NORD.investments er en moderne digital formueplejeløsning, der gør det billigt, nemt og sikkert at komme i gang med investering.
Siden indeholder reklame i form af affiliatelinks til NORD.investments.
Investeringsrobotterne er i fuld gang med at æde af bankernes dyre løsninger til investering og det med god grund.
Hvad er NORD.investments?
NORD.investments er en investeringsrobot, hvilket er en moderne digital formueplejeløsning.
Der findes grundlæggende 2 måder at investere på:
- Gør-det-selv
- Formuepleje
Du kan selvfølgelig stå for det hele selv. Det er det, du kan blive klogere på med simpel investering. Den anden mulighed er at få andre til at gøre-det-for-dig, hvilket hedder formuepleje.
Sidstnævnte har i mange år været et produkt, der kun fandtes nede i banken. Du skulle troppe op hos en bankrådgiver sælger og så ville du blive solgt en eller anden obskur løsning, hvor du ikke anede, hvad de foretog sig eller hvorfor. Du fik tilmed lov at betale for det i dyre domme.
Det var den gammeldags form for formuepleje.
Den moderne form er en strømlinet digital udgave, hvor du aldrig behøver at sætte dine fødder i banken. Løsningerne er langt billigere og de er mere transparente, hvilket i dén grad er i forbrugerens interesse.
Den moderne form for formuepleje går også under navnet investeringsrobotter.
Hvad gør investeringsrobotten?
Grundlæggende minder de her forskellige investeringsrobotter meget om hinanden.
Det første du skal, er at have afdækket din risikoprofil. Det sker ved, at du svarer på en række spørgsmål, der kommer omkring din risikotolerance, risikoevne og tidshorisont.
Hos NORD.investments hedder det en investeringsplan og den er ganske gratis.
Det er basalt set den samme undersøgelse, de skal lave i banken for at afdække din risikoprofil. Her er det bare en sælger, der gør det og med investeringsrobotterne er den del digitaliseret.
På baggrund af risikoprofilen bliver du anbefalet en investering. Her adskiller de forskellige investeringsrobotter sig fra hinanden. De fleste er sprunget ud af en bankløsning, så de anbefaler naturligvis en investering, der består af bankens produkter.
Her kommer NORD.investments uvildighed på banen. NORD.investments er nemlig ikke koblet sammen med en bank på en måde der gør, at de skal anbefale dig bestemte produkter, der er i bankens interesse. Her kan porteføljerne sættes sammen, så de er bedst muligt i kundens interesse.
NORD.investments gør brug af Saxo Banks infrastruktur, men Saxo Bank har intet at skulle have sagt i forhold til hverken produkter eller investeringsrådgivning.
Du kan vælge at gøre brug af den anbefaling du får af investeringsrobotten, skrue ned eller skrue op for risikoen ved at vælge en anden risikoprofil.
Sværere er det ikke.
NORD.investments
reklame
NORD.investments er den nemmeste måde at investere på.
😎 Nemt,
🤑 Billigt &
🔐 Sikkert
Start med en gratis investeringsplan og lær din risikoprofil at kende.
Hvem er målgruppen?
Spørg du mig, så er den her type investeringsløsning totalt undervurderet. Det er en af hovedårsagerne til, at jeg skiftede job og branche og i dag har min daglige gang hos NORD.investments. Jeg vil gerne hjælpe danskerne med at få investeret deres penge ordenligt.
Jeg har efterhånden beskæftiget mig med investering i nogle år og der er rigtig mange, der går i gang med en gør-det-selv investeringsstrategi, men som enten ikke aner, hvad det er de laver, er i stand til at træffe selvstændige beslutninger, har lyst til at påtage sig det ansvar eller som undervurderer, hvor meget tid det kan tage.
Så har vi også dermed belyst spørgsmålet om, hvem målgruppen for sådan en løsning er. Den er nemlig ret mangfoldig.
