtjening på 90.000 kr. hvormegetefterskat.dk fortæller mig, at det giver en indtægt efter skat på 74.292 kr.

Samlet indtægt i 2025: 21.552 kr. + 74.292 kr. = 95.844 kr.

Det giver et minus for året på: 120.000 kr. – 95.844 kr. = -24.156 kr.

Jeg har en opsparing i banken på 96.683 kr. og meget korte obligationer for 384.535 kr., i alt 481.218 kr.

De 481.218 kr. kan dække et minus på -24.156 i 19,92 år.

Dette sker uden, at jeg har solgt ud af de 363.412 kr. min portefølje på aktiesparekontoen er værd eller de 1.691.131 kr. der står mit aktiedepot, hvis vi fratrækker obligationerne.

Og så skal vi huske, at diverse pensioner hjælper til senere i livet.

Hvis jeg tjener 0 kr. fra Frinans har jeg til 4,89 år efter samme model.

Det viser, hvor stor en forskel det gør at tjene bare lidt fremfor ingenting.

Det er også grunden til, at Barista-FIRE er den vej, jeg er slået ind på for nu, fremfor at knokle for at spare op til “fuld” FIRE.

Det giver en meget større frihed nu og her. Det havde jeg brug for.

Regnestykket er også med til at give mig noget ro i forhold til at have taget hul på nedsparingsfasen, omend jeg endnu ikke har brugt af hverken porteføljen eller udbyttet.

Så må tiden vise, om planen holder.

Reklame

Få en mail, når jeg udgiver noget nyt 👇

4 kommentarer til “Nedsparing”

  1. Tillykke! Du må huske at fejre nu når du reelt set er gået FIRE på din egen måde👌

  2. Hey Sune 😄

    Ser frem til at læse/høre mere om din exit strategier, det er faktisk rigtig spændende!

    God sommer!

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.