Er du ikk tryg ved at skulle stå med ansvaret for at forvalte dine penge selv, så er det en løsning for dig.
Har du ikke tid til at sætte dig ordenligt ind i, hvordan du selv skal gøre det hele, hvad din strategi skal være og hvor alle faldgruberne er? Så er det en løsning for dig.
Synes du, at alt det her investeringshalløj lyder som noget, du burde gøre, men det er simpelthen for kompliceret at stå for selv? Så er det en løsning for dig.
Er NORD.investments ikke dyrt?
Nogle gange er det svært at vurdere, hvad den reelle pris er for noget.
Er det billigere at gøre tingene selv? Ja, hvis du ved, hvad du laver. Nej, hvis du ikke ved det.
Ville du selv reparere din bil? Din vaskemaskine? Dit hus? Er det billigere at gøre det selv? Svaret er forskelligt, alt efter hvem du er, dit temperament og dine evner.
Det samme gør sig gældende med investering.
Er det billigere at købe de fonde eller ETF’er du bliver investeret i, hvis du bruger en investeringsrobot? Måske.
Men det er ikke så meget billigere, som du tror.
Gælder det danske fonde, eksempelvis Sparindex Globale Aktier, som jeg anbefaler til simpel investering, så er de løbende omkostninger 0.54% i skrivende stund. NORD.investments koster 0.75% op til 2 millioner og 0.60% derover. Oven i omkostningerne til at gøre-det-selv, skal du så lægge kurtage, indirekte handelsomkostninger i form af spread og omkostningerne forbundet med at rebalancere en gang årligt. Alt det er inkluderet i prisen hos NORD.investments.
Er det så billigere? Måske, men ikke meget.
Hvad så, hvis du bruger de billige ETF’er? Ja så skal du stadig betale kurtage, den er bare højere, du skal betale indirekte handelsomkostninger, du skal nu også betale for valutaveksling, hvilket i øvrigt sker hver gang du handler, også når du rebalancerer.
Er det så billigere? Ja måske, hvis du ved, hvad du laver og ikke begår fejl.
Den form for nidkærhed det kræver at være gør-det-selv-investor passer nok i virkeligheden på et fåtal af investorerne. De fleste vil bare gerne have en fornuftig løsning, uden at de bliver taget ved næsen og banken putter de fleste penge i egen lomme.
Det kan de moderne investeringsrobotter give.
Hvordan laver jeg en månedsopsparing?
Hos NORD.investments, såvel som hos eksempelvis Nordnet, kan du sagtens investere på en disciplineret måde hver måned ved brug af en månedsopsparing.
Det er en super god måde at booste din investering og sørge for at hæve det langsigtede afkast.
Hos NORD.investments opsætter du bare en fast overførsel til din konto og så tager de sig af resten.
Fun fact: Det kan i praksis være mig, der ender med at eksekvere dine handler og sørge for, at dine penge bliver investeret hos NORD.
Hvordan bliver jeg beskattet ved NORD.investments?
NORD.investments anvender kun ETF’er, der findes på Skats positivliste og det betyder, at du bliver beskattet som lagerbeskatning uanset kontotypen.
Frie midler
De ETF’er der indeholder aktier, bliver beskattet som aktieindkomst og de ETF’er der indeholder obligationer bliver beskattet som kapitalindkomst.
Pensioner
På en pension bliver alt beskattet som PAL-skat, hvilket er 15.3% lagerbeskatning for året, betalt i midten af januar.
VSO-midler
Du kan også investere dine virksomhedsmidler igennem NORD.investments, men her vil jeg linke til et godt indlæg af min kollega Hans-Christian, der har lidt bedre styr på den slags end mig.
Reklame
💜 NORD.investments – Få en gratis investeringsplan
💰 Firi – Nordens største kryptobørs
📱 Lebara – Danmarks billigste mobilabonnement
🤕 Find forsikring – Få en billig forsikring